Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galenos, Claudius - Galenstock - Galeone ell. Galione - Galeotti, Vincenzo Tomaselli - Galeri eller Galleri - Galerius, Gajus Valerius Maxmianus - Galhveps. — Rosens Galhveps. — Egegalhvepsen. — Cynips Gallae tinctoriae - Galiani, Fernando - Galicien. — Gallegos - Galilei, Galileo - Galilæa, hebr. Galil ell. Gelila - Galilæas Sjø, ogsaa Kinnerets Sjø eller kun Kinneret, Gennerars Sjø, Genesarets Sjø, Tiberias’s Sjø - Galion. — Galionsfigur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galenftock
Læge for Gladiatorerne. 164—68 opholdt han
sig i Rom; snart ester kaldtes han as Marcus
Aurelius og Verus til Nqvileia og blev derpaa i
Rom Commodus’s Livlæge. Han indlagde fig
især Fortjenester af Anatomien og Fysiologien.
Af hans ca. 300 Skrifter er noget over 100
opbevarede; endel andre, som bærer hans Navn,
gjelder for uægte.
Galenstock, Fjeldtop i Kanton Uri i Schweiz,
11,300 F. høi.
Galeone ell. Galione taldtes tidligere hos
Spanierne og Portugiserne et Slags store tre
maftede Krigsskibe med indtil 4 Dæk. De tjente
isar til at føre vardifulde Sager over fra Amerika.
Galeotti, Vincenzo Tomaselli, italiensk
Danser, f. 1733, d. 1816, var fra 1774 Balletmester
ved det kongelige Theater i Kjøbenhavn.
Galeri eller Galleri, i Bygningskunsten et
langt og smalt Barelse; Gang, som i en vis
HMe over Gulvet ftrakker sig langs in eller flere
Vagge ien Sal. Ogsaa i overfart Betydning
om en Samling as Kunstsager.
Galerius, Gajus Valerius Maximianus,
Diokletians Svigersøn og Medkeiser fra 291, d.
311, foranstaltede den sidste grusomme
Kristenforfølgelse
Galhveps (Cynips), en Gruppe as de
aarevingede Insekter, har tort og sammentrykt Bag
trop, men stort Bryststykke og en lang
spiralkrummet Læggebraad, med hvilken de anbringer sine
Æg i det Indre as forskjellige Plantedele. Disse
svulmer da op, saa at der paa det stukne Sted dannes
en Udvext, hvori Larven udvikler fig. I Norge
findes Rosens Galhveps, som frembringer
store, mosagtige Udvexter paa Nypetorn
(„Bedeguar“), og Egegalhvepsen, som hjemsøger
Egetræerne. — En udenlandsk Art (Cynips Gallae
tinctoriae) i Sydeuropa og Orienten frembringer
de ægte Galæbler.
Galiani, Fernando, italiensk Statsøkonom,
f. 1728, d. 1787, forsvarede i en Rakke Afhand^
linger med glimrende Vid og Starpfindighed det
fysiokratiske System. Han var ogsaa en dygtig
Arkæolog.
Galicien, det nordvestligfte af Spaniens gamle
Landstaber med Titel af Kongerige, omfatter
de nuværende Provinser Coruña, Lugo, Orense
og Pontevedra, er i det hele 525 Kv.mil stort og
har ca. 2 Mill. Indb. Det er den bedst befolkede
Del af Spanien og sardeles veldyrket. Beboerne,
Gallegos, er et Folkefærd af blandet Herkomst
og har mere tilfælles med Portugiserne end med
de øvrige Spaniere. — Hovedstad Santiago di
Compostela (s. d.).
Galilei, Galileo, berømt italiensk Fysiker og
Astronom, f. i Pisa 1564, d. 1642, fil i Florens,
hvorhen hans Foraldre flyttede, en omhyggelig
Opdragelse og kom 1581 til Universitetet i Pisa
for at studere Medicin. 1585 forlod han
Universitetet for at studere Mathematik under Ostilio Ricci
i Florens. 1587 kom han til Rom, hvor han
ftiftede Bekjendtfiab med flere indflydelsesrige
Mand, der 1589 skaffede ham en Ansattelse som
Professor i Mathematik i Pisa. Efter Sagnet
stal Svingningerne af en Lampe under Loftet i
Domkirken i Pisa have ledet hans Tanke hen paa
Pendelbevægelsen; vist er det, at han var den fyrste,
som opdagede denne. Derved og ved at opdage Lo»
Glllion
vene for Faldbevægelsen grundlagde han den nyere
Bevægelseslære (Dynamik). Som Astronom gjorde
han en Rakke vigtige Opdagelser, idet han var
den fyrste, som anvendte de nylig opdagede Kik
kerter til astronomiske Underspgelser. Han iagttog
saaledes Bjerge og Dale paa Maanen og senere
hen ogsaa dennes Librationer, Solpletterne og
Solens Notation samt Jupiters Maaner. Han
paaviste endvidere, at en Stjernetaage i Stjerne
billedet Krebsen var sammensat af flere Fixstjerner,
og fattede Tanken om, at det samme var Tilfældet
med Melkeveien. Ved lagttagelfen af, at Venus
og Mars fremviste lignende Faser som Maanen,
bestyrkedes han endnu mere i sin Tillid til
Kopernikus’s Lære om Solsystemet, som han gjorde
Rede for og forfegtede i flere Skrifter. Hans
fordomsfrie Anerkjendelfe af denne Lære flaffede
ham et stort Antal Fiender inden den bornerede
Geiftlighed, og han maatte for dens Skyld udftaa
mange Forfølgelser. Allerede 1615 maatte han
love ikke at forsvare dette „Kjætteri“; men da han
ikke deftomindre vedblev at ftlge sin
Overbevisning, maatte han 1633 offentlig og knalende af
svarge sin Lære angaaende Jordens Bevægelse om
Solen. Da han havde reist sig, skal han have
stampet med Foden og udraabt: „Og dog
bevæger den sig“. Som Kjætter idømtes han en
Fængselsstraf, hvilken dog senere forvandledes til
Forvisning til et Sted i Nærheden af Florens. I
Kirken Santa Croce i Florens er der reist ham
et prægtigt Monument.
Galilæa, hebr. Galil ell. Gelila, kaldtes i den
aldste Tid et lidet Landfiab i Naftali Stamme i
Palastina, nordvest for Merom-Sjø; senere
betegnedes ved dette Navn Palæstinas nordligste
Landfiab, mellem Libanon og Hulsyrien i Nord,
Jordan i Øst, Samaria i Syd og Middelhavet og
Fønikien i Veft. Det omfattede Asers, Naftalis.
Sebulons og det nordligste Strøg af Isaskars
Stamme. Nu er det lagt til Syrien og staar
under den tyrkiske Pascha, som bor i Damaskus.
I Galilæa laa Nazareth, Kana og Kapernaum.
Galilæas Sjø ligger i Jordans Dalføre, 15
Mil nordenfor det Døde Hav og Jerusalem. Den
ligger 600 Fod lavere end Middelhavet, i en
Kjedel, næsten overalt omkranset af Bjerge af indtil
1,000 Fods HFide. Det valdige Hermons fnedakte
Toppe, der haver sig 9,600 Fod over Sjøen,
giver Gjenskin i en Afftand af omkring 8 Mil.
Sjsm er aflangrund, Langden er 3 og Breden
1½ Mil. Jordan gaar giennem den fra
Nordenden naften lige til Sydenden. Sjøen er nu,
som i aldre Tid, rig paa Fist. Paa Kristi Tid,
da 8 blomstrende Byer laa langs den vestre Strand,
da Bredderne var veldyrkede og skovgroede, da
over 200 Baade for hen over den, maa Sjøen
have frembudt et prægtigt Skue. Nu, da næsten
alle Byerne ligger i Ruiner, da Skovene er bort
hugne og kun et Par Baade er at se, er det ikke
Udsigten, men Minderne, som drager den Reisende
til dens Strande. Den kaldes i det Gamle
Testamente Kinnerets Sjø eller kun Kinneret, af
Josefus Gennerars Sjø, Luk. 5, 1
Genesarets Sjø og Joh. 6, 1 og 21, 1 Galilæas
eller Tiberias’s Sjø.
Galion, Udbygning ell. Fremspring i
Forstavnen paa et Skib, som oftest prydet med en
Galionsfigur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
