Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gallatin, Albert - Galle, Johan Gottfried - Galle, se Point de Galle - Galegos, se Galicien - Galletti, Johan Georg August - Gallicisme - Gallien (Gallia). — Gallia cisalpina. — Gallia transalpina. — Gallia transpadana. — Gallia cispadana - Gallienus, Publius Licinius - Gallikansk Kirke - Gallimathias - Gallipoli, hos Romerne Calliopolis ell. Auxa (By i Lecce) - Gallipoli (Kallipolis) (Sjøstad i Edirneh) - Galloman. — Gallomani - Gallon - Gallus, Cornelius - Gallussyre. — Pyrogallussyre - Galmei, kiselsurt Zinkoxyd, se Zink - Galnebær, Belladonna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galle
i Peunsylvanien, af hvis lovgivende Forsam
ling han 1789 bteb Medlem. 1793 blev han
Umonssenator og udmcrrkede sig som ivrig Re
publikaner og dygtig Taler. Efter 1801—13 at
have bæret Statssekretær for Finanserne bar han
1816—23 Gesandt i Paris. 1831—39 var han
Prcrsident for Nationalbanken. Han skrev foruden
flere mindre historiske og ethnografiske Arbeider bet
store Verk „Synopsis of the Indian tribes within
the United States and the British and Russian
possessions in North America“.
Galle, Johan Gottfried, tysk Astronom, f.
1812, fra 1851 Professor og Obferbatoriebireftør
i Breslau, opdagede 1839—40 tre nye Kometer og
var den fyrste, som iagttog Planeten Neptun.
Galle, se Point de Galle.
Gallegos, se Galicien.
Galletti, Johan Georg August, tysk Historiker,
f. 1750, d. 1828, blev 1783 Professor i Gotha
og 1816 Historiograf og Geograf hos Hertugen
af Gotha. Han udgav foruden et Antal fortrinlige
LaerebLger bl. a. „Thüringens Historie“, „Tysklands
Historie“ og „Den franske Revolutions Historie“.
Gallicisme, Udtryk, der er eiendommeligt for
bet franfte Sprog; ogfaa et saadant Udtryks
feilagtige Efterligning i et andet Sprog.
Gallien (Gallia), hos Romerne Navn vaa
den nordlige Del af Italien (Gallia cisalpina),
men iscer paa Landet mellem Pyrencrerne, Atlanter
havet og Rhinen (Gallia transalpina), der paa bet
narntefte svarer til det nuværende Frankrige. —
Gallia cisalpina dettes igjen i to Dele, Gallia
transpadana, nordenfor Po, beboet af Salasser,
Insubrer, og Cenomaner foruben enkelte
liguriske, og i selve Alfteegnene keltiske og rhætiske
Stammer, samt Gallia cispadana, søndenfor Po,
beboet af Bojer, Lingoner og Senoner.
Disse galliske Folkestammer skal have begyndt sin
Indvandring i det 6te Aarh. f. Kr. I det 4de
Aarh. gjorde de flere Streiftog mod Syd og ind
tog endog under Brennus Rom. Fiendtlighederne
mellem bem og Romerne vedvarede lcrnge; i ben
anden puniste Krig Mede de sig paa Hannibals
Side og føtft 191 blev be fuldstænbig undertvungne,
hvorefter beres Land koloniseredes af Romerne.
Senere blev Gallia cisalpina en romerfl Provins
og regnedes allerede før Kristi Tid med til
Italien. — I Gallia transalpina var der ca. 600 f. Kr.
af Grækere fra Fokaia anlagt en Koloni Massilia
(Marseille) ved Middelhavet, som i Tidens LM
blev en vigtig Handelsstad og Mede sig i et
benskabetigt Forhold til Romerne. Efterat disse
havdt betvunget flere ligurifi-keltifie Stammer i
Omegnen, blev den nedre Rhônedal gjort til en
romersk Provins (Provincia, deraf Provence).
llnber Soefar erobrebeg 58—51 f. Kr. hele Gallien,
som dettes i tre Dele, Aqvitanien i Syd, be
boet af Iberer, det egentlige Gallien og
Belgernes Land i Nord. Efterat der i be to førfte
Aarh. efter Kristus havde herflet Rolighed i Gallien,
bteb bet Skuepladsen for Septimius Severus’s Kamp
mod Albinus og herjedes paa samme Tid af Ale
manner og Franker, som endelig satte sia fast, de
fyrste mod Nord, be sidste mod Ost. Under Folke
vandringen nedsatte Burgunderne sig ved Rhin
og Vestgotherne i Aqvitanien. 486 tilintetgjordes
endelig de sidste Spor af romersk Herredømme i
Gallien af Chlodevig (s. d.).
Gallienus, Publius Licinius, romersk Keiser,
blev 253 af sin Fader, Valerianus, gjort til Med
regent og besteg Tronen 260. Han kom imidler
tid ikke i Besiddelse af hele Riget, da Legionerne
i flere Provinser udraabte sine Anførere til Kei
sere. Han havde at kjcrmpe saavel mod ydre Fien
der som mod en Rlikke Opstaude og vifte sig yderst
virksom; 268 drabtes hau af Sammensvorne blandt
sine Underfeltherrer, medens han bekjæmpede
Aureolus’s Opstand.
Gallikansk Kirke, den romersk-katholske Kirke
i Frankrige. Den bettaatede Bifkopperne som
Apostlernes umiddelbare Efterftlgere og saaledes
ikke som Pavens underordnede Tjenere; Pavens
kirkelige Magt ansaaes ikke for uindskramket, men
bunden til de i Frankrige antagne Konciliebe
stutninger, og hans Indflydelse paa de verdslige
Sager anerkjendtes ikke. Denne Selvstcrndighed
ligeoverfor Pavestolen blev vunden af Ludvig den
niende, Filip den fjerde og Ludvig den fjortende, og
dens Grundscrtninger ophMdes af Napoleon den
ftrfte til Lov ; men fra Reftaurationens Tid blev der
gjort Indskrænkninger deri, og efter det vatikanske
Koncilium 1870 lan de gallikanske Anskuelser
regnes for forsvundne.
Gallimathias, meningsløs Snak.
Gallipoli, hos Romerne Callipolis ell.
Auxa, By i den italienske Provins Lecce, 11 Mil
sydost for Tarent, med 10,000 Indb., et Citadel
og Handel med Olie, Bomuld og Apelsiner.
Gallipoli (Kallipolis), Sjøstad i et
Statholderskab as samme Navn, der hører under der
tyrkifie Bilajet Edirneh (Adrianopel), ved den
østlige Ende af Dardanellerftraedet, med 20,000 Indb.,
Orlogshavn og livlig Handel.
Galloman, en, som nærer lidenskabelig
Forkjærlighed og Beundring for alt fransk. —
Gallomani, Forkjærlighed for alt fransk.
Gallon, engelst Hulmaal saavel for tørre som
for flydende Varer, = 4,5436 Liter eller 4,7 Potter.
Gallus, Cornelius, romersk Feltherre og
Digter, f. 69, d. 26 f. Kr., var en Ven af Augustus
og Vergil. Han kommanderede en Afdeling i
Krigen mod Antonius, kjæmpede heldig mod denne i
Ægypten og blev Statholder der. Overmodig af
sin Lykke lod han sig forlede til uforsigtige
Ytringer om Augustus og blev derfor dømt til
Formuesfortabelse og Landsforvisning, hvorefter han
berøvede sig selv Livet. Af hans Digte (Elegier),
som var meget ansete blandt hans Landsmcrnd,
men som Qvintilian dadler for en vis Haardhed,
findes intet opbevaret.
Gallussyre, en organist Syre, der beftaar af
Kulftof, Vandstof og Surstof (C7H6O5, H2O).
Den forekommer foerdigdanuet i enkelte Planter
og kan vindes i stirre Macngde ved Dekomposi
tion af Garvesyre. Den krystalliserer i farveftse,
blanke Naale, er let oWselig i togende Band og
i Spiritus, tungt ophlselig i koldt Vand og 3Ether,
og har en sammensnerpende, syrlig Smag. Dens
vandige OplMning giver med lernoxydsalte et
blaasort Bundfald. Ophedes den i t^r Tilstand,
leverer den et Sublimat af Pyrogallussyre
som i stor Udstroekning bruges i Fotografien.
Galmei, kiselsurt Zinkoxyd, se Zink.
Galnebær, Belladonna (Atropa
belladonna), en Urt af Natskyggefamilien, med
ægformede, modsatte Blade, femfliget Bæger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
