Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galnebær, Belladonna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Galocher
klokkeformet, brunviolet Krone og en glinsende sort Bar
frugt, der ligesom de fleste af Plantens øvrige
Dele er stærkt giftig. Den voxer i Mellem- og
Sydeuropa.
Galocher (udt. Galosjer) ell. Galoscher (ofte
feilagtig skrevet Galoger). fr., Oversko af Skind
ell. Gummi.
Galop ell. Galopade, en livlig Dans af
ungarfi Oprindelse, med Musik i 2⁄4 Takt.
Galt, Peder, dansk Viceadmiral, ftuderede i
sin Ungdom i Üblandet og var 1622—24 Gesandt
i Stockholm. 1644 fik han Befaling til med sine
Skibe at indesperre den svenske Flaade, som ester
Slaget vaa Kolbergheide var ftbet md i Kieler
fjorden; da den alligevel undkom derfra, maatte
han s. A. bøde med Livet.
Galuppi, Baldassare, italiensk Komponist, f. 1706,
d. 1785, fra 1762 Kapelmefter ved Markuskirken
i Venedig, gjorde megen Lykke ved en Rakke kvikke
og melodirige komiske Operaer.
Galvani, Luigi, berømt italiensk Anatom og
Fysiolog, f. 1737, d. 1798, blev 1762 Professor
i Anatomi i Bologna, fra hvilket Embede han
1797 affattes, fordi han ikke vilde aflægge Ed til
den cisalpinske Republik. 1789 opdagede han den
efter ham benævnte Galvanisme (s. d.)
Galvanisme, Berøringselektricitet, kaldes den
Elektricitet, som fremkommer, naar to
forskjelligartede Ledere, især Metaller, berører hinanden.
Bringer man saaledes en Kobberplade i
Berørelse mcd en Zinkplade, bliver den fyrste
negativ, den anden positiv elektrisk. Denne Elek
tricitet er imidlertid kun svag, men forstcrrkes
betydelig, naar Pladerne med den ene Ende ned
settes i en fortyndet Syre eller en Saltopløsning
og i den anden Ende soettes i ledende Forbindelse
med hinanden. Derved opftaar en Bevagelse af
de to modsatte Elektriciteter i modsat Retning,
idet den positive Elektricitet gaar fra Zinkpladen
gjennem Vædsken til Kobberpladen og derfra gjen
nem Ledningstraaden tilbage til Zinkpladen, me
dens den negative fra Kobberpladen gjennem Vad
sken, Zinkpladen og Traaden vender tilbage til sit
Udgangspunkt. Denne vedvarende Bevagelse kaldes
den elektriske (galvaniske) Strøm. —
Samtlige gode Ledere kan opstilles i en elektrisk
Spendingsrakke (se under Art. Elektricitet), og jo læn
ger to Legemer ftaar fra hinanden i denne Rcrkke,
des sterre er Kraften af den Elektricitet, de ved
Berøring udvikler. I Rakken: Zink, Bly. Tin,
Kobber, Sølv, Platina, Guld og Kul frembringer
faaledes Zink og Guld stærkere Elektricitet end Zink
og Kobber. De to sidstnævnte Metaller samt
tildels Kul er de Legemer, som til praktiss Brug i
Regelen benyttes. En Forbindelse af to forskjellig
artede Ledere til Udvikling af Elektricitet kaldes et
galvanisk Element. Strømmens Styrke kan
forpges ved Sammenstilling af og Forbindelse
mellem et Drre Antal Elementer; denne For
bindelse kaldes et galvanisk Batteri.
Saadanne har man af en Mcrngde forskjellige Kon
struktioner. — Den galvauiste Strøms Virkninger
kan henføres til følgende Klasser: 1) de
fysiologiske. Ledes en elektrisk Strøm gjennem
Tungen (f. Ex. ved at lagge en liden Kobberplade
under og en Zinkplade over samme og lade begge
Pladers Ender berøre hinanden), markes en eien
dommelig brændende Smag. Ført gjennem Øi-
Gllllebler
nene frembringer Strømmen Lysfænomener, og
hvis den indvirker paa en Bevagelsesnerve, sel»
hos et nylig dødt Dyr, kommer den tilhørende
Mustel i Trcrkninger. 2) De kemiske
Virkninger. Føres en galvanisk Strøm gjennem en
ledende og kemisk sammensat Vædske, spalter denne
sig i sine Bestanddele; Vand dekomponeres
saaledes til Vandstof, som samler sig ved den nega
tive, og Surftof, som hentrækkes til den positive
Pol. 3) Varmevirkninger. En tynd og slet
ledende Metaltraad (f. Ex. af Platina eller Jern),
hvorigjennem en kraftig Strøm ledes, bliver glødende
og kan endog smelte. 4) Elektromagnetiske
Virkninger, se Elektromagnetisme under
Hovedtitelen Elektricitet. 5) Induktionsvirkninger,
se Induktion. — Galvanismen opdagedes af
Galvani (s. d.) ved at de flaaede Ben af en Padde
tilfaldigvis kom i Berørelse med et Jernstakit,
paa hvilket begge Dyrets Ben var ophængte efter en
Kobbertraad, indstukken i Rygmarven; Venenes
Muskler kom da i stærke Trækninger. Galvani
ftgte at forklare dette som hidrørende fra en Ud
ladning af Elektricitet, der var opsamlet i Dy
rets Legeme under Livsprocessen. Den rigtige
Tydning fik Fænomenet af Volta, som praktiss
paavifte det ved den efter ham oftkaldte SMe (se
Volta). — Galvanokaustik, Ætsning eller
Udbrcrnding af organiske Væv ved Hjelp af
en Metaltraad, som ved en galvanisk Strøm er
gjort ledende. Denne Methode har isar Betyd
ning ved Operationer i Legemets Hnlheder, faa
som Svalget, Næsehulen osv., idet Traaden kan
indfMes kold og ftrft ved Kjadens Slutning bli
ver glende. — Galvanoplastik, Metallers Ud
fældning af en Opløsning i en Form eller som
Overtrat paa en Gjenstand, beror paa den gal
vaniske Strøms Evne til at dekomponere flyvende,
kemiss sammenfatte Legemer. Det Metal, som
oftest støbes galvanoplastisk, er Kobber. Formen,
som kan være af forskjelligt Materiale, og som,
hvis den ikke selv er ledende, indgnides med Grafit
pulver, nedsankes i en KobberoplMning og sattes
i ledende Forbindelse med den negative Pol af et
galvanisk Batteri, medens en Traad fra den posi
tive Pol faftes til en Kobberplade. som nedsattes
i Opløsningen. Udfaldningen foregaar temmelig
langsomt, men jevnt og giver overordentlig fine
og nøiagtige Aftryk af Formen. Om galvanoplastisk
Forgyldning. se Forgyldning. — Galvanometer,
et Apparat, hvormed den galvaniske Strøms Styrke
kan maales efter det Udslag, som den frembringer
hos en Magnetnaal.
Galway, (udt. Galvæ), det sydligste Grevskab
i den irske Provins Connaugth, [[** sic, kf. rettelsesliste **]] 113 Kv.mil stor,
med 248,500 Indb. Hovedstaden, Galway, med
13,000 Indb., er en vigtig Handelsplads og Sade
for en katholsk Biskop.
Galveston, By i den nordamerikanske Stat
Texas, paa en Ø udenfor Galveftonbugten. med
14,000 Indb. og betydelig Udftrsel af Bamuld og
Huder, er Texas’s vigtigfte Handelsstad.
Galæbler, knudeformede Udvexter paa
forskjellige Plantedele, fremkommer ved Stik af Insekter
(Galhvepser). Disse borer med en dertil indrettet
Braad fine Æg ind under Bladenes Overhud eller
det yderste Lag af Barken, hvor de udklækkes, og
hvor Yngelen som Larve og Puppe opholder sig.
Mest bekjendt er Egegalæblerne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
