Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gas - Gascogne, lat. Vasconia. — Gascognerne. — Gasconnade - Gaskell, Elisabeth Cleghorn - Gasna, Gasnevider, se Ghasna, Ghasnevider - Gaspé - Gassendi, Petrus, egentl. Pierre Gassend - Gasser. — Gasser, Josef. — Hans Gasser - Gassner, Johan Josef - Gastein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gascogne
en Hjedel og ftaar omvendt i et Bandbasfin, i
hvilket det ved Gasens Ind- og UdftrMning tan
stige og synke. Det betydelige Tryk, som GaSo
metret udpver paa sit Indhold af Gas, ophceves
tildels i Regulatorerne; fra disse kommer Ga
sen md i et System as større Rør, som igjen
udsender mindre Grene, hvorigjennem den endelig
kommer til det Sted, hvor den stal anvendes.
Hvad enhver Konsument farbruger, maales ved
en sindrig Innretning, en Gasmaaler, som er
anbragt ved Begyndelsen af hvert privat
Ledningsrør. Gasens Lysftyrke afhcenger af dens Bestaffen
hed (sterre eller mindre Renhed), af Trykket og
af Brenderens Indretning; i Regelen giver en
Gasflamme, som forbruger 5 Kubikfod Gas i
Timen, et Lys, som tilsvarer 12—15 Stearinlys.
Foruden til Belysning bruges Lys- eller Sten
tulgasen som Drivkraft i Gasmotorer og paa
Grund af sin Lethed som Fyldning for
Luftballoner. Foruden af Stenkul kan Lysgas ogsaa
fremstilles ved tør Destillation af Træ, Torv, Harpix
og Fedtstoffer. Gastilvirkningen af Trer er for
saavidt af Betydning, som man dertil kan anvende
alt Affald ved Sagbrug, Høvlerier o. lign., og
saavidt vides gives der flere saadanne industrielle
Anstalter, som i smaa Gasapparater tilvirker den
Gas, de selv behpver. Trægasen udvikles
hurtigere end Kulgasen og er langt rigere paa Kulsyre,
hvorfor der til dens Rensning medgaar mere
Kalk, hvorimod den er fri for Svovlforbindelser.
Gas af Olie eller andet Fedt samt Harpix har
den flerdobbelte Lyskraft mod Stenkulgas og
behøver ingen Rensning, men er i Regelen til
praktisk Brug altfor kostbar. Selligues Gas
fremstilles af Vanddampe, som stryger hen over
glidende Kul, hvorved der dannes Vandstof og
Kuloxyd; den bringes til at brcende med lysende Flamme
ved at blande den med Dampe af Benzin eller
Petroleum, med Stenkulgas ell. lign. —
Gasbelysning og Gasverker er Indretninger af
temmelig ny Datum. Vistnok forstod man allerede
i Begyndelsen af det 18de Aarh. at ftemstille en
brcendbar Gas af Stenkul, men ftrft i Begyndelsen as
det 19de Aarh. blev denne fremstillet i sterre Mængde
af Englcenderne Murdoch og Clegg.
Samtidig tilvirkede Franstmanden Le Bou Gas af Træ.
Efter at have forsøgt Gasens Anvendelse i
Privatbygninger opnaaede man 1808 at kunne oplyse en
Gade i London dermed; 1810 fik Londons første
Gaskompagni Parlamentets Stadfæstelse, og fra
den Tid banede det nye Belysningsmiddel fig
hurtig Vei til alle store Byer i den civiliserede
Verden. — Det første Gasverk i Norge anlagdes
i Kristiania 1848; foruden Hovedstaden oplyses
nu ogsaa de fleste andre større Byer med Gas. Det
samlede Antal Gasverker i Norge var 1875 12
(11 i Byerne og 1 paa Landet), med tils. 255
Arbeidere.
Gascogne (udt. Gascaanj), lat. Vasconia, et
af Frankriges gamle Landfiaber, omfattede de nu
vcrrende Departementer Landes, Hautes-Pyrénées,
Gers og den sydlige Del af Haute-Garonne,
Tarn-Garonne og Lot-Garonne. Landskabet fik sit Navn
efter Baskerne, som i det 6te Aarh. e. Kr.
nedsatte sig her, da de af Vestgoterne fordreves fra
sit tidligere Opholdssted paa Sydsiden af
Pyrenæerne. 602 underkaftede de sig Frankerne og
fik under Karl den store egne Hertuger, som
Gllftein
flere Gange søgte at gjøre sig uafhængige.
1054 kom Gascogne til Guyenne og senere med
dette under Frankrige. — Gascognerne er et
i Sprog og Sæder i mange Henseender
eiendommeligt Folkefærd, som i Forbindelse med et
godmodigt Naturel har en vis Tilbøielighed til
at prale af sig og sit Land (deraf Gasconnade,
uskadeligt og harmløst Praleri).
Gaskell, Elisabeth Cleghorn, engelfl Forfatter
inde, f. 1822, d. 1865, har i en Rakke Romaner
og mindre Fortellinger („Mary Burton“, „Ruth“,
„Nord og Syd“ m. fl.) talentfuldt behandlet
flere sociale Spørgsmaal. Hun har ogfaa strevet
en Biografi af sin Veninde Charlotte Bronte.
Gasna, Gasnevider, se Ghasna,
Ghasnevider.
Gaspé, en Halvø i Provinsen Kvebek i
Kanada, mellem St. Lorentz- og Chaleurbugten,
218 Kv.mil stort, med 19,000 Indb., mest af
fransk Herkomst.
Gassendi, Petrus, egentl. Pierre
Gassend, berømt fransk Mathematiker og Filosof, f.
1592, d. 1655, blev allerede i sit 16de Aar Lærer
i Rhetorik i Digne og 1613 Professor i Theologi
i Aix. Efter fra 1623 at have levet som
Privatmand blev han senere Professor i Mathematik
ved Collége Royal de France i Paris. Han fik
tidlig Afsmag for den paa hans Tid herskende
aristoteliske Filososi og vendte sig i dens Sted til
Naturvidenskaberne og til Epikurs Atomlcrre, som
han udviklede i fit Verk om „Epikurs Liv, Sæder
og Lære“, men indblandede bog ogsaa flere med
denne Lære uforenlige Elementer i sit System,
saaledes navnlig theologiske Idéer om Gud og
Übøbeltgljeben. Han var en Ven af depter og
Galilei og leverede i sin „Institutio astronomica“
en Oversigt over Astronomiens Standpunkt paa
hans Tid, ligesom han i sit Verk om Tycho
Brahes, Kopernikus’s, Peurbachs og
Regiomontanus’s Liv gav en sammenhængende
Astronomiens Historie.
Gasser, 1) Josef, østerrigsk Billedhugger, f.
1818, uddannede sig ved Akademiet i Wien og
senere i Rom og har fra omkr. 1850 levet i Wien.
Blandt hans Arbeider kan nævnes en Række Statuer
og Reliefer dels i Sten, dels i Træ for
Stefanskirken og Votivkirken i Wien. 2) Hans Gasser,
f. i Kärnten 1817, d. 1868, uddannede sig i Wien
til Billedhugger og var omkr. 1851 en kort Tid
Lcerer ved Akademiet sammesteds. Han har leveret
et betydeligt Antal fordetmeste vellykkede
Portrætstatuer, bl. a. af Maria Theresia (i
Wiener-Neustadt) og af Wieland (i Weimar). Heldigst var
han dog i den mere genremæssige Plastik
Gassner, Johan Josef, Prest i Tyrol, f. 1727,
d. 1779, foregav at kunne fordrive onde Aander,
fra hvem efter hans Sigende de fleste Sygdomme
hidrørte. Han var en Tid heldig nok til at vinde
Tiltro, men hans Charlataneri blev snart
opdaget. Det er troligt, at han virkede i Jesuiternes
Tjeneste.
Gastein, Badested i det østerrigske
Hertugdømme Salzburg, 3,350 Fod over Havet, med
varme Mineralkilder, besøges aarlig af ca. 3,000
Kurgjester. Her afsluttedes 14de August 1865 en
Overenskomst mellem Preussen og Østerrige, ved
hvilken Slesvig stilledes under Preussens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
