Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geografi. — Mathematisk Geografi. — Fysisk Geografi. — Politisk Geografi - Geografisk Mil - Geografiske Opmaaling, Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geografisk Mil
Afrika. — I de fprste Aarhundreder af Middel
alderen var det Araberne, som isar beskjeftigede
sig med Geografien og berigede den med npi
agtigere Beskrivelser over det vestlige Asien saa
velsom det nordlige, Pstlige og vestlige Afrika;
Ibn-Haukal forfattede i det 10de Aarh. en ud
førlig Beskrivelse over samtlige muhamedanske
Lande, medens flere af hans Landsmænd leverede
Arbeider af stort Yard over den alminoelige
Geografi. For Nordboerne var Bikingetogene af
stor Betydenhed ogsaa ved, at deres Kjeudfiab til
fremmede Lande derved udvidedes, og af en lig
nende Nytte var Korstogene for Europas øvrige
Folk. Flere Reisende, ftrst og fremst Marco
Polo, udbredte i det 13de Aarh. Kundflab
om det Indre af Asien. Geografiens egentlige
Blomstringstid dateres fra Slutningen af det 15de
Aarh. 1484 udgav Martin Behaim i
Nürnberg et for sin Tid udmcrrket Landkart. De store
Opdagelser, som paa denne Tid fandt Sted (se
Kolumbus og Vasco da Gama) i Forbin
delse med Kopernikus’s Omformning af den
mathematifie Geografi i den fyrste Halvdel af det
16de Aarh. udøvede en stor Indflydelse og gjorde
Geografien til et Fag, som man ved Universite
terne ivrig dyrkede. Fra det 16de Aarhundredes
Begyndelse skriver sig Petrus Apianus’s Kart,
som var det første, hvorpaa Amerika var opført;
Hollanderen Gerhard Mercator (1512—94)
indftrte den endnn brugelige Gradinddeling og
Abr. Ortelius (d. 1598) udarbeidede det store
Kartverk „Theatrum mundi“. I det 17de Aarh.
undersøgtes en Del af Auftralien, ligesom Sibi
rien bereiftes; den mathematiste Geografi udvik
lede sig rast, Mtet til stedse nøiagtigere Grad
maalinger, medens den fysiste Geografi fM i den
første Halvdel af det 18de Aarh. grundlagdes gjen
nem Buaches Arbeider. Fra Midten af det 18de
Aarh. har en Rakke store Opdagelsesreiser kastet
Lys over flere hidtil ukjendte eller kun lidet
kjendte Dele af Jorden; farlig kan ncrvnes Cooks
med fleres Jordomseilinger, Mungo Parks
Reiser i Afrika, som er blevne efterfulgte af
andre Expeditioner til denne Verdensdel, as
Clapperton, Lander, Barth, Rohlfs,
Speke, Burton, Livingstone, Baker og i
de seneste Tider Cameron og Stanley (se
hver enkelt af disse Art.), samt endelig
Nordpolexpeditionerne (s. d.), blandt hvilke isar fortjener
at nævnes Nordenskjölds i 1878—80, som for
fprste Gang omseilede hele Asien. Blandt andre
vigtige Reiser i den nyere Tid kan nævnes
Niebuhrs i Arabien, Humboldts i Amerika og
Asien og Vambérys i Centralasien. — Den
geografiske Literatur i den nyere Tid tæller en
Række omfattende og grundige Verker; særlig kan
nævnes Malte-Bruns, Cannabichs,
Ritters, Berghaus’s og E. Reclus’s
Arbeider. Karter af stort Værd har især Stieler og
Kiepert leveret. Petermann indtager ogsaa
en fremragende Plads med sit Tidsskrift
„Geografische Mittheilungen“.
Geografisk Mil, Femtendedelen af en
Ækvatorgrad = 23,643 Fod; ogsaa undertiden d. s. s.
Femtendedelen af en Middelmeridiangrad = 23,604
Fod.
Geografiske Opmaaling, Norges. I Aaret
1773 paabegyndtes i Norge en Opmaaling med
tilhørende Kartlægning, hvilket senere stadig har
varet fortsat. Medens denne Opmaaling fra ftrft af
narmest var beregnet paa militare Viemed, er den
senere udvitlet til at omfatte faavel SjF- som Land
karter as forfljelligt Slags. Siden 1779 Mtes
Opmaalingen til astronomiske Observationer og
trigonometrifl beregnede Punkter, hvilket Arbeide
siden noget ester 1860 for en Del er sat i Forbindelse
med det store astronomisk-geodætiske Foretagende,
„den europæiske Gradmaaling“, der udftres af
Videnstabsmand fra saagodtsom alle Europas Lande.
Siden 1872 er Norges geografiske Opmaaling
forbundet med Generalstabens topografiske
Afdeling og bestaar nu af: 1 Chef og 11 Officérer,
4 Underofficérer, 4 Karttegnere og et teknist
Personale af tilsammen 21 Mano samt en Regnstabsf^rer.
Til Arbeiderne i Marken afgives derhos hvert Aar
Officerer af Armeen og Marinen. Oftmaalingens
øverste Ledelse er underlagt en Direktion, bestaaende
as Chefen for Generalstaben og tvende andre dertil
sarfkilt bestikkede Mand. De fyrste i Trykken
offentliggjorte af Opmaalingens Karter var en i
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette
Aarhundrede i Kjøbenhavn udgiven Samling Karter
over Kysten mellem Trondhjemsfjorden og
Svinesund („De groveste Droster“). Mellem Slut
ningen af Tyve- og Slutningen af
Fyrretyve-Aarene udgaves dernæst en Samling Karter over
Kysten fra Trondhjemsfjorden til Ruslands Grændse,
og siden 1849 har der varet under Arbeide en
ny Samling Karter langs Kysten fra Svinesund til
Trondhjemsfjorden, hvilket Arbeide nu (1880) nar
mer sig sin Fuldendelse, hvorefter ogsaa Karterne
langs den nordlige Kyst skal omarbeides. Det er
Planen, langs hele Norges Kyst paa et Par Und
tagelser nær at erholde Karter i følgende 3
Maalestokke: 1 ∶ 50,000, 1 ∶ 100,000 og 1 ∶ 350,000. [[** NB ratio er innsatt! også nedenfor **]] —
Desuden er der særskilt udgivet Karter over et Par af
de vigtigste Fifkeridistrikter saavelsom et Kart over
Nordsjøen (1 ∶ 1,000,000). Af Landkarter udkom
det første i Aaret 1827, nemlig Kart over
Smaalenenes Amt i Maalestokken 1 ∶ 200,000, hvorefter
der senere er udgivet lignende Karter over
samtlige Amter søndenfor Trondhjems Stift saavel
som over Tromsø Amt. Kart over Romsdals
Amt er under Arbeide. Siden Slutningen af
Sextiaarene er desuden under Arbeide et
Kartverk i Maalestokken 1 ∶ 100,000, det saakaldte
Rektangelkart, der udgives i Blade omfattende 4 Mile
i Øst—Vest og 3 Mile i Nord—Syd. Til
August 1880 er udkommet 17 Blade. Endelig
udgives ogsaa et af 18 Blade bestaaende
Generalkart over det sydlige Norge i Maalestokken 1∶400,000,
hvoraf til August 1880 er udkommet de 6
sydligste Blade. 1867 udgaves et Reisekart over Norge
i Maalestokken 1 ∶ 800,000, hvilket Kart dog ikke
længere er i Handelen. — I de senere Aar udgiver
Opmaalingen ogsaa geologiske Karter for den norske
geologiske Undersøgelse. 1854 begyndte den
geografisk Opmaaling selv at trykke sine Karter. Siden
1864 har Fotografi og siden 1866 Galvanoplastik
været anvendt ved dens kartografiske Arbeider.
Salget af den geografiske Opmaalings Verker fore
gaar ved Kontoret af Regnskabsføreren og
desuden hos Kommissionærer i de fleste af Landets
Byer. I Juli 1880 toges i Brug en for
Opmaalingen i Kristiania opført tidsmæssig indrettet
Bygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
