- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
618

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geometri - Georg (Konger i England). — Georg den første. — Georg den anden. — Georg den tredie. — Georg den fjerde - Georg den femte (Konge af Hannover)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Georg

Geometri). — Om den praktiske Geometri, se
Landmaaling. — Sin fyrste Begyndelse tog Geome
trien sandsynligvis hos sEgypterne, fra hvem den
oberførte« til Grækerne. Hos disse udvikledes den
til en ikke liden Fuldkommenhed af Pythagoraerne,
derpaa af de store Mathematikere Euklides,
Arkimedes og Apollonios faabelfom fenere af be aler
anbrinffe Lærbe. Efter en Forfaldsperiode i Middel
alderen, da Araberne var omtrent de eneste, som
beskjeftigede ftg med Geometrien, fik den et nyt
Opsving i det 17de Aarh. gjennem Kepler, Galilei,
Descartes, Pascal, Huygens, Newton, Leibnitz
og Brødrene Jakob og Johan Bernoulli. Af
bet attende Aarhundredes Størrelser paa dette
Felt kan navnes Maclaurin, Euler, Lagrange og
Monge; i det 19be Aarh. har iscrr Carnot,
Poncelet, Gergonne, Steiner og Chasles udmærket sig.
Geometrisk Progression, Geometrisk
Række
eller Kvotientprogression, en Række
følge af Tal af den Beskaffenhed, at Kvotienten
mellem hvert Led og det foregaaende overalt er
lige stor. Kvotienten kaldes ogsaa
Forholdsexponent. En saadan Række er f. Ex.
2+4+8+16+32+64+…, hvor Forholdsexponenten er 2.
Den konstante Formel for enhver geometrisk Rakke er
a + a × [[** rettet til Unicode multipl.tegn. Minus-tegn innsatt generelt **]] m + am2 + am3 + … × [[** ditto **]] amn−2 + amn−1,
hvor a betegner fyrste Led, m
Forholdsexponenten og n Antallet af Led. Rækkens Sum er =
[an−a]⁄[m−1], af hvilken Formel Summens Talværdi
findes ved at indsætte Værdierne for a, m og n.
Af Rækken

        2 + 6 + 18 + 54 + 162

faaes saaledes Summen

         [2×35 − 2]⁄[3 − 1] = [2×243 − 2]⁄2 = 484⁄2 = 242.

— Naar Forholdsexponenten er mindre end 1, kan
Antallet af Rakkens Led vare uendelig stort, medens
dens Sum har en bestemt og endelig Grandse. En
saadan Række kaldes konvergerende; f. Ex.
1 + ½ + ¼ + ⅛ + 116 + … i det uendelige.
Summen af denne kan findes ved Formelen

        s = a⁄[1−m] = 1⁄[1−½] = 1½ = 2.

Exempel paa en konvergerende geometrisk Rcrkke er
enhver Periodisk Decimalbrøk, hvis Periode begynder
umiddelbart efter Decimalkommaet. — Ethvert
Led i en geometrisk Række danner
Mellemproportionalleddet mellem det foregaaende og det
efterfølgende Led. — Geometrisk Proportion,
se Proportioner. — Geometrisk Sted, en
Lime eller Flade, hvis samtlige Punkter opfylder
en bestemt Betingelse. Saaledes er en Cirkelperiferi
det geometriske Sted for alle de Punkter i samme
Plan, som har samme Afstand fra et givet Punkt
(Centrum). Hvis Punkterne ikke stal ligge i samme
Plan, er en Kugleflade deres geometriske Sted.

Georg, Navn paa fire Konger i England, af
hvilke de to fyrste tillige var Kurfyrster og de to
sidste Konger af Hannover. — Georg den første,
f. 1660, d. 1727, efterfulgte 1698 sin Fader, Ernst
August, forn Kurfyrfte af Hannover og blev 1714
ved Dronning Annas Død ifølge
Sukcessionsakten af 1701 udraabt til Konge i England. Han
satte strar Whigpartiet i Spidsen for Styrelsen,
fik Parlamentets Varighed bestemt til 7 Aar og
dcrmpede strengt et Oprør til Fordel for den
stuartste Prætendent. Forresten interesserede han
sig langt mere for Hannover end for England og
foretog aarlige Reifer did, hvor han ogsaa døde
og blev begraven. — Georg den anden,
foregaaendes Søn, f. 1683, d. 1760, kom paa
Tronen ved Faderens Død 1727. Han var kun
maadelig begavet, men retflaffen og karaktérfast,
og var heldig nok til at faa dygtige Ministre
(Walpole og senere Chatham). Han var ogsaa i
Besiddelse af personlig Tapperhed ; 1708 havde han
udmcrrket sig under Marlborough ved Oudenarde,
og i den Arvefølgekrig, hvori han del
tog som Garant for den pragmatiske Sanktion,
vandt han den vigtige Seier ved Dettingen 1743.
Samtidig førte han med Held Krig tilsjøs med
Frankrige og Spanien. Efter at have dæmpet den
stuartske Opstand hjalp han Fredrik den anden i
Syvaarskrigen og førte en ny Krig med Frankrige
i Anledning af Grændsestridigheder i de ameri
kanske Kolonier. Han grundede British Museum
og i Hannover, hvilket han ligesom Faderen særlig
yndede, Universitetet i Göttingen. — Georg den
tredie
, f. 1738, d. 1820, foregaaendes
Sønnesøn, besteg Tronen ved Bedstefaderens Død 1760.
Han var den første Konge af det hannoverske
hus, der i Virkeligheden var og følte sig som
Englænder, og som tog en mere indgribende
personlig Del i Statsstyrelsen. Han afskedigede
Chatham og gjorde sin tidligere Opdrager, Toryen
Lord Bute, til Førsteminister, ligesom han i det
hele støttede sig paa Toryerne. Mod de ameri
kanske Koloniers Krav vifte han ingen ImM
kommenhed og fremkaldte derved den Opstand,
som fprte til deres Løsrivelse. Efter Freden i
Versailles 1783 tilrev Whiggerue sig Magten, og
Kongen maatte antage Ministeriet For, som dog
snart afløstes af Pitt. Medens denne var Første
minister, førtes de langvarige Krige med Frank
rige som Republik og Keiserdømme. Disse
saavelsom Krigen i Amerika kostede store Summer
og fremkaldte tunge Skatter, som igjen gav An
ledning til Misnøie og flere Opstandsforsøg. Fra
1810 var Kongen sindssvag, og Kronprinsen stod
som Regent i Spidsen for Regjeringen. — Georg
den fjerde
, f. 1762, d. 1830, foregaaendes
Søn, blev strengt opdragen, men søgte efter at være
bleven myndig at holde sig skadesløs derfor ved
Udsvævelser, som berøvede ham Nationens Agtelse.
Han sluttede sig nøie til Whiggerne, men forlod
disse, da han 1811 blev Regent, og holdt sig nu
til Toryerne. 1814 virkede han for, at de tyske
Stater skulde faa frie Forfatninger, og udstedte en
saadan i Hannover. Efter 1820 at være bleven
Konge førte han en skandaløs Skilsmisseproces
med sin Hustru; efter Castlereaghs Selvmord
1822 trak han sig tilbage fra enhver Befatning
med det offentlige Liv.

Georg den femte, Konge af Hannover, f.
1819, d. 1878, Sønnesøn af Georg den tredie
og Søn af Kong Ernst August, blev allerede i en
ung Alder blind, men overtog dog Regjeringen
1851. Han viste sig strax som Tilhænger af
Reaktionen mod Forfatningsændringerne af 1848
og understøttede Slesvigholstenernes Klager mod
Danmark. Da han 1859 sluttede sig til
Würzburgerforbundet og siden stadig viste sig som
Preussens afgjorte Fiende, blev Hannover 1866

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free