Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georgine. — Den almindelige Georgine - Georgswalde - Geothermometer - Gepard ell. Jagtleopard - Gepider - Gera - Geranium, se Storkenæb - Gérant - Gérard, Balthasar - Gérard, François Pascal, Baron - Gérard, Etienne Maurice, Greve - Géad de Nerval, egentl. Gér. Labrunie - Gerba, se Dsjerba - Gerd (Jættepige) - Gerere sig - Gerhard, Eduard - Gerhard, Johan - Gerhardt, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Georgswalde
Professor Georgi i Petersburg. 1808 sik man den
forfte Georgine, med lidt fyldte Blomster, og ti
Aar senere var disse ikke mere nogen Sjeldenhed.
I Begyndelsen blev Georginen dyrket i Potter i
varme Verthuse; men efterfom den Tid efter
anden blev akklimatiferet, vandt Blomsterne ogsaa
i Skjønhed og Fylde. Man kjender nu over tre
tusen forskjellige Sorter. — I Norge kan Geor
ginen dyrkes nasten overalt, hvor Mennesker bor,
og i nogenlunde heldige Sommere blomstrer den
i Alten, ja endog i Hammerfest og Karasjok.
Inden Udgangen af August giver den modent Frø
ved Snaasens Prestegaard i nordre Trondhjems
Amt. Den formeres ved Frø, Stiklinger og De
ling af Knollerne. For nogle Aar siden blev
Georginen anbefalet til Dyrkning som
Erstatningsmiddel for Poteten; men Knollerne er usmagelige,
da de ikke indeholder Stivelse, men Inulin.
Georgswalde, By i det nordlige Bøhmen,
ved den sachsiske Grandse, med 8,000 Indb. og
Fabrikation af fortrinlige Lærredsvarer.
Geothermometer, Instrument til at maale
Temperaturen i Borehuller i Jorden, dybe
Brønde osv.
Gepard ell. Jagtleopard (Cynailurus),
Rovdyr af Katteslægten, har Hoved og Hale som de
ægte Katte, men Legeme og Ben, som nærmer sig
Hundeformen. Den tammes let og afrettes i
Indien, Syrien og Nordafrika til lagt, isar paa
Gazeller. — Den asiatiske Gepard (C. jubatus)
har Manke og er plettet over hele Kroppen; den
afrikanske (C. guttatus) har høiere Ben og er
hvid under Bugen.
Gepider, en germanisk Folkestamme, som paa
Folkevandringens Tid drog fra Nord mod Syd
og nedsatte sig nordvestlig for Vestgoterne, ved
Karpaterne. Efterat Attila, under hvem de havde
staaet, var død, løsrev de sig og bemægtigede sig
Landet omkring Theiss [[** OBS -sz? **]] og den nedre Drau og
Save. 566 omstyrtedes deres Rige af Alboin,
hvorefter de gik op i Longobarderne og Avarerne.
Gera, Hovedstad i det tyske Fyrstendømme
Reuss-Schleiz, ved Floden Elster, 7 Mil sydvest for
Leipzig, med 21,000 Indb. og livlig Industri.
Geranium, se Storkenæb.
Gérant, Forretningsfører.
Gérard (udt. Sjerar), Balthasar, fransk
katholsk Sværmer, f. 1558, myrdede 1584 Prins
Vilhelm af Oranien og henrettedes s. A.
Gérard, François Pascal, Baron, fransk
Historie- og Portrætmaler, f. 1770, d. 1837, blev i
sit 18de Aar Elev af David, men reves ved
Revolutionen for en længere Tid ud af sin
Løbebane. 1795 udstillede han sit første Billede
„Belisar“ og kort efter „Amor og Psyche“. Hos
Napoleon kom han i stor Moest og malede paa
hans Anmodning sit største Verk „Slaget ved
Austerlitz“. Senere blev han, da han havde
udstillet „Henrik den fjerdes Indtog i Paris“
Hofmaler hos Ludvig den attende. Af hans
Portræter er de af Napoleon og hans Familie, Talma,
Mademoiselle Mars og Madame Récamier de
berømteste.
Gérard, Etienne Maurice, Greve, fransk
Marskal, f. 1773, d. 1852, indtraadte 1791 som
Frivillig i Nordarméen og tjente under Dumouriez,
Jourdan og Bernadotte, deltog 1805 som Oberst
i Slaget ved Austerlitz, 1806 som Brigadegeneral
i det preussiste Felttog og kommanderede 1809
under Bernadotte det sachsiske Kavaleri ved
Wagram. 1810—11 kjæmpede han i Spanien, ud»
markede sig derpaa 1812 paa Toget til Rusland
og 1813 ved Lützen, Bautzen og Goldberg. I
Slaget ved Leipzig blev han farlig saaret, men
kom sig henimod Enden af Aaret og udmærkede
sig i flere Slag 1814. Under den fyrste
Restauration gik han i Ludvig den attendes Tjeneste,
men sluttede sig under de 100 Dage atter til
Napoleon. Under den anden Restauration
indvalgtes han 1822 og 1827 i Deputertkammeret.
1830 deltog han i Julirevolutionen, blev
Krigsminister og Marskal og 1832 Pair. S. A.
kommanderede han en Armé, forn rykkede ind i
Belgien og indtog Antwerpen. 1834 var han igjen
Krigsminister.
Gerard de Nerval (udt. Sjerar dø Nerval),
egentl. Gér. Labrunie, fransk Digter, f. 1808,
d. 1855, udgav 1828 en Samling „Nationale
Elegier og politiske Satirer“, skrev derpaa en
Komedie, „Tartuffe hos Molière“, og oversatte
Goethes „Faust“. Senere blev han Theaterkritiker i
„La Presse“ og traadte i et Kjærlighedsforhold
til Skuespillerinden Jenny Colon, efter hvis Død
han, utrøstelig af Sorg, begav sig paa vidtløftige
Reiser for at adsprede sig. Efter i 1849 at være
vendt tilbage til Paris virkede han atter som
Journalist og udgav en Række Fortællinger, som alle
er skrevne med meget Talent. Sammen med
Alexandre Dumas père og Méry skrev han ogsaa
for Scenen. Han kunde imidlertid ikke finde Trøst
for sin Sorg og endte med at berøve sig selv
Livet paa sin Elskerindes Dødsdag.
Gerba, se Dsjerba.
Gerd, efter ben oldnorste Mythologi en
Jættepige, som ved sin Skjønhed i den Grad henrev
Frey, at han ikke hvilede, før han ved Gaver,
Trusler og Besværgelser havde vundet hende.
Historien om hans Svend Skirnes Sendelse for
at fri til hende fortælles i Skirnismál i den
ældre Edda.
Gerere sig, opføre sig, bære sig ad.
Gerhard, Eduard, fremragende tysk Arkæolog,
f. 1795, d. 1867, studerede Filologi og blev
Professor i Posen, foretog 1819 og 1822 Reiser tit
Italien og var 1828 med at stifte „Institutio di
corrispondenza archeologica“ i Rom. 1837
vendte han tilbage til Tystland, hvor han blev
Professor og Arkæolog ved det kongelige Museum
i Berlin. Han har skrevet lærde Verker bl. a.
om be græske Vasebilleder, antike Billedverker og
etruskiske Speile.
Gerhard, Johan, tysk Theolog, f. 1582, d.
1637, studerede i Wittenberg Medicin og Theologi,
blev 1606 Superintendent i Heldburg, senere
Generalsuperintendent i Koburg og 1616 Professor
i Jena. Han blev ved sine omfangsrige „Loci
theologici“ Grundlæggeren af den orthodoxe
lutherske Dogmatik.
Gerhardt, Paul, tysk Salmedigter, f. 1607,
d. 1676, blev 1657 Diakon ved Nikolaikirken i
Berlin, men fjernedes 1666 fra dette Embede, da
han som ivrig Lutheraner ikke vilde vide af
Unionen med de Reformerte og negtede at underkaste
sig Ediktet af 16de Septbr. 1664. 1668 blev han
Arkidiakon i Lübben. Af hans Salmer er især „O
Ansigt høit forhaanet“, „Nu hviler Mark og Enge“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
