- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
621

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhardt, Paul - Géricault, Jean Louis André Théodore - Gerlach, Ernst Ludvig von. — Leopold von Gerlach. — Otto von Gerlach - Gerlach, Georg Daniel - Gerlach, Leocadie, f. Bergnehr - Gerlache, Etienne Constantin, Baron de - Germanicus, Cæsar - Germanien (Germania). — Germaner. — Germaniske Folk. — Germaniske Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gericanlt

og „Befal du dine Veie“ (hos Landstad „Velt
alle dine Veie“) i Oversættelser og Bearbeidelser
kjendte og skattede ogsaa hos os.

Géricault (udt. Sjerikaa), Jean Louis André
Théodore, fransk Maler, f. 1791, d. 1824,
uddannede sig under Vernet, men især under Guérin,
hvis strengt akademiste Manér han dog ikke kunde
sympatisere med. Ved sine fyrste Arbeider stillede han
fig ogsaa strax i Opposition til den herstende Skoles
Smag. Ester at have gjort en Reise til Italien
udftillede han 1819 sit store Billede „Fregatten
Medusas Skibbrud“ (nu i Louvre), et Verk som i
sin storslagne Kraft og Rigdom paa Effekt vakte
megen Opsigt, men ringe Bifald i Paris, hvorimod
det i England skattedes efter Fortjeneste. —
Géricaults tidlige Død var et uerstatteligt Tab for
den nyere naturalistiske Retning i Malerkunsten.

Gerlach, Ernst Ludvig von, preussisk Politiker
og Publicist, f. 1795, d. 1877, deltog i Befrielses
krigene 1813—15 og indtraadte derefter paa den
juridiste Embedsbane, medens han samtidig i
„Politisches Wochenblatt“ optraadte som
konservativ Publicist. Ester at have indehavt forskjellige
Dommerembeder blev han 1844 Præsident for
Overlandsretten i Magdeburg. 1848 var han
med at grunde „Neue preussische Zeitung“
(„Kreuzzeitung“), hvis egentlige Leder han en Tid var,
og hvori han skrev sine bekjendte Revuartikler.
1849 blev han Medlem as det preussiske
Førstekammer, 1850 as Erfurterparlamentet og senere
af Deputeretkammeret. 1858 trak han sig tilbage,
men valgtes 1870 og 1873 igjen til
Deputeretkammeret, hvor han optraadte skarpt mod
Regjeringen i Kirkekonflikterne. — Hans Broder,
Leopold von Gerlach, f. 1790 d. 1861, indtraadte
i Militærtjenesten, deltog i Felttogene 1813—15
og blev 1838 Oberst og Chef for det 3die
Armékorps’s Generalstab. 1849 blev han
Generalløitnant og Generaladjutant og hørte i længere Tid
til Fredrik Vilhelm den fjerdes fortrolige
Omgangsvenner og Raadgivere. — En tredie Broder,
Otto von Gerlach, f. 1801, d. 1849, studerede
Theologi, blev 1828 Docent i Berlin, 1834 Prest
og 1849 Professor sammesteds. Han har udgivet
en meget benyttet Bibelfortolkning.

Gerlach, Georg Daniel, dansk General, f.
1798, d. 1865, kommanderede en Bataillon i
Krigen 1849—50, blev 1856 Generalmajor og 1863
Generalløitnant. 1864 afslog han som Chef for
fyrste Division Angrebet paa Mysunde og blev
efter Meza Øverstbefalende. Ester Indtagelsen af
Als nedlagde han Overbefalingen og blev igjen
Chef for førfte Divifion.

Gerlach, Leocadie, f. Bergnehr, dansk
Operasangerinde, f. 1827 i Sverige, var 1845—64
ansat ved det kongelige Theater i Kjøbenhavn, hvor
hun i lige Grad høstede Bifald for sin smukke
og omfangsrige Stemme og sit fortrinlige Spil.

Gerlache (udt. Sjerlasj), Etienne Constantin,
Baron de, belgisk Statsmand, f. 1785, d. 1871,
blev 1824 Medlem af Generalstaternes andet
Kammer og tog Del i Belgiens Løsrivelse fra Holland.
Senere var han en af Førerne for det klerikale Parti.

Germanicus, Cæsar, Søn af Nero Claudius
Drusus og Brodersøn af Tiberius, f. 15 f. Kr.,
d. 19 e. Kr., adopteredes 4 e. Kr. af Tiberius,
hvem han Aar 7—ll ledsagede paa Felttogene i
Pannonien, Dalmatien og Germanien. Aar 13
fik han Kommandoen over 8 Legioner i Gallien,
med hvilke han trængte ind i Germanien og med
Held bekjæmpede flere germaniske Stammer. 17
kaldtes han tilbage og fattes til at ordne Forhol
dene i Orienten. Hans Pludselige Død tilskrev man
Forgiftning. Han var en literært dannet Mand
og strev flere Bøger, af hvilke nu kun nogle
Bearbeidelser af græske Digte er i Behold.

Germanien (Germania) var hos Romerne
Bencrvnelsen paa Landene nord for Donau og øst
for Rhinen, hvilke beboedes af talrige bestcrgtede
Folkestammer, som med et Fællesnavn kaldtes
Germaner (Germani). Som de vigtigste af
disse kan ncevnes: Cheruskerne fra Harzen ti!
Elben, Marcomannerne ved Øvrerhin og Main,
Qvaderne ved Mellemdonau, Bataverne ved
Rhinens Udløb, Burgunderne og Gotherne i Nordost
ved Østersjøen, Friserne ved Nordsjøen. I det
3die Aarh. e. Kr. opstod der mellem de forstjellige
Stammer sterre Forbund, hvilket foranledigede
nye Navne som Alemanner (Svever), Franker
og Sachser. Landet skildres as Oldtidens
Forfattere som vildt og opfyldt af Skove, men dog
ikke uskikket til Agerdyrkning. Før Cæsars Tid
var Germanien kun lidet kjendt, om end enkelte
Stammer i det 2det Aarh. f. Kr. havde truet de
romersse Grændser, men var blevne stagne tilbage.
Senere blev et lignende Angreb paa Gallien af
Sveverne under Ariovists Anførsel slaaet tilbage
as Cæsar, som endog truede med at undertvinge
Landet, hvilket dog ikke kom til Udførelse. Under
Keiser August blev der med delvis Held forsagt at
faa fast Fod i Germanien; men Aar 9 e Kr. til
intetgjorde Cheruskerne under sin Hevding Armin
den romerske Feltherre Varus’s Hær i
Teutoburgerskoven, og under de senere svage Keisere
trængte Germanerne mere og mere frem.
Under Keiser Markus Aurelius udbrød den blodige
Marcomannerkrig, i hvilken vistnok de germaniske
Folkeslags Angreb sloges tilbage, men Veien var
nu aabnet, og under Folkevandringernes vilde
Strøm knustes den gamle Romerstat. Fra det
5te Aarh. dannede der sig paa Romerrigets Ruiner
efter blodige indbyrdes Kampe flere forstjellige
Riger, som af Karl den store (771—814) forenedes
til et stort romersk Keiserdømme. — Angaaende
Germanernes Levevis og Skikke ved man, at
de tidlig havde faste Boliger og dannede ordnede
Samfund. De dyrkede Agerbrug og Fædrift, Jagt
og Fiskeri. Skov og Græsgang var Fælleseiendom
og fordeltes mellem Befolkningen efter enhvers
Stilling. De havde ingen større Byer, kun
Landsbyer eller Samlinger af flere Gaarde, og ingen af
disse var omgiven af Forsvarsverker eller Mure,
De enkelte Folk var delte i mindre Afdelinger.
som kaldtes „Gauer“, der igjen dettes i Hundreder
og disse atter i Sogne. Enkelte Slægter, som havde
udmærket sig ved Tapperhet, eller Rigdom, dannede
tidlig en Slags Adel, som dog ikke nød nogen
særskilte retslige Fortrin, men af hvis Midte i
Almindelighed Gauernes Forstandere, Greverne, og
Krigshøvdingerne toges. Forøvrigt hande alle frie Mænd
de samme Rettigheder. Trællene, der som oftest
var Krigsfanger, var ufrie og sin Herres
Eiendom, med hvilken han kunde gjøre hvad han vilde.
Kvinderne sattes hos de gamle Germaner meget
høit. Inden hver enkelt Familie herskede
Familiefaderen saa godt som uindskrænket. — Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free