Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gevær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gevler
rette Riflegjænger for at give Kuglen en bedre
Ityring; men de indfjjrtes ilke almindelig, da
Nesnliatet var mindre heldigt. 1517 opfandtes i
Nnrnberg Hjullaasen, som havde fplgende Indret
ning: Gjennem en Udstjaring i Panden ståk
Kanten af et Staalhjul op; under den laa en
Fjer, hvis Ende ved en Kjede var fastet til Hju
lets Axe. Naar Hjulet vredes rundt ved Hjelp
af en NFgle, blev Kjeden vundet op oni Axen, og
Fjeren spendtes. I Hanen indsattes istedenfor
Lunten et Stykke Svovlkis. Ved Aftrakningen
gik Laaget over Panden tilside, Hanen stog ned,
Hjulet roterede, ug dets ristede Rand flog Ild
mod Svovlkisen. Trods Hjullaafens mange For
dele vandt den ingen mere almindelig Udbredelse,
uden ved Kavaleriet. Ved denne Vaabenart ind
fMes kortere Gevcrrer under Navn af Dragon
gevarer og Karabiner. I Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede begyndte man at anvende vredne
Niflegjanger, som stulde give Kuglen en bestemt
Notation, hvorved Traffesikkerheden forMedes.
Samtidig opfandtes den spanske Snaphanelaas, den
aldste Form for Flintelaaseu. Her bevirkedes An
tcendelsen ved Slaget af et paa Hanen anbragt Stykke
Flint mod et i Panden fastet Ildstaal. 1640 op
fandtes i Frankrig^en meget forbedret Konstnik
non, og Flintelaasen blev nu almindelig antagen,
men havde dog ftrst ved Aarhundredets Udgang
ganske fortrængt de gamle Former. Under Gustav
Adolf indførtes i den svenske Hær saa lette
Geværer, at Gaflen kunde undværes. Han indførte
ogsaa en anden Forbedring, idet han lod sine
Soldater lave Patroner, hvori baade Krudt og Kugle
indesluttedes i samme Papirhylse. — I den første
Tid efter Geværets Opfindelse var kun en ringe
Del af Infanteriet bevæbnet med Ildvaaben.
Saaledes har man Beretninger om, at Staden
Augsburg i 1381 opsatte en Trop af 30 med
Oevarerbevabnede Soldater. Karl den ste havde
i 1525 i Slaget ved Pavia 10 Musketerer ved
hvert Kompagni Landsknegte. Disse n^d stor
Anseelse, og hver Musketér havde en Tjener, som
bar Musketten under Marschen. Det øvrige In
fanteri var bevabnet med Piker. Eftersom Ge
varerne forbedredes, blev Musketerernes Antal
forholdsvis sterre, men de kunde ikke optr<rde uden
under Beflyttelse af Pikenerafdelinger. Dette For
hold forandredes, terat Bajonetten var opfunden
i Bayonne 1640. Efter denne Tid blev efter
haanden hele Infanteriet bevabnet med Gevcrrer.
De fyrste Bajonetter var Dolke med Træskaft, fom
sattes tnb i Bøssepiben. Siden forandredes Skaftet
til en Hylse, som kunde sattes udenpaa Gcvaret,
saa at Bajonetten kunde beholdes paa under
Skydningen. Fra benne Tid blev Benævnelsen
„Gevær“ almindelig. I Begyndelsen betragtedes
Bajonetten kun som et Vaaben til Forsvar i
Npdsfald. Dette forandredes af Svenfierne under
Karl den tolvte, der skaffede ben sterre Anseelse.
„Dessa brukade öfverallt lika sed at icke lossa
sina gevär, för än på ganska nära håll, och
bröta, utan att gifva sig tid att ladda, med
bajonetten in på de qvarblefne.“ Først efter 1815
indførtes imidlertid Øvelser i Bajonetfcrgtning.
1730 indførtes i Preusfen Ladeftokke af Jern,
og ved den mest ihærdige Bvelse dreves Skud
haftigheden i ben preussifle $ctv op til 5 a 6
Skud i Minutet, en Fardighed, som Fredrik ben
Gevlrr
anden havde at takte for mange af sine Seire.
Flintelaasgeværet blev af Napoleon den første
betegnet som „Menneskeaandens skjønneste
Opfindelse“, som han ikke antog modtagelig sor større
Forbedringer. Saadanne lod dog ikke lange vente
paa sig. Allerede 1800 opfandt man nemlig Per.
kusionsantandelsen. Her var det Hanens Slag,
som bragte smaa Knalds^lvkugler, som enten heldtes
ud i Panden eller fastedes ved Hanen, til at er
ftlodere. 1818 opfandt Englanderen Joseph Egg
Tandhatten. Knaldsatsen indestuttedes ien Metal
hatte, som sattes vaa en konisk Tap,
hvorigjennem en Kanal førte ind til Ladningen.
Perkusionsantændelsen blev snart almindelig indført,
dog bibeholdtes enkelte Steder endnu længe
Flintelaasen; saaledes havde endnu under Krimkrigen
1854 en Del af det russiske Infanteri
Flintelaasgeværer. Fra Begyndelsen af dei 17de
Aarhundrede brugtes dels glatløbede Gevarer, dels riflede
(Studserne). Disse sidfte havde imidlertid endel
Ulemper; enten maatte man benytte Rendekugler,
der gled let ned i Løbet, men derved havde man ikke
vundet stort i Træffesikkerhed, eller ogsaa benyttedes
Paskugler, der maatte presses ned; herved tog dog
Ladningen altfor lang Tid. For at afhjelpe dette
konstruerede den franske Kaptein Delvigne 1828 et
Gevar, hvor Krudtladningen anbragtes i et snevrere
Leie end selve Løbet. Ved nogle Slag med
Ladestokken fik en Rendekugle, som stansede mod
Ladekammerets Kanter, en større Diameter, saa den
greb md i Riflerne. Noget senere opfandt
Delvigne ogsaa Spidskuglen. Systemet forbedredes
i 1846 af den franske Oberst Tauvenin, forn
bragte Kuglen til at gribe md i Risterne ved at
banke den ud over en Tap, som stod op fra Løbets
Bund. Tapgevaret indførtes i mange Arméer,
blandt andre i den norske. 1849 opfandt den
franske Kaptein Minié et Gevar (som er op
kaldt efter ham), hvor det er Krudtgasen selv, der
ved sit Tryt i en i Spidskugleus Bund anbragt
Udhulning, tvinger Blyet ud i Risterne. Disse
Kugler kaldes Expansionskugler. 1852 opfandt
man Kompressionskugler, hvor Kuglens cylindriste
Del har flere dybe Indsnit. Ved Krudtgasens
Tryk ftukes (teknisk Udtryk for, at den faar mindre
Langde og Drre Diameter) Kuglen (sammen) og
Blyet klemmes ind i Riflerne. Efter denne Tid
indførtes fnart Rifler overalt. En Mængde
Projektilformer forsegles. De Forsøg paa at kon
struere Kammer- eller Bagladningsgevarer, som
i Haandskydevaabnernes første Tid strandede paa
Grund af Datidens forholdsvis lave Standpunkt
i teknisk Henseende, blev gjenoptagne i Begyndelsen
af vort Aarhundrede. En Bøssemager i Paris,
Pauly, konftruerede et Bagladningsgevar med En
hedSPatron, det vil sige, at saavel Krudtladning som
Kugle og Tandsats befinder sig i et Hylster. Han
fik Ros af det franske Akademi og 10,000 Francs
i BelMning; men derved blev det. Hos Pauly
arbeidede Tysteren Dreyse, som forfulgte Idéen
videre og i 1836 endelig havde sit
Tandnaalsgevar fardigt. Her var Krudtet og Kuglen
indesluttet i en Papirhylse; paa Kuglens Bagside var
anbragt en Tændsats, der antændtes ved en Naal,
som af Hanen dreves ind gjennem Ladningen.
Tandnaalsgeværet indførtes af Preusserne, som
første Gang anvendte det i Krigen mod Danmark
1864. Efterat Østerrigerne endvidere i Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
