Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghisi. — Giovanni Battista Ghisi. — Giorgio Ghisi. — Diana Ghisi. — Adamo Ghisi - Ghurider, se Gurider - Ghurien, se Gurien - Ghyczy, Koloman - Giacometti, Paolo - Gianibelli eller Giambelli, Federigo - Giannone, Pietro - Giants-Causeway - Giaur - Gibbon, Edward - Gibbon - Gibeon - Gibraltar, arab. Dsjebel-al-Tarik, i Oldtiden Calpe (Forbjerg). — Byen Gibraltar. — Fæstningen Gibraltar. — Gibraltarstrædet - Gibs. — Alabast. — Gibsbandager - Gibson. — Gibson, John. — Thomas Milner Gibson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ghurider
Francesco da Volterra. Hun tog for en Del
Agostino Carracci til Mønster. — Adamo Ghisi
var sandsynligvis Dianas Broder. Han leverede
især flere gode Kobberstik efter Michel Angelo.
Ghurider, se Gurider.
Ghurien, se Gurien.
Ghyczy (udt. Gitsi), Koloman, ungarsk
Statsmand, f. 1808, blev 1843 indvalgt i Rigsdagen,
hvor han snart hørte til de indflydelsesrigeste
Deputerede. 1847 blev han Protonotar ved Ungarns
øverste Domstol og 1848 under Deák Statssekretær
i Justitsministeriet. Efter fra Nytaar 1849 at have
levet som Privatmand blev han 1861 igjen
indvalgt i Rigsdagen, hvis Præsident han blev, og
hvor han var Føreren for „Beslutningspartiet“.
1874 blev han Finansminister i Ministeriet Bittó
og 1875 atter Rigsdagens Præsident.
Giacometti (udt. Dsjakometti), Paolo,
italiensk Digter, f. 1816, har skrevet en Række
Tragedier (bl. a. „Maria Antoinetta“ og „Elisabet,
Dronning af England“), som især ved Signora
Ristoris Spil er blevne kjendte ogsaa udenfor Italien.
Gianibelli (udt. Dsjambelli) eller
Giambelli, Federigo, berømt italienst Ingeniør i det
16de Aarh., gik i engelsk Tjeneste og sendtes 1585
til Antwerpen, hvor han byggede de Brandere,
som skulde ødelægge Spaniernes Sperring af
Schelde. Senere befæstede han Greenwich og
ødelagde 1588 ved Brandere en Del af den spanske
Armada.
Giannone (udt. Dsjannaane), Pietro, italiensk
Historieskriver, f. 1676,d. 1748, blev paa Grund af sin
Neapels Historie Gjenstand for heftige Forfølgelser
fra Pavens og Romerhoffets Side. 1723 flygtede
han til Wien, og da man ogsaa her sværtede ham,
gik han 1734 til Venedig. Efter derpaa at have
opholdt sig paa forskjellige Steder, stadig forfulgt
og under paatagne Navne, kom han til Genf,
hvorfra han ved Forræderi lokkedes over den savoyiske
Grændse, toges til Fange og maatte tilbringe
Resten af sit Liv i Citadellet i Turin. Hans
„Efterladte Verker“ (1760) er fulde af bitre Angreb
paa den romerske Geistlighed.
Giants-Causeway (udt. Dsjeients-Kaasueh),
„Kjæmpedæmningen“, en tæt sluttet Række
Basaltsøiler i Grevskabet Antrim i Irland, strækker sig
ud i Havet i en Længde af 600 Fod og i en Brede
af 120—140 Fod. Den hører til de smukkeste af
de bekjendte Basaltdannelser.
Giaur (udt. Dsjaur), af det arabiske Kafir,
d. e. Vantro, i Tyrkiet Skjeldsord for
Ikke-Muhamedanere.
Gibbon (udt. Dsjibb’n), Edward, berømt
engelsk Historieskriver, f. 1737, d. 1794, studerede i
Oxford, traadte 16 Aar gammel over til
Katholicismen, men blev allerede Aaret efter igjen
Protestant, studerede derpaa i Lausanne Sprog og
Historie, hvorefter han kom hjem og blev Kaptein i
Militsen under Krigen med Frankrige. 1763 reiste
han til Italien, hvor han opholdt sig til 1765.
I Rom havde han fattet Planen til sit Storverk
„History of the decline and fall of the Roman
empire“, som han efter sin Hjemkomst gav sig til
at übarbeibe. 1774—82 var han Parlamentsmedlem
og en Tid Handelsminister i Norths Ministerium.
1783 tog han Ophold i Lausanne, hvor han 1787
fuldendte sit store Arbeide om Romerrigets Fald
(6 80., London 1777—88). Dette Verk regnes
med Rette til de klassiske i den engelske Literatur
og udmoerker sig ligesaameget ved et sandt
Mesterskab i Stilen som ved grundig Lærdom og
filosofisk Syn paa sit Emne. — Hans mindre Arbeider
udkom 1796—1815 under Titelen „Blandede
Verker“; det meste deraf udgjøres af hans
Selvbiografi.
Gibbon (Hylobates), Slægt af de
menneskelignende Aber, har mest tilfælles med
Orang-Utangen, men skiller sig fra denne ved sin ringere
Størrelse og sine lange Arme, som, naar Dyret
staar opreist, rakker til Anklerne, ja endog til
Jorden. De bebor i flere Arter Indien og de
indiske Øer.
Gibeon, Navn paa en By i Benjamins Stamme,
paa en Høi, 1¼ Mil nordvest for Jerusalem.
Byen var paa Josvas Tid en af Heviternes fire
Hovedbyer. Indbyggerne vilde ikke tage Del i
de øvrige Kanaaniters Kamp mod Josva, men
søgte at redde sig ved List. Da Bedrageriet
opdagedes, gjorde Josva dem til Trælle ved
Helligdommen.
Gibraltar (udt. Dsjibraltar), arab.
Dsjebel-al-Tarik, Spaniens sydligste Forbjerg, løber i en
Længde af vel ½ Mil ud i Havet og er forbundet
med Fastlandet ved en lav Landtunge. Klippen er
ca. 1380 Fod høi og falder nasten lodret af mod
Nord og Øst, men mere jevnt mod Syd og især mod
Vest, hvor Byen Gibraltar er anlagt. Denne
har 25,000 Indb., er uregelmæssig opført og har kun
faa mærkelige Bygninger. Paa Klippens Syd- og
Vestside er Fæstningen Gibraltar indhugget,
med Hvelvinger i selve Fjeldet. Den har Plads
for en Garnison paa over 5,000 Mand og gjelder
for omtrent uindtagelig. — Gibraltar hed i
Oldtiden Calpe og dannede tilligemed Abyla lige
overfor paa den afrikanske Kyst de saakaldte Her
kules’s Støtter. De første, som her anlagde et
Fort, var Araberne 711; dette erobredes 1303 af
Ferdinand den fjerde af Kastilien, kom 1333 i
Granadas og 1462 igjen i Kastiliens Besiddelse.
1704 erobredes Fæstningen as Englænderne under
den spanske Arvefølgekrig og har siden varet i
deres Besiddelse. — Gibraltarstrædet forener
Middelhavet med Atlanterhavet og er paa det
smaleste Sted kun 2½ Mil bredt.
Gibs, vandholdig, svovlsur Kalk, forekommer
i Naturen, dels krystalliseret, dels traadet, kornet
eller jordformig og kjendes paa sin ringe
Haardhed (2). Krystallerne har Glasglans og
bladet Brud. Den reneste Gibs i kornet og tæt
Form kaldes Alabast. — Gibsen kan ved
Brænding berøves sit Vand og falder da hen til et
hvidt Pulver; dette opsuger med Begjærlighed
Vand og stivner hurtig til en fast Masse,
hvorfor det er et meget anvendt Materiale til
Billedstøbning. — Gibsbandager bruges i Kirurgien,
naar det f. Ex. gjelder at holde et Led
ubevægeligt i en vis Stilling; det dannes af løstvævet
Tøi (Netteldug), som indgnides med Gibs og
fugtes efterat det er paalagt, hvorefter det stivner.
Gibson, 1) John, engelsk Billedhugger, f. 1791,
d. 1866, besøgte Akademiet i London og gik 1817
til Rom for at studere under Canova, hvis Manér
han fuldstandig tilegnede sig. Senere paavirkedes
han stærkt af Antiken, dog mere af dens Gratie
og Ynde end af dens Storhed. Til hans bedste
Arbeider hører „Psyche baaren af Zefyrer“, „Nymfe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
