- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
628

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gibson. — Gibson, John. — Thomas Milner Gibson - Gideon (Dommer) - Giebel, Christoph Gottfried Andreas - Giebelhausen, Christian. — Signe Giebelhausen - Giesebrecht, Wilhelm Benjamin von - Gieseler, Johan Karl Ludvig - Giessen - Gifford, William - Gift. — De ætsende eller irriterende Giftarter. — De narkotiske eller bedøvende Gifte. — Septiske eller zymotiske Gifte. — Forgiftning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gideon

som binder sin Sandal“, „Venus“ samt Statuer
af Dronning Viktoria og Robert Peel. 2)
Thomas Milner Gibson, engelsk Statsmand, f.
1807, blev 1837 Medlem af Underhuset, men
nedlagde 1839 sit Mandat, da han fandt ikke længere
at kunne tilhøre det konservative Parti, paa hvis
Program han var valgt. Han blev nu en af
Hovedmændene i Anti-Cornlaw-leaguen, valgtes
1841 atter til Underhuset, var 1846—48 Vice
proesident i Handelsministeriet og sluttede sig 1853
og 1857 til Fredsvennernes Parti. 1858 frem
kom han med Forslag til den Mistillidsadresse,
som styrtede Ministeriet Palmerston, hvorpaa han
til 1866 var Handelsminister i det nye liberale
Ministerium. Han har især ivrig arbeidet mod,
hvad han kaldte „Skat paa Oplysningen“,
Papirskat og Stempelafgift af Aviser.

Gideon, Dommer i Israel, af Manasse Stamme,
tilintetgjorde Baalsdyrkelsen og gjorde Folket
uafhængigt af Midianiterne. Han afstog den ham
tilbudte Kongeværdighed, men vedblev i 40 Aar
som Dommer at styre Israeliterne (Dom. Kap.
6 off. [[** sic **]])

Giebel, Christoph Gottfried Andreas, tysk
Zoolog og Palæontolog, f. 1820, blev 1845 Docent
og 1858 Professor i Zoologi i Halle. Han har
foruden Lærebøger og populære Skrifter udgivet
en „Almindelig Palæontologi“ og et ufuldendt
Arbeide over hele Forverdenens Fauna.

Giebelhausen, Christian, norsk Skuespiller,
f. 1807 i Danmark, debuterede 1828 ved det
davcerende StrMbergfie Theater i Kristiania og var
fra 1835 ansat ved Kristiania Theater, hvor han
virkede som Skuespiller indtil 1862; senere har han
fungeret som Theatrets Hjelpekasserer. — Hans
Hustru, Signe Giebelhausen, f. 1811 i
Kjøbenhavn, d. 1879, var Datter af den danske Skuespiller
Winsløv den ældre. Hun ncerede tidlig Tilbøielig
hed for Scenen og debuterede 1832 ved Kjøbenhavns
kongelige Theater, hvor hun blev optagen som Elev,
men allerede 1833 modtog hun et Tilbud om
Anscrttelse i Kristiania og optraadte her fyrste
Gang 1834. I den lange Tid, hvori hun var
knyttet til Kristiania Theater, udmcerkede hun sig
iscer i aldre, mere aristokratisk anlagte Dameroller
ved sit fine og noble Spil og sit elsivcerdige og
godmodige Lune.

Giesebrecht, Wilhelm Benjamin von, tysk
Historiker, f. 1814, fra 1857 Profesfor i
Königsberg og fra 1862 i München, har især vundet
Anerkjendelse for sit Verk om „Den tyske
Keisertids Historie“ (4 Bd., 1855—75).

Gieseler, Johan Karl Ludvig, tyst
Kirkehistoriker, f. 1792, d. 1854, fra 1831 Professor i
Göttingen, har udgivet en Kirkehistorie, som især
har Værd ved sine Udtog og Citater af
Kildeskrifterne.

Gietssen, By i det tyske Storhertugdømme
Hessen, 7 Mil nord for Frankfurt am Main, med
14,000 Indb., et Universitet og betydelige
Tobaksfabriker.

Gifford, William, engelsk Forfatter, f. 1756,
d. 1826, nød i sin Ungdom en meget mangelfuld
Skoleundervisning, men naaede i sit 22de Aar
ved fleres Hjelp frem til at kunne studere i Oxford.
Derpaa gik han paa Utanlandsreiser med en
Adelsmands Søn, offentliggjorde ester sin Hjemkomst
en Oversættelfe af Juvenal og nye Udgaver af
Massingers og Ben Johnsons Verker. 1809—24
redigerede han i ultrakonservativ Aand „Quarterly
Review“
. Af hans Satirer mcerkes „Mæviaden“
(1794), som er rettet mod Samtidens Drama.

Gift kaldes i Almindelighed ethvert Stof, som,
naar det indfores i det dyriske Legeme enten
gjennem Fordøielseskanalen, gjennem Narerne eller
gjennem Luftveiene, foraarsager Forstyrrelser i
enkelte Organers Erncering og Funktioner og der
ved fremkalder Sygdom eller Død. Begrebet Gift
er dog forsaavidt kun relativt, som intet Stof un
der alle Omftcendigheder virker giftigt; Virkningen
er i høi Grad afhcengig af Stoffets Mcengoe saa
velsom af Organismens Beskaffenhet». De fleste
Giftstoffer danner nemlig, naar de tages i tilstrcrk
kelig smaa Kvanta, virksomme Lcegemidler, og
enkelte Dyr er uimodtagelige for Virkningerne af
bestemte Giftarter (saaledes Pindsvinet for Slange
gift). Flere Slags Gift virker kun, naar de gjeu
nem Saar kommer i Forbindelse med Blodet, me»
dens de uden Skade kan passere FordMlseskanalen.
Med Hensyn til fin Virkning deles Giftene i flere
Grupper. De ætsende eller irriterende
Giftarter virker ved at forstyrre de organiske Væv;
herhen hører bl. a. Arsenik, Fosfor, Chlor, Jod,
alle kemiste Forbindelser af Guld, Splv og Kob
ber samt de fleste af Kviksølv, endvidere stcerkt
mineralfle og vegetabilske Syrer, som Svovlsyre,
Salpetersyre, Saltsyre, Oralsyre osv., kaustifl Kali,
ulcefket Kalk, flere Giftplanter, som Vortemelk.
Gummigut, Kolokvinter o. fl., samt spanske Fluer.
De narkotiske eller bedøvende Gifte virker
ved en stcerk Pirring og derpaa følgende Lam
melse af Nervesystemet. De er nersten alle af
Planteriget, saaledes Opium, Belladonna,
Stryknin, desuden Blaasyre m. fl. Tobak, Rævebjelde,
flere giftige Sopper samt Chloroform, sEther
og Alkohol virker baade irriterende og bedøvende.
Septiske eller zymotiske Gifte
(Forraadnelsesgifte) virker ved at frembringe Forandringer i
Blodet; herhen hører Svovlvandstof, Gaser fra
raadnende organiske Stoffer samt Skorpionernes
og flere Slangers Gift. — De Forandringer, som
indtræder i Legemet, naar det optager et giftigt
Stof, kaldes Forgiftning; denne kan være enten
akut eller kronisk, det første ved Indvirkningen af
sterre Mængder eller stærkere Gift, det sidste, naar et
mindre Kvantum vedholdende indføres i Legemet,
saaledes hos Arbeiderne i Speil- og Fyrstikfabrikerne,
hvor i ftrste Tilfælde Dampe af Kviksølv, i andet af
Fosfor stadig indaandes. Symptomerne paa For
giftning er forskjellig efter Giftens Beskaffenhed og
andre Omstændigheder; hvis de ikke ender med
Døden, kan Giften enten blive fuldstændig udskilt af
Legemet og Helbredelse indtræde, eller der kan blive
sygelige Tilfælde tilbage, som Svækkelse af enkelte
Organer o. lign. — Behandlingsmaaden ved For
giftning gaar først og fremst ud paa at fjerne
Giften. Hvis denne er kommen ind i Blodet
gjennem et Saar, ætses og udbrændes dette
snarest mulig, eller det udsuges og Blødningen
vedligeholdes, medens man ved Sammensnøring af
det saarede Lem ovenfor Saaret søger at hindre
Giftens Overgang i Blodmassen. Er derimot,
det giftige Stof indkommet i Maven, benyttes et
Brcekmiddel for at udtømme det, eller man anven
der en Modgift, som ophaver Giftens Virkninger.
Saadanne Modgifte (Antidota) virker i Regelen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:38:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/1/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free