Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gift. — De ætsende eller irriterende Giftarter. — De narkotiske eller bedøvende Gifte. — Septiske eller zymotiske Gifte. — Forgiftning - Gig - Giganter - Gige, fr. gigue, ital. giga - Gigt. — Podagra. — Gigtknuder. — Gigtkjæder - Gijon - Gil Polo, Gaspar - Gil Vicente - Gil y Zárate, Don Antonio - Gila - Gilbert, John - Gilbert, Nicolas Joseph Laurent - Gilbertsøerne - Gilde. — Gildeskaaler. — Gildeskraaer. — Myklegildet - Gildemeister, Johan. — Otto Gildemeister - Gildeskaal (Prestegjeld) - Gildning eller Kastration. — Gilding eller Kastrat, ogsaa Eunuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Giss
ved kemifi at forandre og uskadeliggjøre Giften;
de er naturligvis forfijellige efter dennes Bestaffen
hed. Saaledes neutraliseres de cetsende Syrer af
Magnesia, medens Arsenik gjøres ustadeligt ved
Jernoxydhydrat. I narkotifle Forgiftningstilfcrlde
er ofte Nydelsen af stcrrk Kaffe eller The as Nytte.
Gig, let tohjulet Vogn; ogsaa en let Baad.
Giganter, hos Hesiodos et kjæmpemæssigt
Folk, som fremkom ved at Gæa (Jorden) optog
Uranos’s Bloddraaber. Senere grcrfte Digtere
fortceller, at de for at hevne Titanernes
Indesperring i Tartaros søgte at storme Olympen, men
ved Herakles’s Hjelp dreves tilbage og drcrvtes.
I den bildende Kunst fremftilledes de, iscrr i en
senere Tid, som Uhyrer med Slanger til Fødder
og slyngende Klippeblokke.
Gige (fr. gigue, ital. giga) et af Troubadourerne
brugt musikalst Instrument, sannsynligvis enstags
Violin. Ogsaa en munter Dans med Musik i
¹²⁄₈—⁶⁄₈ Takt.
Gigt (Arthritis), en meget ofte arvelig
Sygdom, som desuden især ytrer sig hos Personer,
der fører et mageligt og yppigt Levnet, og beror
paa Afscrttelsen af urinsure Salte i og omkring
Ledene, hvorved disse hovner op under stcrrke
Smerter. Den optrcrder i Regelen først i Stor
taaens Led og kaldes da Podagra, men kan
ogsaa angribe Finger- og Kncrledene m. fl. af
Legemets Led. Den er enten akut eller kro
nisk, i sidste Tilfcelde med lcrngere Mellemrum
mellem hvert Anfald. De i Ledene afsatte Salte
kan ved flere gjentagne Anfald samle sig til va
rige haarde Knuder (Gigtknuder), som kan gj^re
det angrebne Led vanflabt og übevcrgeligt. —
I dagllg Tale bruges Navnet Gigt ogsaa om
Rheumatisme (s. d.), der imidlertid er en ganske
anden Sygdom. — Gigtkjæder, Kjcrder af af
vexlende Led af Kobber og Zink, frembringer,
naar de er rigtig sammensatte, en galvanisk Strøm,
som, naar Kjæden anbringes paa Huden, undertiden
kan have helbredende Indflydelfe paa rheumatiste
og Nervesygdomme, Lamhed o. lign.
Gijon (udt. Chichon), By i den spanske
Provins Asturien, ved Atlanterhavet, med 25,000 Indb.,
betydelig Handel og et Institut til Uddannelse as
Sjømænd.
Gil Polo, Gaspar, spansk Digter, f. ca. 1535,
d. 1591, indehavde under Filip den anden høie
Statsembeder. Han strev foruden lyriske Digte
en Fortscettelse til Montemayors Hyrderoman
„Diana“, hvilken betydelig haver sig over den af
den nævnte Digter forfattede Begyndelse.
Gil Vicente, portugisisk Digter, f. 1470, d.
1557, forfattede fra 1502 de fMe Skuespil i
Portugal. Hans Farcer, Lystspil og Tragikomedier
er rige paa Humor og Fristhed, om end Formen
ofte er noget ubehjelpelig.
Gil y Zárate, Don Antonio, spansk Digter,
f. 1793, d. 1863, blev opdragen i Frankrige, saa
at han ved Hjemkomsten maatte lære sit Moders
maal fra nyt af, blev 1820 ansat i Indremini
steriet og redigerede 1832—35 Oppositionsbladet
„Eco“. Allerede tidlig optraadte han med Lyst
spil og Tragedier i klassisk Stil, men siog senere
om og sluttede sig til den romantiske Skole. Af
hans Stytter kan iscrr ncevnes „Carlos Ⅱ“ og
„Guzman den gode“.
Gila, Biflod til Colorado i Ny-Mexiko, 208
Mil lang.
Gilbert, Sir John, engelsk Maler, f. 1817,
udstillede allerede 1836 sit ftrste Billede og har
senere varet meget produktiv, iscrr som Genre
maler, baade i Akvarel og Olie. Hans Ar
beider bcrrer Prcrget af en livlig Fantasi og ud
mcerker sig ved frist Farvebehandling og kraftig
Tegning. De mest behendte af hans Billeder er
„Don Quixote“, „Othello for Senatet“, „Thomas
a Beckets Mord“, „Jeanne D’Arcs Indtog i
Orleans"“ m. fl. Han har ogsaa tegnet Illustra
tioner til Shakespeares, Longfellows m. fl. Verker.
Gilbert (udt. Sjilbær), Nicolas Joseph
Laurent, fransk Digter, f. 1751, d. 1780, viste i sin
Satire over det 18de Aarh., i hvilken han
navnlig angreb Encyklopædisterne, store Anlæg, som
imidlertid ikke kom til fuldstcrndigt Gjennembrud.
Han skrev endnu flere Satirer samt lyriske Digte,
af hvilke hans sidste „Den døende Digter“ især
har Værd.
Gilbertsøerne, Gruppe af Koraller i
Polynesien, under Ækvator, tilsammen ca. 12 Kv.mil
med 50,000 Indb.
Gilde, enstags Broderflab eller selstabelig For
ening, som i Middelalderen var i Brug i de ger»
maniske Lande. I Norge indførtes de af Olaf
kyrre og traadte istedenfor de tidligere brugelige
„Hvirfingsdrykkjur (Sammenskudslag). Gilderne
stod under Geiftlighedens Opsyn og optog som Med
lemmer baade Mcend og Kvinder. De famledes
i egne Bygninger, Gildeskaaler, til selstabe
lige Sammenkomster, hvortil enhver medbragte
sin Del af Levnetsmidler og Husgeraad. For Gil
derne gjaldt sceregne Love, de saakaldte
Gildeskraaer. Naar nogen af Gildets Medlemmer
led et Tab, skulde alle de øvrige i Fcellesstab er
statte ham det, ligefom de i ethvert andet Tilfcelde
skulde staa hverandre bi. Det største og mest
bekjendte Gilde i Norge var Myklegildet (d. e.
det store Gilde) i Nidaros.
Gildemeister, Johan, tysk Orientalist, f. 1812,
studerede først Theologi og derpaa under Ewald,
Lassen og Freytag Sprog, blev 1845
Professor i Marburg, 1848 Universitetsbibliothekar
sammesteds og 1859 Professor i Bonn. Han har
scerlig behandlet Sanskrit og de semitifie Sprog.
— En Slægtning af foregaaende, Otto
Gildemeister, f. 1823, Senator i Bremen, har gjort
sig bekjendt ved fortrinlige Oversættelser af engelske
Digterverker, saaledes Byrons Skrifter og flere af
Shakespeares Dramaer.
Gildeskaal, Prestegjeld i Salten, Nordlands
Amt.
Gildning eller Kastration, Borttagelse af
Testiklerne eller Æggestokkene hos levende
Individer af Mennesker eller Dyr, hvorved de berøves
Forplantningsevnen. Hvis Operationen sinder
Sted fpr Pubertetsalderen, viser sig ikke de For
andringer i Individets legemlige og aandelige
Beskaffenhed, som pleier at ledsage dennes
Indtræden. En mandlig Gilding faar saaledes intet
Skjceg, og hans Stemme forandres ikke. I aande
lig Henseende stal Gildingerne udmærke sig ved
Mangel paa Mod og Energi, men derimod være
listige og hidsige. — Kastration foretages ofte
med forskjellige Husdyr (nu næsten udelukkende
paa Handyr), saaledes med Heste for at gjøre dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
