- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
632

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Girgenti. — Agrigent - Gironde - Girondiner eller Girondister - Giske ell. Giskø. — Giskeætten. — Giskegods

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gironde 632 Gistc

Ruiner af dens Bygninger findes i Nærheden af
Girgenti, deriblandt et særdeles vel vedligeholdt
Tempel i dorisk Stil for Concordia.

Gironde (udt. Sjirongd), 1) Flod i det
sydvestlige Frankrige, se Garonne. 2) fransk
Departement, omgivet af Charente-inférieure, Dordogne,
Lot et Garonne, Landes og Atlanterhavet, er
174 Kv.mil stort og har 705,000 Indb. Jord
bunden er i Bst frngtbar, og der finder betydelig
Vinalv [[** sic, vel Vinavl **]] Sted. — Hovedstad Bordeaux.

Girondiner (fr. Girondins, udt.
Sjirongdæng) eller Girondister, de maadeholdne
Republikaneres Parti under den første franske
Revolution. Girondiner kaldtes de, forbi Partiet
fra førft af bestod af Departementet Girondes
Deputerede til den lovgivende Forsamling:
Vergniaub, Guadet, Gensonné, Grangeneuve og
Ducos, som alle gjorde sig bemærkede ved Begavelse
og Liberalitet. Til dem sluttede sig saa Brissots
og Rolands Parti samt flere af Sentrumspartiets
fremragende Mcend, som Condorcet, Fauchet
Lasource, Isnard, Kersaint, Valazé og Larivière. Den
Overvegt, som deres Antal og Dygtighed qav dem
rettebe de førft mod Hoffets reaktioncrre Politik;
Kongen faa sig nødt til at danne et Ministerium
af deres Midte, men den tilfyneladende Forsoning,
som derved kom istand, blev ikke af lang Barighed
Da be kom paa bet rene med Hoffets hemmelige
gorbmbelfer med udenlandske Magter, beayndte
de paa sm Side at wcrffe Foranstaltninger, idet
be bl. a. bestemte Landsforvisning for de Prester
som ikke vilde aflcrgge Ed paa Forfatningen, og
Oprettelsen af en Milits paa 20,000 Mand i
Nærheden af Paris. Da Kongen negtebe at stad-
fæste disse Dekreter og afskedigede bet girondistiske
Ministerium, brød den 20de Juni 1792 en Op
stand løs i Paris. Lidt efter lidt blev enhver ny
Tilnærmelse mellem Kongen og Girondinerne
umulig; disse var ialfald tildels delagtige i de
Begivenheder, som førte til Kongefamiliens
Fængsling, og optog derpaa sin gamle Rolle i
Nationalforsamlingen, uden dog længere at kunne gjøre
sig kraftig gjeldende, da de begyndte at overfløies
af Jakobinerne, som, skjønt selv faatallige, hande
Masserne paa sin Sibe. I Konventet dannede
be, maadeholdne som altid, yderste Høire ligeover
for „Bjerget“. De begyndte med at forlange
Straf over Ophavsmændene til Septembermyrde
rierne og blev til Gjengjeld af Robespierre be
skyldte for Royalisme. For at rense sig for denne
Beskyldning bestemte de Dødsstraf for Emigranter
og Royalifter og vovede ikke aabent at optrcrde
mod Forstaget om Kongens Henrettelse. Efter
at de fleste af dem havde været med at stemme
for denne, føgte be at redde Kongens Liv ved
en Appel til Folket, hvilken imidlertid iffe fom
istand. Da de kort efter anklagede Marat for
Oprørsstlftelse, benyttede denne og hans Parti
Nordarméens Nederlag, Dumouriez’s Frafald oq
en royalistisk Opstand som Agitationsmidler mod
dem. En Sammensværgelse, der gik ud paa at
rydde dem afveien, mislykkedes vistnok; men den
2den Juni 1793 drog en bevcrbnet Pøbelhob under
Henriots Anførsel til Konventet og forlangte
Glrondmernes Udleverelse, hvilken fandt Sted efter
Konventets Beslutning. Nogle af dem reddede
sig ved Flugt, be øvrige fængsledes. 30te Oktober
dømtes de af Revolutionstribunalet til Døden og
næste Dag henrettedes 21 af dem, deriblant
Brissot, Vergniaud, Gensonné og Ducos. Andre,
f. Ex. Pétion, Condorcet og Roland, tog sig selv
af Dage. Efter Terrorismens Ophør indtog de
faa tiloversværende Girondiner atter sin Plads i
Konventet. — Lamartine har strevet
„Girondinernes Historie“.

Giske ell. Giskø, paa Oldnorsk Gizki, en
liden Ø i Borgunds Prestegjeld paa Søndmøre,
ca. ¾ Mil i Omkreds, er mærkelig fordi den
giennem flere Aarhundreder beboedes af en af
Norges rigefte og mægtigste Ætter, Giskeætten,
som foruden denne Ø besad det betydelige
Giskegods. Slcrgtens Stamfader Arnmod levede
under Haakon Jarls Regjering og kjæmpede i
Slaget i Hjørungavaag. Af hans Sønner (se
forresten Arnmødlingeætten) er Arne den, som først
med Vished vides at have boet paa Giske, sand
synligvis kort efter Slaget i Hjørungavaag. Under
den ftrste Del af Olaf den helliges Regjering
ncrvnes han som Lendermand, hvilken Vcrrdighed
ogsaa gik over paa hans Søn Thorberg
Arnessøn
, som efter ham boede paa Giske.
Thorberg var gift med en Datter af Erling
Skjalgssøn, men holdt i dennes Stridigheder med Olaf
den hellige trofast med Kongen. Af Thorbergs
Sønner faldt Eystein Orre i Slaget ved
Stanfordbro; Øgmund Thorbergssøn arvede
Giske og efterfulgtes af sin Søn Skofte
Øgmundssøn
. Denne deltog 1097 med tre as
sine Sønner i Magnus Barfods fyrste Tog til
de skotske Øer og gjorde 1102 samwen med dem
en Udenlandsreise, rimeligvis som Korsfarere, i
saa Fald de ftrste fra Norge. Sagaen ncrvner
dem som de fyrste Nordmoend, der seilede gjennem
Gibraltarstrcrdet, hvilket de kaldte Njørvasund; det
er dog lidet troligt, at de virkelig var de første.
Paa Reisen døde Skofte i Rom, og Sønnerne
kort efter paa andre Steder. Giske arvedes der
paa af hans yngste Søn, Paal Skoftessøn,
ogsaa kaldet Aurepaal; dennes Søn,
Nikolaus Paalssøn Kufung, som efterfulgte ham
i Besiddelsen af Giske, ncrvnes 1172 som
Magnus Erlingssøns Lendermand og deltog 1184 i
hans Krigstog. Hans Dødsaar sattes til 1217.
Paa Giske efterfulgtes han af sin Søn Paal
Flida
, som maa vare født ca. 1170, og som
1217 ncrvnes som Haakon Haakonssøns Lender
mand, skjønt han forøvrigt holdt mest med Skule
Jarl. Han døde paa Gisse ca. 1225 og efterfulgtes
paa dette Herrescrde af sin Søn Peter
Paalssøn
, der allerede 1221 omtales som Lendermand,
og som tog levende Del i de politiske Kampe i
Landet indtil sin Død 1254. Hans Søn
Nikolaus Peterssøn ncrvnes som Lendermand 1252.
Da Kong Haakon Haakonssøn 1262 gjorde sit
Vesterhavstog, sattes Nikolaus sammen med Gaut
paa Mel til at forestaa Rigets Styrelse under hans
Fravcrrelse. Han døde 1264, og med ham uddøde
Giskeætten i ret nedstigende mandlig Linie fra
Arne ArnmodssM. Hans Datter, Margrete,
blev gift med Bjarne Erlingssøn i Bjarkø,
som nedstammede fra Arne Arnmodssøns Søn
Jon. Bjarne, som allerede før eiede det store
Bjarkøgods, blev ved dette Giftermaal Norges
største Jordegodsbesidder. Han var under
Magnus Lagabøter, Erik Magnussøn og Haakon den
femte det mest indflydelsesrige Medlem af


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 13:38:08 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/1/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free