Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gissur Thorvaldssøn - Gitano. — Gitana - Gitschin - Giudici Emiliani, P. - Giulio Romano, se Pippi - Giunti, ogsaa Junti, Junta ell. Zonta - Giurgewo ell. Giurgiu - Giusti, Giuseppe - Givors - Gizeh ell. Dsjiseh - Giødwad, Jens Finsteen - Gjallarbroen, se Gudelære, den nordiske - Gjed. — Den almindelige, tamme Gjed. — Angoragjeden. — Kasjmirgjeden - Gjedde - Gjedde, Ove - Gjedeskjæg - Gjeite, se Yte - Gjeitskor, dansk Gjederams - Gjellefod, se Bladfødder - Gjelstrup, Adam Gottlob. — Katharine Gjelstrup, f. Morell - Gjeløen - Gjendøbere, se Anabaptister - Gjenklang, se Resonans - Gjenlyd, se Ekko - Gjennemgang - Gjennemprægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gitauo
nogle Aars Forløb. Aarsagen hertil var nok for endel
Strid om Magten mellem Haukedølerne og
Sturlungerne. Det kom snart til aaben Kamp, i hvilken
flere af Sturlungernes Hovedmænd satte Livet til,
og tilsidst overfaldt Gissur Snorre paa dennes
Gaard Reykholt og dræbte ham 1241. Tolv Aar
senere gjorde hans Fiender Gjengjeld, idet de om
Natten omringede Gissurs Gaard Flugumyre og
satte Ild paa den. Gissurs Hustru og hans tre
Sønner Hall, Isleif og Ketilbjørn indebrændte,
medens det lykkedes ham selv at undkomme. Efter
at have hevnet denne Udaad drog han til Norge
og blev af Kong Haakon Haakonssøn udnævnt til
Jarl paa Island, hvis Forening med Norge han
delvis bragte istand.
Gitano, i Spanien Navn paa Zigeunerne. —
Gitana, Zigeunerdans.
Gitschin, By i Bøhmen, med 6,500 Indb.
Her seirede 1866 Preusserne i et natligt Slag
over Østerrigerne.
Giudici Emiliani (udt. Dsjuditsji —), P.,
italiensk Literaturhiftoriker, f. 1812, fra 1847
Professor i Pisa og 1859—62 i Florens, har
navnlig gjort sig kjendt ved sit fortræffelige Arbeide
„Den italienske Literaturs Historie“ (1844). Han
har ogsaa skrevet det italienske Theaters Historie.
Giulio Romano (udt. Dsjulio —), se Pippi.
Giunti (udt. Dsiunti), ogsaa Junti, Junta
ell. Zonta, berømt Bogtrykkerfamilie af florentisk [[** sic **]]
Herkomst, hvis Medlemmer fra Slutningen af det
15de Aarh. til ud i det 17de levede som Bog
trykkere og Boghandlere i Venedig og Florens,
senere ogsaa i Lyon, Burgos, Salamanca og
Madrid.
Giurgewo ell. Giurgiu (udt. Dsjurdsju),
By i Rumænien, paa venstre Side af Donau, med
21,000 Indb., er Station for en betydelig
Dampskipsfart paa Donau.
Giusti (udt. Dsjusti), Giuseppe, italiensk
Digter, f. 1809, d. 1850, studerede Retsvidenstaben
og tog den juridiske Doktorgrad, men uden senere
at virke som praktiss Jurist. Allerede 1835 cir
kulerede Afskrifter af et af hans Digte, og flere
fulgte snart efter. 1845 udgav han sine samlede
„Versi“. De fortrinligste af hans Arbeider er
politifle Satirer af stor Kraft og Formfuldendthed ;
han skrev ogsaa smukke lyriske Digte.
Givors (udt. Sjivaar), By i det franske
Departement Rhône, ved Floden Rhône, 3 Mil syd
for Lyon, med 10,000 Indb. og Fabrikation af
Glasvarer, Pottemagerarbeider og Teglsten.
Gizeh ell. Dsjiseh, By i Mellemægypten,
ligeoverfor Kairo. Omtrent 1 Mil i Vest for
Byen ligger de størfte af de ægyptiske Pyramider.
Giødwad, Jens Finsteen, dansk Journalist, f.
1811, blev 1834 Medarbeider i
„Kjøbenhavnsposten“, hvis Hovedredaktør han var 1837—39.
1839—77 var han Medarbeider i „Fædrelandet“.
Gjallarbroen, se Gudelære, den nordiske.
Gjed (Capra), Slagt af de skedehornede Drøv
tyggeres Familie, udmarker sig ved skarpkantede,
sammentrykte og ikke meget bøiede Horn, der hos
Hannen (Bukken) er betydelig større end hos Hunnen,
ved lang, grov Haarbedækning og Hageskjæg. Gje
derne er llvligere og stridbarere end Faarene og
trives bedst i Bjergegne; de har stor Fardighed i
at klatre og springe paa steile og uveisomme
Steder. Den almindelige, tamme Gjed, af hvilken der
forekommer flere Afarter, holdes isar i bjergfulde
Lande for Melkens, Kjødets og Skindets Skyld.
Den fyrste har en saregen Smag og er sardeles
fed; Skindet afgiver iscrr et vardifuldt Materiale
til Handskefabrikationen, og deraf tilberedes agte
Safiansskind. — Angoragjeden udmærker sig
ved sine lange silkebløde Haar, som kan spindes
og væves; endnu finere Pels har
Kasjmirgjeden, af hvis Haar de ægte Kasjmirshawler
forarbeides.
Gjedde (Esox), Familie af de blødfinnede Fiskes
Orden (af Underafdelingen Physostomi), udmærker
sig ved langstrakt Krop, skarpe og stærke Tænder
og langt bagudsiddende Rygfinne. Den
almindelige Gjedde kan opnaa en Længde af 2—3 Alen
og opholder sig i Elve og Indsjøer, tildels ogsaa
i Brakvand; den er en graadig Rovfisk, som især
nærer sig af andre Ferskvandsfiske.
Gjedde, Ove, dansk Admiral, f. 1594, d. 1660,
var 1618—22 Chef for en Flaade, som af Kristian
den fjerbde sendtes til Ostindien, og istandbragte der
Kjøbet af Tranquebar. 1645 blev hans Rigsad
miral og Rigsraad, i hvilken Egenflab han deltog
i Styrelsen under Interregnet efter Kristian den
fjerdes Død.
Gjedeskjæg (Tragopogon pratense), Plante
af Løvetandsgruppen, med indtil 3 Fod høi Stilk
og gule Blomsterkurve; voxer paa Enge i de lavere
Egne indtil Trondhjem.
Gjeite, se Yte.
Gjeitskor, dansk Gjederams (Epilobium
angustifolium), Plante af Natlysfamilien, bliver ind
til 6 Fod høi, med rank, glat og ugrenet Stilk.
Blomsterne er mere eller mindre røde. Den voxer
fornemmelig i Urer og Lier lige til Nordkap og
paa Fjeldene i den sydlige Del af Landet lige til
4,500 Fod over Havet.
Gjellefod, se Bladfødder.
Gjelstrup, Adam Gottlob, dansk Skuespiller,
f. 1753, b. 1830, var 1777—1803 ansat ved bet kon
gelige Theater i Kjøbenhavn, udmærkede sig særlig
i komiske Karakterroller, mest i Holbergs Stykker.
Han var ogsaa en talentfuld Landskabsmaler. —
Hans Hustru, Katharine, f. Morell, f. 1755,
d. 1799, var i sine tidligere Aar en yndet
Sangerinde, senere en ypperlig Fremstillerinde af de
holbergske Perniller.
Gjeløen, en Ø af 1 Mils Længde udenfor
Byen Moss, adskilt fra Fastlandet ved det smale
Mossesund.
Gjendøbere, se Anabaptister.
Gjenklang, se Resonans.
Gjenlyd, se Ekko.
Gjennemgang, 1) i Astronomien Planeterne
Merkurs eller Venus’s Gang forbi Solskiven,
indtræder naar vedkommende Planet kommer mellem
Solen og Jorden. Planeten viser sig da gjennem
Kikkert foran Solskiven som en sort Prik.
Gjennemgangene Pleier omhyggelig at observeres, isar
Venus’s, som er vigtig for Bestemmelsen af
Solparallaxen. 2) i Mineralogien de Retninger, i hvilke
et Mineral, naar det slaaes i Stykker, kløves med
glatte Sideflader. Som Mærke paa Mineralernes
Krystallisation er Gjennemgangene vigtige som
Kjendetegn. De kaldes ogsaa Klyvninger.
Gjennemprægning, en Prægning, ved
hvilken Stemplets Præg paa tynde Mynter kommer
tilsyne fra den ene Side til den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
