Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøe ell. Gøye. — Henrik Gjøe. — Mogens Gjøe. — Birgitte Gjøe. — Anna Gjøe. — Markus Falcksen Gjøe - Gjøg. — Den almndelige Gjøg. — Honninggjøgen. — Jordgjøgen - Gjøgesyre, Surkløver. — Oxalis crenata - Gjøgeurt, se Fladknap - Gjønge ell. Gynge, nu Gøinge - Gjørs - Gjørwell, Carl Christopherson - Gjøs - Gjøvik - Glacis - Gladbach. — Mönchen-Gladbach. — Bergisch-Gladbach - Gladiatorer - Gladstone, William Ewart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjøe ell. Gøye, Navn paa en gammel dansk
Adelsslægt. — Henrik Gjøe, d. 1533, var en
as Kristiern den andens trofastc Tilhængere og
forsvarebe efter Kongens Bortreise København og
Malmp i ober 8 Maaneder, men nøbtes tilslut
til at give tabt og forlade Landet 1524. —
Mogens Gjøe, d. 1544, foregaaendes Broder, var
dansk Rigshovmester under Fredrik ben første og
Kristian den tredie; han sluttede sig tidlig til
Reformationen og virkede ivrig for dens
Udbredelse. — Hans Datter, Birgitte Gjøe, f.
1511, d. 1574, blev 1543 gift med Admiral Herluf
Trolle og oprettede sammen med ham
Herlufsholm Skole. — Anna Gjøe, f. 1609, d. 1681,
var befjenbt for sin Lærdom og oprettede et
Bibliothek i Odense. — Markus Falcksen Gjøe,
f. 1635, d. 1698, samlede paa sine Udenlandsreiser
en Rigdom af Kundskaber og Erfaring, som kom
ham til god Nytte, da han 1663—84 jevnlig
anvendtes i diplomatiske Sendelser. 1695 blev
han Overhofmester ved Ridderakademiet i
Kjøbenhavn. Med ham uddøde Slægtens Mandslinie.
Gjøg (Cuculidae), Familie af Klatrefuglenes
Orden, udmærker sig ved et tyndt, lidt buet Næb,
lange Vinger og en Ydertaa, som kan vendes bagud.
Den almindelige Gjøg (Cuculus canorus) er i Norge
en Trækfugl, som ankommer i Mai og reiser i August.
Den største Mærkelighed ved den er, at den ikke
selv udruger sine Æg, men lægger dem enkeltvis i
andre mindre Fugles Reder, f. Er. Erlernes,
Gjerdesmutternes, Piplærkernes osv., forn ba udruger
Æggene og opføder Ungerne. Gjøgen lever
væsentllg af allehaande bløde Insekter, Regnorme
o. lign., i Nødsfald ogsaa af Sommerfuglelarver,
og er meget graadig. — Af fremmede Arter, hvoraf
flere selv udruger sine Æg, mærkes
Honninggjøgen i Sydafrika og Jordgjøgen i Brasilien.
Gjøgesyre, Surkløver (Oxalis acetosella),
en smuk Skovplante med vandret, ledet og ssjcellet
Rodstok, lange Blad- og Blomsterstilke, trekoblede
Blade, hvis Smaablade er omvendt hjerteformede,
femdelt Bæger og Krone, den sidste hvid med
rødlige Aarer, 10 Støvdragere og 5-rummet
Kapselfrugt. Den findes overalt i Norge paa
skyggefulde Steder lige til den sydlige Del af
Vestfinmarken og blomstrer i Mai og Juni. Bladene
har en skarp, sur Smag, som hidrører fra, at de
indeholder en Forbindelse af Oxalsyre (s. d.). —
(Sn anben Art, Oxalis crenata fra Peru, dyrkes
for sine spiselige Rodknollers Skyld.
Gjøgeurt, se Fladknap.
Gjønge ell. Gynge, nu Gøinge, Herred i
Kristiansstads Län i bet nordoftlige Skaane, hvis
Beboere i tidligere Tider ofte udmærkede sig i
Danmarks Krige med Sverige. Særlig gjorde de god
Tjeneste i 1658 under Anførsel af
„Gjøngehøvdingen“ Sven Poulsen.
Gjørs (Perca Lucioperca), Fisk af
Aborfamilien, forekommer i Norge i den nedre Del af
Glommen.
Gjørwell, Carl Christopherson, svensk
Publicist og Forfatter, f. 1731, d. 1811, gik efter til
endebragte Studier baa Reiser til Danmark,
Holland og Frankrige og satte sig grundig md i disse
Landes Literatur. 1755 blev han Amanuensis ved
det kongelige Bibliothek i Stockholm, hvilken
Stilling han indehavde til 1795, i de sidste Aar med
Titel af Bibliothekar. Han udgav i Aarrækker en
Mængde Tidsskrifter, hvoriblandt „Svenska
Mercurius“, „Tidningar om lärda saker“, „Svenska
Magazinet“, „Allmänna tidningar“ m. fl.,
væsentlig af literær og kritisk, tildels ogsaa af
politisk Natur, famt flere historiske Samlinger [[** mellomrom tilføyd **]](„Svenska
bibliotheke“, „Nya svenska bibliotheket“,
„Handlingar i svenska historien“, „Svenska
archivum“ m. fl.).
Gjøs, paa Orlogsskibe et mindre Flag, som
heises paa en paa Skibets Baugspryd opreist Stang,
naar det ligger for Anker.
Gjøvik, By i Kristians Amt, paa vestre Side
af Mjøsen, med 1,150 Indb. Byen fik
Kjøbstadsrettighed 1860.
Glacis, (udt. Glasi), en Jordforhøining paa
den udvenbige Side af en Fæstningsgrav, er indad
mod denne steil og gaar enten i ét med dens
Kontraeskarpe eller tjener som Brystværn for en
dækket Vei, fom løber langs Graven, medens den
udad falder jevnt af mod Marken med samme
Skraaning, som Brystværnets Krone. Glaciet
bevirker, at en derværende Fiende kommer høiere op
i Skansens Skudlinie. Det optager en Del af
de mob Brystværnet afskudte Kugler, hvilke ofte
preller over dette.
Gladbach, 1) Mönchen-Gladbach), By i
Rhinpreussen, 7 Mil nordvest for Köln, med
32,000 Indb. og store Fabriker for Uld-,
Bomulds- og Silkevarer. 2) Bergisch-Gladbach, 2 Mil
nordost for Köln, har ca. 7,000 Indb., Krudtfabriker
og adskillig Bergverksdrift (Jern og Brunkul).
Gladiatorer, hos Romerne Fægtere, som til
Folkets Forlystelse kjæmpede offentlig indbyrdes.
De var i Regelen Slaver, ofte Krigsfanger, og
holdtes under streng Disciplin og stadige Øvelser
i egne Fægterskoler (ludi gladiatorii). Ved de
offentlige Lege pleiede be først at kjcrmpe meb
sløve Vaaben og derpaa paa Liv og Døb med
skarpe. En haardtsaaret Gladiator kunde ved Kei
serens, Folkets eller sin Herres Naade fritages
for Dødsstødet. Ogsaa kunde gamle Fægtere
fritages for videre Tjeneste, hvorefter de pleiede
at ophænge sine Vaaben i Herkules’s Tempel.
Den barbariske Skik at feire høitidelige
Anledninger ved Gladiatorkampe stammede oprindelig fra
Etrurien og kom i Brug i Rom i Midten af det
tredie Aarh. f. Kr. Den største Udstrækning naaebe
saadanne Kamplege under Caligula, Nero, Trajan,
Hadrian og Darius Commodus. Under Trajan
kjæmpede saaledes i Løbet af 123 Dage 10,000
Gladiatorer indbyrdes. Først henimod Slutningen
af det fjerde Aarh. e. Kr. kom Gladiatorvæsenet
ganske af Brug.
Gladstone (udt. Gledston), William Ewart,
engelsk Statsmand, f. 1809, gjorbe ved Oxfords
Universitet omfattende klassiske Studier og blev
1833 Medlem af Underhuset. 1834 udnævntes han
af Peel til Skatkammerlord og kort efter til
Understatssekretær for Kolonierne, hvilket Embede han
mistede ved Peels Aftræden 1835. Han hørte fra
nu af til Oppositionen og tog desuden levende
Del i de kirkelige Bevægelser. Da Peel 1841
igjen blev Førsteminister, blev Gladstone
Vicepræsident og 1843 Prasident i Handelsministeriet;
dette Embede nedlagde han 1845 og blev kort efter
udnævnt til Statssekretær for Kolonierne. Efter
sammen med de øvrige Medlemmer af Peels
Ministerium at have fratraadt 1846, blev han næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
