Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Glas. — Natronglas, almindelig Glas. — Kaliglas eller bøhmisk Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glas
sig fornemmelig ved, at det er fuldkommen farve-
løst. Det anvendes til Luxusgjenstande og til ke
mifle Apparater, som fial udscettes for en HK
Temperatur. — Blyglas eller Flinteglas
indeholder Kalium og Blysilikat. Dette Glas ud«
mcrrker sig ved sin HKe fpecifike Vegt, sin lette
Smeltbarhed, sin Glans og sin stcrrke Lysbrydnings»
evne. Det lader sig let flibe og anvendes i optiske
Memed og til Luxusgjenstande. — Almindeligt
grønt Glas er en uren Blanding af Silikater
af Natrium, Calcium, Aluminium, Jern ofv. og
anvendes for saadanne Memed, hvor det ikke kommer
an paa Glassets Finhed eller Farve. — Raaemnerne
pulveriseres og renses mere eller mindre omhyggelig,
eftersom Glassets Beskaffenhet, skal være. Derefter
blandes de i Digler af ildfast Ler, der rummer 4—18
Centner Glasmasse, og smeltes i særegne Ovne
ved Flammer af Ved, Kul og i den senere Tid
især af Gas. Naar Smeltningen har foregaaet,
hvortil der alt efter Massens Mængde hengaar
flere eller færre Timer, afskummes Glasgallen,
d. v. s. de Bestanddele af Raaemnerne, som ikke
indgaar med i Glasset; for at fjerne Luft- og
Gasblcerer og give de tunge, fremmede Bestanddele
Anledning til lettere at synke tttbunds, ophedes nu
den smeltede Masse til en meget HK Temperatur,
hvorved den bliver tyndtflydende; derpaa lader
man den afkjFles, indtil den amager den for
Bearbeidelse nødvendige Fasthet». Hulglasvarer,
som Passer, Drikkeglas osv., forfcerdiges ved Ud
blcrsnmg (se Flasser); Vinduesglas udblases fprst
til en ftor Cylinder, som derpaa opfprenges, udbredes
og glattes i en Strcekkeovn. Paa samme Maade
forfcrrdiges ogsaa Glas til smaa og simple Speile,
medens sterre Speilglas stMes i Metalformer.
Glasr^r forfcrrdiges ved fM at udbloese en liden
Cylinder og derpaa trcrkke den ud, idet to Arbei
dere holder den, en i hver Ende, medens de hurtig
fjerner sig fra hinanden. Naar Glasvarerne har
faaet sin Form, afWles de langsomt i scrregne
Ovne, da de ved en pludselig AfkjMng i fri Luft
vilde blive fij^re og springe. — En egen Sort Glas,
som i den senere Tid er kommen i Handelen, er
det saakaldte hcrrdede eller elastiske Glas. Man
erholder det ved at neddyppe det rødglødende Glas
i ophedet Fedt, Tjcrre eller Olie og langsomt af-
Wle det deri. Dette Glas er langt mindre fijprt
og udholder langt bedre pludselige Temperawr
vellinger end almindeligt Glas; gaar det imidler
tid iftykker, saa henfalder hele Massen i fine Splinter.
Det lader fig ikke skjcrre med Diamant. — Farvet
Glas frembringes ved at tilscette farvende Metal
oxyder M den smeltede Glasmasse; saaledes farves
denne rød af Guld- og Tinoxyd, Kobberoxydul og
lernoryd, blaa af Koboltoxyd, gul af Antimon- [[** mgl et komma her? **]]
Bly-, Jern- og Uranoxyd samt Kul og forskjellige
Sølvpræparater, grøn as Kobber- og Chromoxyd,
violet af Manganoxydul osv. Paa mange Glas»
fager, iscrr saadanne, som stal verre gjennem
ssinnende eller gjennemsigtige, er ikke hele Massen
farvet, men kun det yderfte Lag; dette kaldes
Overfangsglas. Kunstige Ædelstene forfær
diges af farvet, starkt blyholdigt Kaliglas. Ugjen
nemsigtigt (melkefarvet) Glas faaes ved at tilscette
et Overstud af Kvarts, Benafle o. lign. —
Glasperler forarbeides mest af fine Glasrør og er
som oftest farvede. Rørene sønderklippes i
Smaastykker, som ophedes i et ildfast Pulver, indtil
Glas
de smelter paa Kanterne og bliver runde. —
Glasmosaiker, se Mosaik. — Flere Glasvarer
gjøres skikkede til sit Endemaal ved Slibning, saa
ledes især Speile og optiske Glas. De store
støbte Glasplader til Speile fastsættes med GibS
paa et horizontalt Underlag og bearbeides med en
LFber, som bestaar af en tung Sten, nedenunder
belagt med en Glasplade. Slibematerialet er
Mst grovere og finere Sand, dernceft stemmet
Smergel og endelig lernoxyd, Blodsten o. lign.,
som paafMes med en med Filt beklædt Løber;
tilsidst faar Skiverne den sidste Politur ved at
gnides mod hinanden med de stevne Sider, me
dens der imellem dem anbringes et tyndt Lag
finslemmet Tinaske. (Se forøvr. Art. Speil).
Optiske Glas kræver den største Nøiagtighed i
Slibningen. De Drre af dem Dbes eller ud
siibes af tykke Glasstykker; de mindre kan ogsaa
udstjceres af Glasplader. Deres videre
Bearbeidelse foregaar paa Slibestaale af Messing, som for
konvexe Linser er konkave, for konkave konvexe.
Slibningsmaterialet er ogfaa her Smergel, senere
et finere Polerpulver. Til Indstibning af
Ornamenter o. lign. paa Glas benyttes Slibeskiver
af forstjellige Stoffer og Størrelser. — Glassets
og Glasindustriens Historie taber sig i den tid
ligste Oldtid. Plinius beretter, at Glasset blev
opfundet i Fønikien ved et Tilfælde, idet nogle
Sjøfolk opftillede sine Kogekar paa endel
Sodastykker paa den sandede Strandbred, hvorefter
Glasset fremkom ved Sammensmeltningen. Dette
Sagn kan vel ikke ansees for bogstavelig rigtigt,
men der er al Sandsynlighed for, at Glasset er
opfundet i et af Middelhavslandene. I ethvert
Fald er der opbevaret ægyptiske Glassager fra ca.
1600 f. Kr. Disse er alle Smykkesager, der
samtlige er farvede og ugjennemsigtige. Fra en tidlig
Periode skriver sig ogsaa de mange Glasarbeider,
som er opbevarede fra de berømte Fabriker i Si
don. Noget yngre er sandsynligvis de i det gamle
Ninives Ruiner opgravne Glassager. I det Gamle
Testamente nævnes Glasset i Jobs Bog
(sandsynligvis fra ca. 600 f. Kr.) Efterat Kunsten
at blæse Glas var opfunden, opblomstrede
Glasindustrien i høi Grad. I Ægypten var der i
Alexandria i længere Tid berømte Glasverker,
som forsynede hele Italien. At Grækerne har
forstaaet Kunsten at forfærdige Glas, er vel
utvivlsomt, skjønt intet Arbeide af den Slags er
opbevaret, som med fuld Sikkerhed kan tillægges dem.
Romerne kjendte Glasvarer fra ca. 200 f. Kr.,
medens det første Glasverk i Rom først blev
anlagt under Nero. I Pompeji har man fundet
Vinduesruder, forn tydeligvis har været støbte,
Hvorvidt de gamle germaniske og siaviske Folk har
kjendt Glassets Fabrikation, er uvist. Fra
Romerne maa det antages, at Kunsten er kommen til
Gallerne og fra disfe senere over til England.
Gjennem Middelalderen var Venedig Hovedsædet
for Glasfabrikationen, og de venetianske Fabrikers
Produkter var berømte for sin Godhed og
Skjønhed. I de seneste Aartier har man der gjort
heldige Forsøg paa at gjenoplive denne gamle
Industri. Frankrige og Tyskland lærte Kunsten
af Venetianerne; i Frankrige lagde man sig især
efter Fabrikationen af Speile, medens Tyskerne
og især Bøhmerne mere tilvirkede Hulglasvarer.
Det bøhmiske Kalkglas er berømt for sin Styrke
639
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
