Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Glückstadt - Glycerin. — Nitroglycerin (s. d.) - Glykokol - Glykol - Glykon - Glykose, d. s. s. Druesukker - Glykosider. — Amygdalin. — Garvesyre. — Salicin - Glyptik. — Glypter. — Glyptothek - Glæser, Franz Joseph - Glætte, se Sølverglød - Glødning - Gmelin. — Johann Georg Gmelin. — Johann Friedrich Gmelin. — Samuel Gottlieb Gmelin. — Ferdinand Gottlieb von Gmelin. — Leopold Gmelin. — Wilhelm Friedrich Gmelin - Gmünd, sædvanlig kaldt Schwäbisch-Gmünd - Gnadenthal - Gnavere - Gneditsch, Nikolai Ivanovitsch - Gneis - Gneisenau, August, Grev Neithardt von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gliickstadt
Glückstadt, By i Holsten, ved Elben, med 5,000
Ind., [[** sic, -b mgl **]] var i tidligere Tider befæstet og har udholdt
ftere Beleiringer under Trediveaarskrigen saavel af
tyste som svenfie Tropper. Fceftningsverkerne er
siden 1814 sløifede.
Glycerin, en organisk Forbindelse, som i den
nyere Kemi regnes til Alkoholgruppen, er i ren
Tilstand en farveløs siruptyk Vædske as sød Smag,
af Egenvegt 1.28, er opløselig i Vand og Alkohol,
men uopløselig i Æther. Den antcendes ved 150° C.
og brænder med blaa Flamme uden at lyse;
ved lav Temperatur antager den fast krystallinsk
Form. Den findes i fri Tilstand i Palmeolie og
enkelte andre Fedtftofier. De fleste Fedtarter inde
holder dog ingen Glycerin som saadan; men de
sammensatte Ætherarter, hvoraf disse beftaar, de
komponeres ved Fedternes Forsæbning med Alkalier,
eller ved Indvirkning af overhedede Vanddampe,
idet Vand optages, paa den Maade, at der paa
den ene Side optrcrder Syrer (Fedtsyrer) og paa
den anden Side dannes Glycerin. Denne vindes
derfor som Biprodukt ved Fabrikationen af Sabe
og af Stearinsyre. Den dannes ogsaa i fmaa
Mcengder ved enhver Alkoholgjaring. — Glycerin
opdagedes 1779 af den svenske Naturforsker
Scheele; den vindes nu i det store ved Fa
brikationen af Stearinsyre og har en udstrakt
teknist Anvendelse. Den bruges saaledes paa
Grund af sin Sødme som Tilsætning til Bin og
i Vlbryggerierne, endvidere til Smørelse, som
Tilsætning til Sæbe (Glycerinsæbe), der blødgjør
Huden, til Konservering af Levnetsmidler m. m. m.
— Naar Glycerin behandles med en Blanding
af Salpetersyre og Svovlsyre, gaar den over til
Nitroglycerin (s. d.)
Glykokol, Limsukker, en organisk Forbindelse,
hvis Formel er C2 H5 NO2, fremstilles ved at
lade Svovlsyre eller Alkalier invirke [[** sic, = ind- **]] paa Lim
saavelsom paa flere andre Maader; det danner klare,
søde, i Vand opløselige Krystaller og forholder fig
dels som Syre, dels som Base.
Glykol, Fællesnavn for en Række to-atomede
Alkoholer (s. d.), af hvilke den mest bekjendte er
Æthylénalkohol. [[** sj kilde, *er* det punktum? **]] (s. d.)
Glykon, atheniensist Billedhugger, om hvem
man forøvrigt savner nærmere Underretning; han
synes at have levet i Begyndelsen af den romerske
Keisertid. Af ham er den berømte „Farnesiske Herkules“.
Glykose, d. s. s. Druesukker.
Glykosider, fælles Navn paa en Række
organiske Forbindelser, som ved Indvirkning af
fortyndede Syrer eller Alkalier spaltes i Druesukker og
én eller flere andre Bestanddele. De vigtigste er:
Amygdalin, som forekommer i bitre Mandler
og sønderdeles i Druesukker, Blaasyre og
Bittermandelolie, Garvesyre, som deler sig i Sukker og
Gallussyrer, og Salicin i Pilebark, som afgiver
Druesukker og Saligenin.
Glyptik, Kunsten at udskjære, gravere i Sten
og Metal. — Glypter, udflaarne Stene. —
Glyptothek, egentl. et Sted, hvor en Samling
udskaarne Stene er opstillet; ogsaa en Samling
Billedhuggerverker (f. Ex. Glyptotheket i München).
Glæser, Franz Joseph, tysk Komponist, f.
1799, d. 1861, fik sin Uddannelfe ved Musikskolen
i Prag, kom derpaa til Wien og senere til
Berlin, hvor han komponerede „Ørnens Rede“. Fra
1842 var han Kapelmester i København, hvor
han indlagde sig stor Fortjeneste af det musikalske
Livs Udvikling.
Glætte, se Sølverglød.
Glødning, den hos faste, ftydende eller
luftformige Legemer indtrædende Lysning, naar de
meddeles en tilstrækkelig høi Varmegrad. Den
svageste Glidning begynder ved ca. 525° C.; den
mest intensive Hvidglødning kræver 1500—1600°.
Gmelin, Navn paa en tysk Slægt af
Videnskabsmænd, af hvilke isar mange har udmarket
sig som Kemikere og Botanikere. — Johann Georg
Gmelin, f. 1707, d. 1755, studerede i Tübingen,
og reiste 1727 til Petersburg, hvor han 1731 blev
Professor i Kemi og Naturhistorie. 1733—43
undersøgte han Sibirien sammen med Delisle,
Müller og Behring og blev 1749 Profesfor i
Botanik og Kemi i Tübingen. Hans Hovedverker
er „Flora Sibirica“ og „Reiser i Sibirien“. —
Hans Brodersøn Johann Friedrich Gmelin,
f. 1748, d. 1804 som Professor i Medicin og
Kemi i Göttingen, udgav paany Linnés
„Systema naturaeN og indlagde sig derved stor
Fortjeneste af Videnskaben. — Samuel Gottlieb
Gmelin, foregaaendes Fætter, f. 1743, d. 1794,
blev 1767 kaldt til Akademiet i Petersburg og
bereiste 1768—74 flere Egne af Rusland og
Persien. Han udgav en værdifuld „Historia
fucorum“. — Hans Brodersøn Ferdinand
Gottlieb von Gmelin, f. 1782, d. 1848, var Professor
i Naturhistorie og Medicin i Tübingen, har især
Fortjenester af den almindelige Pathologi. —
Leopold Gmelin, f. 1788, d. 1853, Søn af
Johan Friedrich Gmelin, blev 1814 Professor i
Kemi i Heidelberg og udgav vigtige Haandbøger
og Afhandlinger om baade den anorganiske og
den organiske Kemi. — Wilhelm Friedrich
Gmelin, f. 1745, d. 1821, var en udmærket
Kobberstikker.
Gmünd, sædvanlig kaldt
Schwäbisch-Gmünd, By i Württmberg, 6 Mil øst for
Stuttgart, med 13,000 Indb., var fordum fri Rigsstad.
Den driver nu en betydelig Metalfabrikation.
Gnadenthal, en Herrnhuterkoloni i
Sydafrika, øst for Kapstaden, med 1400 Indb., mest
kristne Hottentotter.
Gnavere, Orden af Pattedyrenes Klasse,
omfatter især mindre Dyr, som udmærker sig ved,
at de mangler Hjørnetænder, medens de i hver
Kjæve har to lange og stærke, noget krumme,
meiseldannede Fortænder, som er aabne i Roden.
De fleste af dem lever selskabelig, og mange
opfører sig kunstige Boliger. De i Norge
forekommende Gnavere henhører under Familierne Rotter,
Bævere, Ekorn, og Harer (s. disse Art.).
Gneditsch, Nikolai Ivanovitsch, russisk Digter,
f. 1784, d. 1833, skrev den smukke Idyl „Fiskerne“
og udgav en fortræffelig Oversættelse af Homers
Iliade.
Gneis, en i Skandinavien særdeles udbredt
skifrig Bergart, som bestaar af Feldspat, Kvarts
og Glimmer (Glimmergneis) eller Hornblende
(Hornblendegneis). De to første Mineralier
forekommer i kornet Tilstand, blandede om hinanden,
medens Glimmeren danner Striber eller Baand
i Massen. Gneisen danner store Strækninger af
Norges Grundfjeld; den brydes noglesteds til Heller.
Gneisenau, August, Grev Neithardt von,
preussisk Generalfeltmarskal, f. 1760, d. 1831,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
