Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gordon. — George Gordon. — Patrick Gordon. — Lord George Gordon. — Hertug George Gordon - Gore, Catherine - Gorge - Gorgias - Gorgo. — Gorgoner - Gorgona - Gorilla - Gorkim - Gorkum eller Gorinchem - Gorm den gamle - Gorostiza y Cepeda, Don Manuel Eduardo de - Gortschakov. — Peter Gortschakov. — Dmitri Gortschakov. — Alexander Gortschakov. — Andrej Gortschakov. — Peter Gortschakov. — Michaïl Gortschakov. — Alexander Michaïlovitsch Gortschakov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gore
bekjenbt sam [[** sic = som **]] Ophavsmand til det store Oprør i
London 1780. Han ivrede starkt mod Katholi
fente, og efterat et Forslag as ham om Ophavelse
as Toleranceloven tiar blevet forkastet af Parla
mentet, ftreifede Oprørerne omkring i Londons
Gader, hvor be ødelagde Katholikernes Kapeller
og Huse og satte Byen i Brand paa forstjellige
Steder. Efterat Oprøret var dampet, blev Gor
bon vel fat under Tiltale for Høiforræderi, men
frikjendtes. Han drog derpaa til Frankrige, hvor
han paa ©runb af et Smcedestrift mod Dronning
Marie Antoinette blev bømt til fem Aars Fangsel.
Derfra fiygtede han til Holland, hvor han stal
have gaaet over til Jødedommen. Senere blev
han fangstet og ført til London, hvor han døde.
Den mandlige Lime af Slagten übbøbe 1836 med
den femte Hertug, George Gordon, der var
engelsk General. 1876 blev Titelen overdragen
til Hertugerne af Richmond.
Gore (udt. Gor), Catherine, engelfl
Forfatterinde, f. 1799, d. 1861, har med megen Opfin
delsesevne og betydeligt Fremstillingstalent skrevet
et stort Antal Romaner, som behandler Livet i
Englands høiere Kredse. Hun har ogsaa forfattet
flere Skuespil.
Gorge (udt. Gorsj), fr., Strube; i
Befæstningskunsten, den aabne eller kun svagt befastede
Side paa et aabent Befcrstningsverk.
Gorgias, græsk Sofist og Veltalenhedslarer i
det 5te Aarh. f. Kr., var fra Leontini paa
Sicilien og kom som Gesandt til Athen, hvor han
Fvede en stor Indfiydelse. Hans Lære var, at
der intet var, og om der var noget, saa kunde
man ikke erkjende bet, og kunde man end erkjende
det, var denne Erkjendelse umulig at meddele i
Ord. Han døde i Thessalien i en høi Alder, man
siger 108 Aar gammel.
Gorgo, i Homers Digte Navn vaa et
kvindeligt Uhyre, hvis skrækkelige Hoved fandtes paa
Athenes Skjold (Ægiden). Hos Hesiod og flere
senere Digtere omtales tre Gorgoner, Stheno,
Euryale og Medusa (s. d.); de var Døtre af
Forkys og Keto, og som deres Opholdssted nævnes
fnart Egnene hinsides det vestlige Ocean, snart Libyen.
Gorgona, italiensk Ø i Genuabugten, 5 Mil
sydvest for Livorno.
Gorilla (Troglodytes Gorilla), ben største
af de mennefielignende Aber, bliver inbtit 6 Fod
4 Tommer høi, har Arme, som rakker til Kncrerne,
og mangler Hale. Den er overordentlig start,
angives at vare farlig at angribe og er vanskelig
at tamme, og ben stal meb Held indlade sig i
Kamp meb de største Rovdyr. Den lever i flokkevis
i Beftafrika, syd for Wkvator, og bygger sig Lpv
hytter i Traerne ligesom Orangutangen,
Gorkim (Cyprinus aphya), Ferskvandsfisk af
Karpeslægten, forekommer i det sydlige Norge.
Gorkum eller Gorinchem, befæstet By i
Holland, 8 Mil syd for Amsterdam, med 9,000 Indb.
Gorm den gamle, dansk Konge, død ca. 940,
har tidligere været ansét som Samleren af det
danske Rige, en Opfatning, der imidlertid nu er
forladt. Det har ogsaa været fortalt, at han
forfulgte de Kristne, og at den tyske Kong Henrik ved
Krig tvang ham til at finde sig i Kristendommens
Udbredelse, men ogsaa dette er usikkert. Han var
gift med Thyre Danebod, med hvem han havde
Sønnerne Harald Blaatand og Knud Dana-ast.
Gorostiza y Cepeda, Don Manuel Eduardo
de, f. 1791, mexikansk Lyftspildigter, der tillige
udmarkede sig som Underhandler i flere for hans
Fadreland vigtige Statsanliggender. Hans
Lystspil er fulde af Vid og Lune og skrevne i et
mesterligt Sprog.
Gortschakov, en russifl Fyrsteflagt, som stal
nedstamme fra Rurik og Vladimir den store. —
Peter Gortschakov var Voivod i Smolensk,
som han 1609—11 tappert forsvarede mod
Sigismund den tredie as Polen. — Dmitri
Gortschakov, f. 1756, d. 1824, vandt et ansét Navn
som Digter. — Alexander Gortschakov, f.
1764, d. 1817, tjente under Suvarov i Tyrkiet
og Polen og udmarkede sig ved Praga, deltog
1799 i Slaget ved Zürich, var derpaa Militar
guvernør i Viborg og fra 1812 Dirigent i
Krigsministeriet. — Andrej Gortschakov, d. 1855,
tjente under Suvarov i Italien, kommanderede
1813—14 et Infanterikorps og udmarkede sig ved
Leipzig og Paris. — Peter Gortschakov, f. ca.
1790, d. 1868, deltog i Felttogene i Tyskland og
Frankrige og 1829 i Toget over Balkan, var
1839—43 Generalguvernør over det vestlige
Sibirien og deltog i Krimkrigen i Slagene ved Alma
og Inkerman. — Michaïl Gortschakov, f. 1792,
d. 1861, deltog 1812—15 i Krigen mod
Napoleon, ledede 1828 Overgangen over Donau samt
Silistrias og Schumlas Beleiring, udmarkede sig
1831 i Polen og blev derpaa Chef for den
aktive Armés Generalstab. 1849 deltog han i
Krigen i Ungarn, gik 1853 over Pruth og be«
satte Moldau og Valakiet, overskred 1854 Donau,
men maatte snart trakke sig tilbage. 1855 fik
han Overkommandoen paa Krim, hvor han
tappert holdt sig i den nordlige Del as Sebastopol,
og blev 1856 Statholder i Polen. — Alexander
Michaïlovitsch Gortschakov, f. 1798, be
traadte 1824 den diplomatiske Bane som Lega
tionssekretar i London, var derpaa ansat i Florens
og Wien og blev 1841 Gesandt i Stuttgart. 1850
blev han russisk Befuldmagtiget ved den tyste
Forbundsdag og 1854 Gesandt i Wien, i hvilken
Stilling han udmarkede sig saaledes, at han 1856
blev Udenrigsminister. Under den italienske Krig
1859 stillede han sig afgjort paa Frankriges Side;
under Opftanden i Polen 1863 optraadte han paa
en energisk og bestemt Maade, som fkaffede ham
stor Popularitet blandt hans Landsmand. 1862
blev han Rigsvicekanster og 1867 Rigskansler.
1870 erklarede han i en Note til Stormagterne.
at Rusland ikke lauger vilde binde sig til Pari
serfredens Bestemmelser om det Sorte Havs Neu
tralitet, hvilke Bestemmelser det lykkedes ham at
faa modificerede ved et Forlig i London 1871. 1876
havde Gortschakov i Berlin en Sammenkomst med
den tyste og den østerrigfte Rigskanster, Bismarck
og Andrassy, og et Forbund mellem de tre Magter
(Trekeiserforbundet) var Frugten deraf. Dette
Forbund bestod dog ikke lange; det fik sit fsrste
alvorlige Knak, da Rusland 1878 erklarede Tyr
kiet Krig, opløstes ganske under Berlinerkongressen
1879, bvor Gortschakov led den Ydmygelse, at de
væsentligste Fordele, han havde opnaaet for Rus
land ved Freden til San Stefano, blev ophævede
af Kongressen. I den sidste Tid har han paa
Grund af Alderdom og Sygelighed mindre kunnet
befatte sig med Regjeringsanliggender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
