Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gregor (Paver). — Gregor den første, den store. — Gregor den fjerde. — Gregor den syvende, hed oprindelig Hildebrand. — Gregor den niende. — Gregor den trettende. — Gregor den sextende - Gregor af Nazianz - Gregor af Tours - Gregor fra Nyssa - Gregor Illuminator - Gregor Thaumaturgos - Gregorianere, d. s. s. Brødre af det fælles Liv (s. d.) - Gregorius Dagssøn - Gregorovius, Ferdinand - Greifswalde - Greiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gregor as Nazianz
Rom og skaffede sig saavel under ham som under
de nærmest følgende Paver, Nikolaus den anden
og Alexander den anden, stor Indflydelse. Efter
den sidftes Død valytes han selv, paa det romerske
Folks Begjcrring, til Pave. Nu optog han den
Kamp, som han lcrnge i Stilhed havde forberedt, mod
Fordærvelsen inden selve Kirken og mod det
verdslige Overherredømme. Ved sin Cølibatslov
vakte han megen Forbitrelse mod sig, men tvang
dog Prefterne til Lydighed. Ved at løsrive
Geistligheden fra alle Familiebaand tænkte han at
danne villigere og mere hengivne Redskaber i
Kirkens Tjeneste. Da han derpaa erklærede, at
ingen maatte modtage geistligt Embede af
Lægfolk (Investituren), vakte han Fyrsternes Vrede
og kom herved i langvarige Stridigheder med den
tyske Keiser Henrik den fjerde, hvem han dog ved
at erklære ham i Ban og ved at løse hans
Undersaatter fra deres Troskabsed bragte til at ydmyge
sig i den Grad, at Henrik barfodet og fastende i 3
Dage i Vinterkulden stod udenfor Slottet
Canossa, hvor Paven opholdt sig, og tryglede
Gregor om Naade og Befrielse fra Bannet. Dette
opnaaede han endelig, og det kom til Forlig. Men
det varede ikke lenge, førend Keiseren brød dette
og opftillede en Modpave, drog med denne til
Rom og beleirede Gregor paa Engelsborg.
Gregor blev imidlertid befriet af den normanniske
Hertug Robert Guiscard og drog til Salerno,
hvor han døde Aaret efter. — Gregor den
niende, Pave 1227—41, var allerede over 80
Aar gammel, da han blev valgt. Ikkedestomindre
udfoldede han under sin langvarige Kamft med
Keiser Fredrik den anden af Tyskland stor Kraft
og Udholdenhed. Han lod samle de kirkelige Love
og Bestemmelser, Dekretalerne, i 5 Bøger og ord»
nede den pavelige Inkvisition. — Gregor den
trettende, Pave 1572—85, virkede for Missio
nen i Indien og Japan, indførte den saakaldte
gregorianske Tidsregning og foranftaltede en for
bedret Udgave af Corpus juris canonici. —
Gregor den sextende, f. 1765, Pave 1831—46,
regjerede reaktionært, støttende sig til Østerriges
Indflydelse i Italien. De Liberale haabede paa
Frankriges Hjelp og gjorde Opstand, som dog
blev dæmpet af Østerrigerne (1831). 1832
gjenindførte han Inkvisitionen paa Sardinien og
fordømte i et Hyrdebrev Bibelselskaberne. S. A.
brød atter Opstanden løs, men førte heller ikke
dennegang til noget, og Gregor vedblev lige til
sin Død at repræsentere den yderste Reaktion mod
de ikke destomindre stadig voxende
Frihedsbevægelser baade paa det politiske og det kirkelige Felt.
Gregor af Nazianz, græsk Kirkefader, f. 328,
d. 391, erholdt af sin Moder Nonna en fortræffelig
Opdragelse, studerede i Athen og levede derpaa flere
Aar med sin Ven Basilius som Eneboer. 371
blev han Biskop i Sasima og senere Medhjelper
hos sin Fader, som var Biskop i Nazianz. Efter
dennes Død gik han til Seleukia og derpaa til
Konstantinopel, hvor han ivrig virkede for
Orthodoxien og mod Arianerne. 380 blev han Biskop
i Konstantinopel og havde Del i Arianernes
Fordømmelse paa Kirkeforsamlingen sammesteds 381,
men maatte kort efter nedlægge sit Embede og
levede i sine sidste Aar i den kappadokiske Ørken.
Han er mere betydelig ved sin praktiske Optræden
for den rene Lære end ved sine Skrifter.
Gregor af Tours, frankisk Historieskriver, f.
ca. 540, d. 595, blev 573 Biskop i Tours. Han
forenede en betydelig Lerdom med en ædel
Karaktér og et fromt kristeligt Sind og stod i stor
Anseelse hos de samtidige frankiske Konger. Hans
Hovedverk, den paa Latin skrevne „Frankernes
Historie“ i 10 Bøger, er endnu Hovedkilden for
Merovingernes Historie.
Gregor fra Nyssa, græsk Kirkefader, f. ca.
330, d. 394 som Biskop i Nyssa, gjorde sig især
bemærket paa det andet økumeniske Koncilium som
en lærd og ivrig Forsvarer af det nicænske
Symbol. Hans Verker as blandet theologisk Indhold
er i den nyere Tid oftere udgivne.
Gregor Illuminator, d. e. Oplyseren,
armenist Patriark, f. ca. 257, d. ca. 325, grundede
den armeniske Kirke.
Gregor Thaumaturgos, d. e. Undergjøreren,
græsk Kirkelærer, f. i Neocæsarea, d. 270, var
Søn af hedenske Foreldre og gik 231 over til
Kristendommen. 244 blev han Biskop i sin Fødeby.
Han sluttede sig i sin theologiske Retning nærmest
til Origenes. Først en senere Tid har opdigtet
de Underverker, han skal have udført.
Gregorianere, d. s. s. Brødre af det fælles
Liv (s. d.).
Gregorius Dagssøn, en mægtig norsk
Høvding i det 12te Aarh. Han var den svage Konge
Inge Krokrygs trofaste Ven og Raadgiver og
hjalp denne mod hans Brødre Sigurd Mund og
Eyftejn og senere, da disse var blevne dræbte un
der Stridighederne, mod Sigurd Munds Søn
Haakon Herdebred, hvis Hær og Flaade han over
vandt i et stort Slag ved Konghelle (1159).
Under et Sammenstød med Kong Haakons Folk faldt
han 1161 ved Gaarden Fors, ikke langt fra
Konghelle.
Gregorovius, Ferdinand, fremragende tysk
Historiker, f. 1821, studerede i Königsberg
Theologi og Filosofi, men begyndte snart efter
udelukkende at dyrke Poesien og Historien. Efter i 1849
at have udgivet et skarpsindigt Arbeide om
Goethes Wilhelm Meister og i de paafølgende Aar
en Digtsamling og Dramaet „Keiser Tiberius“
samt et Verk om Keiser Hadrian og hans Tid
reiste han 1852 over Korsika til Rom, hvorfra
han i de følgende Aar gjennemvandrede Italien
i alle Retninger. Disse sine Streiftog har han
paa en interessant og aandrig Maade skildret i sine
„Vandreaar i Italien" (5 Bd., 1857—77). Hans
Hovedverk er „Staden Roms Historie i
Middelalderen“ (8 Bd., 1859—72), et omfangsrigt Arbeide,
som vidner ligesaa meget om betydelig
Fremstillingsevne som om grundig Lærdom og skarpsindig
Forskning. Som en Anerkjendelse for dette Verk
blev han 1876 udnevnt til sEresborger af Rom.
Han har desuden strevet „Korsika“ (1854), det
episke Digt „Euphorion“ (1858), „De romerske
Pavers Gravmæler“ (1857) og „Lucrezia
Borgia“ (1874).
Greifswalde, By i den preussiske Provins
Pommern, nær ved en Bugt af Østersjøen, har
18,000 Indb., et bekjendt Universitet (grundet
1456), vigtig Skibsfart og ikke ubetydelig
Industri. Dens Havn er Landsbyen Wieck.
Greiz, Hovedstad i det tyske Fyrstendømme
Reuss-Greiz, ved Floden Hvide Elster, nør ved den sachsiske
Grændse, med 13,000 Indb. og livlig Industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
