Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grenaa - Grenada. — Grenadillerne eller Grenadinerne - Grenadrer - Grenadiltræ - Grenelle - Grenna - Grenoble - Grenville. — Richard Grenville (I). — Richard Grenville (II). — George Grenville. — Thomas Grenville. — William Wyndham, Lord Grenville - Gresham, Thomas - Gresset, Jean Baptiste Louis de - Gretna-Green - Grétry, André Ernest Modeste - Gretsch, Nikolaus - Greuze, Jean Baptiste - Greve, tysk Graf, lat. Comes. — Staldgreverne. — Pfalzgreverne. — Grændsegreverne (senere Markgrever). — Borggreverne - Grevens Feide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grenaa
Grenaa, By i Randers Amt i Danmark, paa
Østkysten af Nørrejylland, med 2,000 Indb. og
flere industrielle Anlcrg.
Grenada (udt. Grenædæ), en England til
hørende Ø af de smaa Antiller i Vestindien, 6
Kv.m. stor, med 36,000 Indb., heri indbefattet
Grenadillerne eller Grenadinerne, nogle
mindre Øer nord for Grenada.
Grenaderer, oprindelig udvalgte frivillige
Soldater, bestemte til at kaste Haandgranater,
indførtes først af den svenste Oberst Lars Kagge ved
Regensburgs Forsvar 1634. Senere, da Brugen
af Haandgranater blev sjelden, samledes
Grenadererne til Kompagnier, ét paa hver Bataillon,
og udgjorde enslags Kjernetropper af de mest
udvalgte Folk. I nogle Landes Arméer bruges
Benævnelsen endnu om enkelte Infanteriregimenter.
Grenadiltræ kaldes flere forskjellige haarde
og mærke Træsorter fra Indien, Madagaskar og
Vestindien; de bruges til fine Snedker- og
Dreierarbeider, især til Fløiter og Klarinetter.
Grenelle (udt. Grenell), en af Paris’s For
stæder paa den venstre Seinebred, med en berømt
1,750 Fod dyb artesist Brønd.
Grenna, By i Småland, Jönköpings Län, ved
Vetteren, med 1,500 Indb.
Grenoble (udt. Grenaabl), By i det franske
Departement Isère, ved Floden Isère, med 45,000
Indb., et Universitetsakademi og betydelig
Handskefabrikation.
Grenville, Navn paa en engelsk Adelsslægt,
som allerede ncrvnes i Begyndelsen af det 12te
Aarh. — Richard Grenville, d. 1724, lagde
ved sit Giftermaal Grunden til Sloegtens store
Rigdomme. — Richard Grenville, Grev
Temple, foregaaendes Spn, d. 1779, har vcrret
ncrvnt som Forfatter til „Juniusbrevene“. — Hans
Broder George Grenville, f. 1712, d. 1770,
kom 1763 i Spidsen for et Toryministerium ; han
var den, som gav Stedet til Stempelakten og til
en Lov om Fremgllngsmaaden ved stridige Valg
(Grenville act). — Foregaaendes Søn Thomas
Grenville, f. 1755, d. 1846. var i kort Tid
Præsident i det indiske Raad og Skatkammerlord;
han beskjeftigede sig meget med videnskabelige
Sysler og testamenterede sit store Bibliothek til
British Muséum. — Hans Broder William
Wyndham, Lord Grenville, f. 1759, d.1834,
var 1791—1801 Udenrigsminister; Englands
fiendtlige Politik ligeoverfor Frankrige var hans Verk.
1806—07 var han Chef for det saakaldte
„Koalitionsministerium“.
Gresham (udt. Gresjam), Sir Thomas,
engelsk Kjøbmand, f. 1519, d. 1579, fik en viden
stabelig Uddannelse og erhvervede sig derpaa ved
omfattende Handelsforetagender en betydelig
Formue. Han ydede Dronningerne Maria og
Elisabeth vigtige Tjenester og grundede 1566 Børsen
i London, som han opførte paa egen Bekostning.
Et i hans Hus ifølge hans Testamente oprettet
videnskabeligt Kollegium henlagdes 1768 til
Børsen og har fra 1843 en egen Bygning.
Gresset (udt. Gresse), Jean Baptiste Louis
de, fransk Digter, f. 1709, d. 1777, er navnlig
bleven berømt ved sit komiske Epos „Vert-Vert“,
som behandler en Papegøies Oplevelser. Af hans
Komedier er „Den Ondskabsfulde“ fremragende
ved sin Skildring af hans Samtids Sæder.
Gretna-Green (udt. Gretna-Grin), Landsby
i det skotske Grevskab Dumfries, var paa Grund
af sin Beliggenhed ved den engelske Grændse
tidligere berømt som Tilfiugtsfted for saadanne i
England, som uden sine Forcrldres eller Foresattes
Samtykke vilde indgaa Ægteskab efter den i Skot
land herskende kanoniske Ret. Ifølge denne er det
nemlig tilstrcrkkeligt for at stifte et gyldigt Ægte
stab, at begge Parter fremstiller sig for en Prest,
Fredsdommer, Notar eller troværdige Vidner og
erklcerer at ville cegte hinanden. Tilfcrldigvis var
Fredsdommeren, for hvem de fleste
Ægteskabserklæringer blev aflagte, Grovsmed, hvorfor den
Mening opstod, at Smeden i Gretna-Green havde
et særskilt Privilegium paa at slutte dem. Siden
1857 er de paa denne Maade ftiftede hemmelige
Ægteskaber erklcrrede for ugyldige.
Grétry (udt. Gretri), André Ernest Modeste,
fransk Operakomponist, f. 1741, d. 1813, studerede
i Lüttich og Rom og var en Tid Inspektør ved
Konservatoriet i Paris. Hans bedste Operaer,
„Zemire og Azor“ og „Richard Løvehjerte“
udfolder megen og karakteristisk Melodirigdom, me
dens Harmoniseringen og Inftrumentationen er
mindre fyldigt behandlet. Han var i lang Tid
meget yndet saavel i Frankrige som i andre Lande,
og har i det hele taget virket gavnligt paa
Udviklingen af den franske komiske Opera.
Gretsch, Nikolaus, russisk Grammatiker,
Literaturhistoriker og Publicist, f. 1787, b. 1867,
redigerede 1812—38 et Ugeblad og 1821—60
Bladet „Séwernaja Ptschela“ (den nordiske Bi).
Foruden flere gode russiske Grammatiker udgav
han en Haandbog i den russiske Literatur og en
Række Forelæsninger om samme Emne samt nogle
Romaner of ringe Værd.
Greuze (udt. Grøs), Jean Baptiste, fransk
Maler, f. 1725, d. 1805, ftemstillede Scener af
Familielivet („Bibellæsningen“), som udmærker sig
ved sin smukke Opfatning, men ikke kan siges
fri for en vis Sentimentalitet. Hans Portræter
er karakteristisk malte, og han var paa dette
Omraade meget yndet.
Greve, tysk Graf, lat. Comes, hos Tyskerne
fra det 5te Aarh. en Embedsmand, som
indsattes af Kongen, og som reprasenterede den ud-
Kvende Magt i en Gau (s. d.). Efterhvert som
Kongemagten voxede, forøgedes ogsaa Grevernes
Indflydelse, idet de bl. a. sik Forsoedet i Retterne og
havede de Kongen tilkommende Afgifter. Deres
Indtoegter bestod i en Del af de idømte
Pengebøder samt i Afkastningen af et Stykke Land, som
fulgte med Embedet. — Andre Embedsmænd med
Grevetitel var Staldgreverne, forn havde
Overopsigt med den kongelige Stald og anftrte
Kongens Mge; Pfalzgreverne, som forestod
de øverste Retter; Grændsegreverne (senere
Markgrever), som bestyrede Grændselandskaberne
og skulde forsvare disse mod fiendtlige Anfald, og
Borggreverne, som bestyrede de kongelige Borge
og de til disse hørende Distrikter. — I Tidernes
Løb tabte Greverne lidt efter lidt sin Egenskab af
Embedsmænd; nu betegner Titelen kun en Adels
klasse.
Grevens Feide, en blodig Borgerkrig i
Danmark fra 1534—36, har faaet Navn efter Lybekkernes
Anfører Grev Kristoffer af Oldenburg. Feidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
