- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
663

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gribbene. — Kondoren. — Den hvidhovede Grib. — Den graa Grib. — Den lille Aadselgrib. — Lammegribben (s. d.) - Gribeauval, Jean Baptiste Vaquette de - Gribebret - Gribojedov, Alexander - Grieg, Edvard Hagerup. — Nina Grieg, f. Hagerup - Griepenkerl, Robert - Griesbach, Johan Jakob - Griesinger, Wilhelm - Griffel, se Støvvei - Griffenfeld, Peder, før Schumacher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gribrauva!

Underfamilier; Kondoren, som lever i
Sydamerika, er den største af alle flyvende Fugle og kan
mellem Vingefpidferne maale indtil 12 Fod. —
Den hvidhovede [[** praksis vakler mellom dette og hvidhovedede **]] Grib er næsten ligesaa stor
som den foregaaende og lever isar i
Middelhavslandene. — Den graa Grib, som er noget
mindre, fandtes tidligere ikke sjelden i
Mellemeuropa, men er nu saagodtsom forsvunden derfra.
— Af Aadselgribbene kan især mærkes den lille
Aadselgrib
(Neophron), der er af en Hønes
Størrelse og i Orienten gjør overordentlig stor
Nytte ved at fortære Aadsler, hvorfor den er
fredet. — En særegen Gribbeart, som danner
Overgangen til Ørnene, er Lammegribben (s. d.)

Gribeauval (udt. Gribaaval), Jean Baptiste
Vaquette de, fransk General, f. 1715, d. 1789, gik
1752 til Berlin for at studere de af Fredrik den
anden indførte Forbedringer i Artilleriet. Under
Syvaarskrigen gik han i østerrigsk Tjeneste og ud
mærkede sig særlig ved Schweidnitz’s Forsvar mod
Fredrik den anden. Efter Freden vendte han
tilbage til Frankrige, hvor han bekladte flere høie
militære Poster og indføre gjennemgribende
Reformer, især i Artilleriet.

Gribebret, en tynd Træplade, som paa
Strengeinstrumenter ligger under Strengene, og mod
hvilke disse trykkes under Spillet, for derved
at frembringe høiere eller dybere Toner.
Gribebrettet er paa Violinen fastlimet paa Halsen og
strækker sig hen over Resonansbunden uden at berøre
denne, medens den hos de luthagtige
Instrumenter er befæstet til Resonansbunden.

Gribojedov, Alexander, russisk Digter, f. 1793,
d. 1829, skrev under et Ophold i Kaukasus sit
Lystspil „Gore ot umá“ („Det er en Ulykke at
have Aand“), som med vidende Satire blotter
Daabskaberne og den sædelige Fordærvelse i
Ruslands høiere Kredse. Han blev som Afsending i
Persien dræbt under et Opløb i Teheran.

Grieg, Edvard Hagerup, fremragende norsk
Komponist, f. 1843 i Bergen, fik sin første Undervisning
i Musik af sin Moder, en musikalsk begavet Dame,
og blev i sit 16de Aar sendt til Leipzig, hvor han
traadte md som Elev af Konservatoriet. I flere
Aar studerede han her under udmærkede Læreres
Veiledning. 1863 drog hau til Kjøbenhavn for at
nyde godt af Gades Undervisning. Kommen til
bage til Norge udøvede han som Musiklærer og
Orkesterdirigent megen Indflydelse paa det
musikalske Liv i Kristiania; fra 1867—69 gav han
saaledes Symfonikoncerter. Efter sin Hjemkomst fra
en længere Utenlandsreise stiftede han sammen
med flere Musikelskere „Musikforeningen“, hvor
han til 1877 afvexlende med Johan Svendsen var
Orkesteranfører. Siden har Grieg i Regelen hver
Sommer opholdt sig i Hardanger, beskjeftiget med at
komponere. 1879 foretog han en Reise til Sverige,
Danmark og Tyskland, hvor han med stort Bifald
gav Koncerter sammen med sin Hustru, Sangerinden
Nina Grieg, f. Hagerup, der paa en sjelfuld Maade
forstaar at tolke hans Sange. Griegs
Kompositioner udmærker sig ved sin Originalitet og det
Mesterskab, hvormed han forstaar at benytte den
nationllle Folkemusiks Eiendommeligheder. Af hans
mange Kompositioner kan fremhæves hans
Sonater for Violin og Pianoforte, som med meget
Bifald er blevne opførte paa flere Steder i
Udlandet, hans Komposition for Soli, Damekor og
Orkester til B. Bjørnsons „Foran Sydens Kloster“,
Musiken til „Sigurd Jorsalfar“ og „Per Gynt“,
en Kvartet for Strygeinstrumenter, samt hans
Sange" (10 Hefter).

Griepenkerl, Robert, tysk Digter og
Æsthetiker, f. 1810, d. 1868, er navnlig bleven bekjendt ved
sine Dramaer: „Maximilian Robespierre“ (1851)
og „Girondisterne“ (1852), i hvilke han søgte at lade
de historiske Begivenheder virke ved sin egen Kraft,
idet han uden videre indførte den historiske Virke
lighet, paa Scenen, et Forsøg, som ikke faldt hel
digt ud, da Stoffet ikke er kunstnerisk ordnet og
begrundet. I Noveller og Afhandlinger har han
søgt at virke for Reformer paa det musikalske
Omraade.

Griesbach, Johan Jakob, tysk Theolog, f. 1745,
d. 1812 forn Kirkeraad og Professor i Theologi
i Jena, udmærkede sig især paa den
nytestamentlige Textkritiks Omraade og var tillige en ansét
Kirkehistoriker. Hans „Populære Dogmatik“ var et
Indlæg mod hans Samtids rationalistiske Retning.

Griesinger, Wilhelm, tysk Læge, f. 1817, d.
1868 var 1850—52 Livlcrge hos Bicekongen af
Ægypten, 1854—60 Professor i Tübingen og
1860—65 i Zürich. Han gjorde sig især bekjendt
ved Studier over Sindssygevæsenet samt
Hjerne- og Nervesygdomme, paa hvilket Felt han endnn
tildels er uovertruffen.

Griffel, se Støvvei.

Griffenfeld, Peder, berømt dansk Statsmand,
f. 1635, d. 1699. hed før sin Ophøielse i
Adelsstanden Schumacher. Allerede tidlig lagde han
sine sjeldne Evner for Dagen og blev Student i en
Alder af kun 12 Nar. Kong Fredrik den tredie, som
havde bemærket den unge Mands Kundskaber, lod
ham reise udenlands for ved forskjellige Universiteter
at studere Sprog og Statsvidenskaberne. I Udlandet
opholdt han sig i 9 Aar; ved sin Tilbagekomst sik
han som Sekretcer hos Geheimeraad Holger Vind
Anledning til at vise sin Indsigt i Statssager, og
Kongen udncevnte ham derpaa til Bibliothekar ved
det nye kongelige Bibliothek og senere til Kan
cellisekretar samt overdrog ham det vigtige Hverv
at udarbeide den nye Grundlov, „Kongeloven“.
Under den følgende Konge, Kristian den femte,
hvis uindskrcenkede Tillid han beholdt i flere
Aar, forfremmedes han meget hurtig. Saaledes
blev han 1671 adlet og forlenedes samtidig med
det norske Grevskab Tønsberg („Griffenfeld“),
ligesom han ogsaa blev Storkansier. Et
Ægteskabstilbud, der vilde have knyttet ham til det hertugelige
Augustenborgske Hus, afslog han og skabte sig
herved mægtige Fiender, ligesom hans Hovmod vakte
manges Had. Griffenfeld udfoldede som
Statsstyrer en stor og gavnlig Virksomhed, der bragte
ham megen Anseelse ogsaa i Udlandet. Aarsagen
til hans Fald var, at han, da der i 1675 holdt paa
at udbryde en almindelig europæisk Krig, ikke kunde
formaa Kongen til at holde sig borte fra Deltagelse i
denne. Han søgte da at faa et Forbund istand
med Sverige, men saavel denne som hans øvrige
Planer modarbeidedes af hans Fiender, som tvert
imod fik Kongen overtalt til at føre Krig med
Sverige. De danske Vaaben var i Begyndelsen
heldige, hvilket for en stor Del skyldtes
Griffenfelds Klogskab. Men den 11te Marts 1676 blev
han pludselig paa sine Fienders Anslag fængslet
og anklaget for Høiforræderi. Han dømtes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free