Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Griffenfeld, Peder, før Schumacher - Grillere - Grillparzer, Franz - Grimace - Grimaldi. — Raimondo Grimaldi. — Giovanni Grimaldi. — Geronimo Grimaldi - Grimelund, Andreas. — Johannes Martin Grimelund - Grimm, Friedrich Melchior, Baron - Grimm, Jakob Ludvig. — Wilhelm Karl Grimm. — Hermann Grimm. — Ludvig Emil Grimm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grillere 664 Grimm
Døden, men blev paa Retterstedet benaadet med
Fængsel paa Livstid. I fire Aar sad han fængslet
i Kjøbenhavn, hvorefter han blev ført til
Munkholmen ved Trondhjem, hvor han sad i 18 Aar,
indtil Kongen endelig benaadede ham (1698). Det
følgende Aar døde han i Trondhjem.
Grillere (udt. griljere), stege paa Rist.
Grillparzer, Franz, tysk Digter, f. 1791, d.
1872, indehavde flere Embeder i Wien, som han kun
forlod for at foretage et Par Udenlandsreiser. Han
følte sig allerede i en ung Alder hendragen til Poesien
og debuterede 1816 med Tragedien „Die Ahnfrau“
i Zacharias Werners fatalistiske Manér. Til
samme Genre hører ogsaa hans senere Dramaer,
„Sappho“, Trilogien „Det gyldne Skind“ og
„Kong Ottokars Lykke og Endeligt“, hvilket sidste
Arbeide ved Siden af sentimental Rhetorik ogsaa
røber dramatisk Kraft. Hans øvrige dramatiste
Sager er ubetydelige, medens hans Novelle
„Spillemanden“ er et smukt og vellykket Arbeide.
Grimace, fr., Fortrækning af Ansigtet.
Grimaldi, Navn paa en gammel Adelsslægt i
Genua, som fra 980 besad Fyrstendømmet Monaco
og ved Siden af Familien Fieschi spillede en vigtig
Rolle i Genuas indre Politik. 1641 kom Monaco
under Frankriges Protektion, og kort efter blev
Slægtens Besiddelser i Mailand og Neapel
inddragne af Spanierne, hvorefter den af Ludvig den
fjortende forlenedes med Valentinois og Baux. —
Raimondo Grimaldi var den første Genueser,
som viste Republikens Krigsflag hinsides
Gibraltarstrædet, idet han 1304 understøttede Filip den
smukke i hans Krig mod Nederlandene med 16
Galeier. — Giovanni Grimaldi beseirede 1431
den venetianske Admiral Trevisani paa Po. —
Geronimo Grimaldi, f. 1597, d. 1685,
indtraadte i Prestestanden, blev Biskop i Albano og
Guvernør i Rom, sendtes derpaa af Urban den
ottende som Nuntius til Tyskland og Frankrige
og blev 1643 Kardinal. Hos Innocens den tredie
var han i Unaade, men blev efter hans Død
Erkebiskop i Aix i Provence, hvor han oprettede et
Presteseminarium og stræbte at forbedre
Geistlighedens Sæder.
Grimelund, Andreas, norsk Geistlig, f. 26de
Januar 1812 i Akers Sogn. Han afsluttede sine
akademiske Studier 1835, men opnaaede først i
1844 Ansættelse i kirkeligt Embede som residerende
Kapellan til Nannestad. 1847 blev han forflyttet
i samme Egenskab til Ullensaker og 1852 ansat
som Lærer og Sekretær ved det nylig oprettede
praktisk-theologiske Seminarium i Kristiania. 1856
blev han udnævnt til Sogneprest til Gjerpen og
1861 kaldet til Biskop i Trondhjems Stift. Af
andre offentlige Hverv kan nævnes, at han var
Formand i den i 1865 nedsatte kongelige
Salmebogskommission. Hans betydeligste Arbeide som
Forfatter er et i 1856 udkommet Sammendrag
af Forelæsninger over praktisk Theologi, som
ogsaa efter hans Tid har været benyttet i det
praktiske Seminarium. Andre i Trykken særskilt
udkomne Arbeider er „En god Stjerne paa Aarets
første Dag“, Nytaarsprædiken 1850, Tale ved Op-
rettelsen af Indremissionsforeningen i Kristiania
(1853) og ved Aabningen af Pleiestiftelsen for
Smaabørn (1856), 4 Sendebreve til Trondhjems
Stifts Geistlighed (1861, 1865, 1875 og 1878),
Tale i Trondhjems Videnskabsselskab den 21de Jan.
1874, „Min Betragtning af
Skriftemaalsspørgsmaalet“ (1877) og „Tre Foredrag om
Barnedaaben“ (1880). I „Theologisk Tidsskrift“ er i
Aargangen 1857 to Afhandlinger af ham, den ene
„om Nadverdens Stilling i Gudstjenesten“, den
anden „om flere Helligdages Optagelse i
Kirkeaaret“. Desuden findes
Ordinationstaler og andre Leilighedstaler af ham i Eckhoffs
og Kristensens Prædikener af norske Geistlige, G.
Johnsons „Gammelt og Nyt“, Bernhofts
„Kirkelig Kalender“ og flere Tidsskrifter. — Fore
gaaendes eldste Søn, Johannes Martin
Grimelund, født 1842, blev theologisk Kandidat ved
Universitetet i Kristiania 1866, men lagde sig senere
efter Landskabsmaleri som Elev af Eckersberg og
Gude; for Tiden (1880) er han bosat i Paris.
Han har leveret et anséligt Antal Landskabsbilleder
med Motiver dels fra Norge og Bohuslen, dels
fra Frankrige. Flere af dem har været udstillede
i Pariser-Salonen og 2 er premiebelønnede paa
Udstillingerne i Filadelfia og Wien.
Grimm, Friedrich Melchior, Baron, tysk
Forfatter i Frankrige, f. 1723, d. 1807, kom efter tilende
bragte Studier til Paris og blev Forelcrser hos Arve
prinsen af Sachsen-Gotha. Gjennem Rousfeau
blev han kjendt med Diderot, Holbach, Madame
Epinay og andre af Tidens aandrigefte Personlig
heder, blev derpaa Sekretcer hos Grev Friesen og
efter dennes Dfld hos Hertugen af Orleans. Paa
samme Tid begyndte han sine Korrespondenter til
flere tyste Fyrster, iscer om fransk Literatur. 1776
blev han Hertugen as Gothas Minister ved det
franske Hof. Ved Revolutionens Udbrud reiste han
til Gotha og blev 1795 Katharina den andens
Minister i Hamburg. Hans samlede „Literære,
filosofiske og historiske Korrespondance“ udkom 1812
i 16 Bind; den indeholder en fuldstændig fransk
Literaturhistorie for Tidsrummet 1753—90 og
udmærker sig ved en glimrende Stil og skarp,
kritisk Dømmekraft.
Grimm, Jakob Ludvig, berømt tysk
Sprogforsker, f. 1785, d. 1863, studerede Retsvidenskaben
i Marburg og gik 1805 som Savignys Medhjelper
ved hans literære Arbeider til Paris. Efter
Tilbagekomsten blev han 1806 Krigssekretær i Hessen
og begyndte med Iver at studere Middelalderens
Llteratur. 1808 fik han Opsynet over Bibliotheket
paa Wilhelmshöhe, fulgte 1814 den hessifle Ge
sandt som Sekretcrr til de Allieredes Hovedkvarter
og senere til Paris og paa Wienerkongressen.
1815 sendtes han atter til Paris for at
tilbagefordre en Del af Franskmændene tagne
Dokumenter og blev 1816 Underbibliothekar i Kassel.
1830 blev han Professor og Bibliothekar i
Göttingen og hørte sammen med sin Broder samt
Dahlmann og Gervinus til de 7 Professorer, som 1837
protesterede mod den hannoverske Grundlovs
Ophævelse ved Kong Georg Ernst, og som Følge
deraf blev afsatte og landsforviste. Efter et
Ophold i Kassel kaldtes han 1841 til Berlin
som Medlem af Akademiet og holdt i denne
Egenskab ide følgende Aar Forelæsninger. 1846 og
1847 var han Formand paa Germanistkongresserne
i Frankfurt og Lybek, 1848 Medlem af
Frankfurterparlamentet og 1849 af den Del af dette,
som fortsatte sine Raadslagninger i Gotha. Grimm
grundlagde Studiet af de germaniske Sprog i
deres historiske Sammenhæng, og hans Navn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
