Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gros, Antoine Jean, Baron - Gros, Pierre le - Grosch, Heinrich August. — Christian Henrik Grosch - Grossto - Grossi, Tommaso - Grossbeeren - Grossenhain - Grossglockner - Grosswardein, ung. Nagyvárad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gros
Opfatning og en dristig og livlig Fremstilling, men
hans Kolorit lider af ikke uvesentlige Svagheder.
1816 blev han Medlem af Institut de France.
Blandt hans Arbeider under Restaurationsperioden
kan iscer nævnes det store Freskobillede under Ta
get i Kirken St. Généviève (Pantheon). Hans
sidfte Billeder var middelmaadige og blev
Gjenstand for en saa skarp Kritik, at han ikke kunde
udholde den og derfor tog Livet af sig ved at
drukne sig i Seinen.
Gros, Pierre le, fransk Billedhugger, f. 1656,
d. 1719, uddannede sig ved Akademiet i Paris,
gik derpaa til Rom og udførte her flere Arbeider,
bl. a. Basreliefet „Ludvig af Gonzagas
Forklarelse“ og en Statue af den hellige Stanislaus
paa Dødssengen. Han vendte senere tilbage til
Paris, men vandt her ingen synderlig
Anerkjendelse for sine Arbeider, hvorfor han snart igjen
reiste til Rom. Af hans Arbeider kan endnu
nævnes Kardinal Casanatas Statue og Gravmæle,
Pius den fjerdes Mausoleum og den hellige
Theresias Statue i Karmeliterkirken i Turin.
Grosch, Heinrich August, Landskabsmaler og
Kobberstikker, f. i Lybek 1763, d. i Kristiania
1843, kom ca. 1782 til Kjøbenhavn og blev Elev
ved Kunstakademiet dersteds. Under et Besøg i
sit Hjem stiftede han et af de følgende Aar
Carstens’s Bekjendtskab og kom i Besiddelse af en
stor Del Haandtegninger af ham (nu i
Kobberstiksamlingen i Kristiania). Blandt dem, som Grosch
derpaa i Kjøbenhavn havde Omgang med, var
ogsaa Thorvaldsen, som netop gjennem de i
Grosch’s Eie varende Tegninger modtog sine
Indtryk af Carstens’s Kunst. Cfter i 1793 at have
vundet den lille Sølvmedalje ved Akademiet, for
lod han dette og udstillede næste Aar flere
Billeder, mest Landskaber, i Akvarel og Kobberstik;
ogsaa i Olie malede han nogle Landskaber. 1810
fik han det Hverv at dekorere endel Værelser paa
det nye Kristiansborg Slot med norske Prospekter
og foretog til den Ende en Reise til Norge; her
fattede han Planen til Udgivelsen af et stort
Kobberstikverk, „En malerisk Reise gjennem Norge“,
til hvilket han fik Løfte om Understøttelse af
Selskabet for Norges Bel. 1812 tog han fast Op
hold paa Fredrikshald og paabegyndte Arbeidet,
som imidlertid paa Grund af Tidens Forhold
vifte sig uudførligt. Derimod leverede han i
denne Tid en Række gode Portræter. 1816
kaldtes han til Kristiania for at stikke de midlertidige
Pengebeviser, de faakaldte „Diskontosedler“, og
senere leverede han ogsaa Pladerne til de nye
Pengesedler og forestod disses Trykning, indtil
Seddelarbeidet 1820 fiyttedes til Trondhjem.
Senere vedblev han at stikke Portræter og norske
Prospekter i Kobber samt malede et betydeligt
Antal Landflaber i Olie. 1818 var han en af
Grundlæggerne af den senere kongelige Tegneskole
i Kristiania, hvor han virkede som Lærer til 1840,
og til hvis Brug han udgav en Række
„Fortegninger til Begyndelsesgrundene“. — Foregaaendes
Søn, Christian Henrik Grosch, f. i
Kjøbenhavn 1801, d. 1865, var tidlig en dygtig Tegner
og underviste allerede 1818 i Tegning paa
Søndagsskolen i Kristiania. 1820—24 studerede han
med Understøttelse af Selskabet for Norges Vel
Bygningskunsten ved Kjøbenhavns Akademi og
vandt begge dettes Sølvmedaljer. Efter Tilbage-
Grostwardein
komsten til Kristiania gav han Tegninger til og
ledede Opfprelsen af Banken, Børsen og Rigs
hospitalets nye Bygninger (kirurgisk Afdeling og
Fødselsftiftelse). 1827 blev han Medlem af
Tegneskolens Bestyrelse og Stadskonduktør i Kristiania,
i hvilken Egenskab han forestod Byens
Opmaaling. 1832 opførte han det astronomiske
Observatorium og 1836 Kristiania Theater. Ogsaa det
nye Universitet overdroges ham, og efterat hans
Tegninger var gjennemséte og i alt væsentligt
billigede af Schinkel i Berlin, begyndte Opftrelsen
1841 og tilendebragtes 1853. I samme
Tidsrum opførte han ogsaa Slagter- og Bazarboderne
ved Stortorvet (1841—42 og 1845—46), som
smere fik en smul og virkningsfuld Afslutning
ved Brandvagten (1854—55) samt Grøntboderne
(1858), hvilke ogsaa byggedes efter hans
Tegninger. I Kristiania opførte han endvidere
Syge- og Fattighuset ved Kroghstøtten (fra 1857) og
Stiftelsen „Kong Oskars Minde“ (1861—63).
Desuden har han leveret Tegninger til et stort
Antal Kirker paa Landet og i flere Byer
(Drammen, Tønsberg, Horten, Sarpsborg); 1854 udgav
han paa Kirkedepartementets Foranstaltning 2
Hefter „Udkast til Kirkebygninger“. Som Lærer
ved den kongelige Tegneskole holdt Grosch fra
1824 ved denne Forelæsninger over Perspektivet. —
Grosch var en høitbegavet Kunstner, som
imidlertid paa Grund af de trange og for Kunstens
Blomstring høst ugunstige Vilkaar, der i hans
Tid raadede i Norge, kun sjelden fik Anledning
til at anvende sit store Talent paa vardige Op
gaver. Hans Universitets- og Bazarbygninger
hører imidlertid til de faa Arkitekturfrembringelser,
der virkelig er en Pryd for Kristiania.
Grosseto, Provins i det vestlige Mellem
italien, ca. 80 Kv.mil stor med 108,000 Indb. —
Hovedstad Grosseto med 7,000 Indb.
Grossi, Tommaso, italiensk Digter, f. 1791,
d. 1853, var først bestemt for den geistlige Stand,
men forlod Seminariet og studerede
Retsvidenskaben, hvorefter han en Tid ernærede sig som
Sagfører, indtil han omkring 1820 begyndte
udelukkende at beskjeftige sig med Poesien. I sine
sidste Aar var han Notar i Mailand. Hans første
Arbeider er skrevne i den mailandske Dialekt; af
de senere er især værd at nævne de versificerede
Noveller „Ildegonda“ (1821) og „Ulrik og Lida“
(1837) samt den historiske Roman „Marco
Visconti“ (1834). Hans Digtninger forraader varm,
noget melankolsk Følelse og besidder en sjelden
Formfuldendthed.
Grossbeeren, Landsby i Brandenburg,
bekjendt ved det Slag, som her fandt Sted 23de
Aug. 1813, i hvilket Russerne, Svenskerne og
Preusserne under Bernadotte seirede over
Franskmændene, Bairerne, Würtembergerne og
Sachserne under Oudinot.
Grossenhain, By i Kongeriget Sachsen,
nordvest for Dresden, med 11,000 Indb. og betydelige
Væverier.
Grossglockner, en af Alpernes høieste Toppe,
i Hohe Tauern, mellem Salzburq, Tyrol og
Kärnthen, 12,000 Fod høi.
Grosswardein, ung. Nagyvárad, By i
Øvre-Ungarn, ved Floden Koros, har 29,000 Indb.,
Pottemagerverksteder, Vinavl og Marmorbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
