Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grote, George - Grotefend, Georg Friedrich. — Karl Ludvig Grotefend. — Friedrich August Grotefend - Grotesker. — Grotesk - Groth, Klaus - Grotius ell. de Groot, Hugo - Grotte - Grouchy, Emanuel, Marquis - Grousset, Pascal - Grove, William Robert - Grubbe. — Marie Grubbe - Grube - Grubegas, kaldes ogsaa Sumpgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grote
Grote (udt. Grot), George, engelsk Historiker,
f. 1794, d. 1871, indtraadte 16 Aar gammel Paa
sin Faders Bankierkontor, men bestjeftigede sig i
de følgende Aar meget med literære Arbeider og
udgav et Par politiske Flyveskrifter, ligesom han
personlig tog levende Del i Valgkampen
1830—31. Som Radikal indvalgtes han 1832 i
Underhuset, hvor han ufortrødent arbeidede for sit
Lovforslag om hemmelig Afstemning; da det imid
lertid ikke lykkedes ham at faa Forslaget
gjennemført, trak han sig 1841 tilbage til Privatlivet og
ofrede sig ganske for Udarbeidelsen af sit allerede
1823 paabegyndte store Verk om Grækenlands
Historie (12 Bd., 1846—55), et Arbeide, som
vidner særdeles fordelagtigt saavel om hans
grundige Lærdom som om hans sunde og skarpe
Dømmekraft. Derefter anstillede han dybgaaende
Studier over den græske Filosofi og nedlagde
Resultaterne deraf i et Skrift om „Platon og
Sokrates’s øvrige Omgangsvenner“ (3 Bd., 1864).
Grotefend, Georg Friedrich, tysk Filolog og
Arkcrolog, f. 1775, d. 1853, studerede i Göttingen,
ansattes 1803 ved Gymnasiet i Frankfurt am
Main og var 1821—49 Konrektor ved Hannovers
Lyceum. Han udgav en Mrre og en mindre
latinsk Grammatik samt flere Berker over den
babyloniske og assyriske Kileskrift og over de
gammel-italiske Sprog. — Hans Søn, Karl Ludvig
Grotefend, f. 1807, d. 1874 som Statsarkivar
i Hannover, udmcrrkede sig som Numismatiker og
behandlede derhos i en Række Monografier den
nedersachsiske Lokalhistorie. — En Slægtning af de
foregaaende, Friedrich August Grotefend,
f. 1798, d. 1836 som Professor i Göttingen,
erhvervede sig et Navn ved sine Lærebøger i Latin.
Grotesker, oprindelig d. s. s. Arabesker. Se
nere har grotesk gaaet over til at betegne det
djervt komiske, omtrent d. s. s. burlesk (s. d.).
Groth, Klaus, tysk Digter, f. 1819, var først
en Tid Skolelærer, dyrkede senere filologiske,
mathematiske og naturvidenskabelige Studier, blev
1858 Docent og 1866 Professor i Kiel. Han
udgav 1853 Digtsamlingen „Quickborn“ paa
Plattysk og 1855 en Samling Fortællinger i samme
Sprog, i hvilke Verker han lagde for Dagen en
Digterbegavelse af høi Rang. Senere har han
bl. a. skrevet Digtningen „Rothgeter-Meister Lamp
en sin Dochder“ (1862), 2den Del af „Quickborn“
(1871), en Række „Breve om Høitysk og Plattysk“,
i hvilke han forsvarer det sidstes Berettigelse som
Skriftsprog, samt en Samling Afhandlinger „Om
Dialekter og Dialektdigtninger“.
Grotius ell. de Groot, Hugo, berømt
hollandsk Retslærd og Statsmand, f. 1583, d. 1645,
blev allerede i sit 15de Aar Doctor juris, 1607
Generalfiskal og 1613 Raadspensionær i
Rotterdam. I Stridighederne mellem Arminianerne og
deres Modstandere tog han de førstes Parti og
blev som Følge deraf sammen med
Olden-Barneveldt fængslet 1618 og dømt til livsvarigt
Fangenskab. Af dette lykkedes det ham dog ved sin
Hustrus Hjelp at undkomme, hvorefter han
opholdt sig i flere Lande, saaledes en Tid i
Frankrige, indtil han 1631 traadte i svensk Tjeneste.
1635—45 var han derpaa Sveriges Gesandt i
Franknge, i hvilken Stilling han erhvervede sig
stor Anseelse. Da han 1645 tog sin Afsked
for at begive sig til sit Fædreland, døde han
underveis i Rostock. Han var en Mand af
den største Begavelse og i Besiddelse af en
overordentlig Lærdom; han var saaledes paa samme
Tid Theolog (han skrev Anmærkninger til det
Gamle og det Nye Testamente samt et fortrinligt
Forsvarsskrift for Kristendommen), Historiker,
Sprogmand, Filosof og Digter, mm hans
Berømmelse skyldes fremforalt hans juridiske
Arbeider, gjennem hvilke han grundede Folkeretten og
den nyere Retsfilosofi (Naturretten). Hans
Hovedverk er det berømte „De jure belli et pacis“ („Om
Krigens og Fredens Ret“, Paris 1625).
Grotte, underjordisk Hule eller Hvelving.
Grouchy (udt. Grusji), Emanuel, Marquis,
fransk Marskal, f. 1766, d. 1847, bekjæmpede 1794
som Brigadegeneral Royalisterne i Vendée,
organiserede 1798 den provisoriske Regjering i
Piemont og udmcrrkede sig 1800 under Moreau ved
Hohenlinden. 1806 flog han Preusserne ved
Zehdenik, deltog 1807 med Udmcrrkelse i Slagene
ved Eylau og Friedland, indtraadte 1809 i Prins
Eugens Armé og var med paa hans Felttog i
Italien og Ungarn. 1812 kommanderede han paa
Napoleons Tog til Rusland et Kavallerikorps.
Under den fyrste Restauration var han en Tid
landsforvist, sluttede sig under de 100 Dage til
Napoleon og fik 1815 efter Slaget ved Ligny det
Hverv at forfølge Blücher, men kunde ikke hindre
ham fra at forene sig med Wellington. Efter
Napoleons Tronfrasigelse udraabte Grouchy hans
Søn til Keiser og blev Overbefalingsmand over
ben store Armé, som han førte tilbage til Paris.
1816—19 levebe han i Landflygtighed i
Nordamerika. Efter Julirevolutionen indvalgtes han
i Deputertkammeret, blev 1831 Marskal og 1832
Pair af Frankrige.
Grousset (udt. Gruse), Pascal, fransk
Kommunist, f. 1841, blev 1871 Medlem af
Pariserkommunens Raad og overtog Bestyrelsen af de
udenrigske Anliggender; efter Kommunens Fald
deporteredes han til Ny-Kaledonien, men undveg
derfra 1874 sammen med Rochefort.
Grove (udt. Grov), Sir William Robert,
engelsk Fysiker, f. 1811, studerede oprindelig Rets
videnfiaben og blev 1871 Dommer ved Court of
common Please i London. Han har bl. a.
opfundet det galvaniske Gasbatteri og forøvrigt gjort
sig fortjent ved Undersøgelser af Elektriciteten.
Grubbe, Navn paa en dansk Adelsslægt, af
hvis Medlemmer Marie Grubbe især er
bekjendt. Hun var først gift med Ulrik Fredrik
Gyldenløve og derpaa med Justitsraad Palle Dyre,
men blev skilt fra begge, hvorefter hun ægtede en
Matros, med hvem hun levede i Færgestedet
Borrehuset paa Falster. Hun døde 1718. Hendes Liv
har givet Emnet til J. P. Jakobsens Roman „Fru
Marie Grubbe“.
Grube kaldes forskjelligformede Fordybninger
og Udhulinger i Jorden, som anlægges for at
udvinde nyttige Mineralier (se forresten Bergverk og
Bergverksdrift).
Grubegas, let Kulvandstofgas, danner sig blandt
andre Produkter ved tør Destillation og ved
Forraadnelse af organiske Substantser under indskrænket
Tilgang af Luft, f. Ex. i Sumper, og kaldes derfor
ogsaa Sumpgas. Den har Sammenfatningen
<i>C H<sub>4</sup></i>, er farveløs og uden Lugt og udgjør en
Bestanddel af Lysgas. Den optræder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
