Norsk Haandlexikon / A-J / 670 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundset Marked - Grundskud - Grundstoffer eller Elementer - Grundsætning, Axiom (i Mathematiken). — Grundsætning, Axiom, se Grund - Grundtal, se Logarithmer - Grundtone (i en Akkord). — Grundtone (i en Toneart) d. s. s. Tonika - Grundtvig, Nikolai Fredrik Severin. — Grundtvigianisme. — Svend Grundtvig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundftofier

og Heste. Kjøbere og Sælgere af Trælaft satte
hverandre Stevne her, og en betydelig Omfatning
i denne Artikel fandt Sted. Med Kommunika
tionernes Uduikling er i den senere Tid Markedets
Karakter forandret og dets Betydning aftaget. Det
karakteristiske Markedsliv florerer dog fremdeles
under stor Tilstramning af Mennesker, og om end
Markedet nu i høiere Grad end før søges blot
som Forlystelfessted, er det dog endnu af adskillig
Betydning, navnlig for Omfatning af Heste og
Skind.

Grundskud, Skud, som træffer et Skib i eller
under Vandlinien.

Grundstoffer eller Elementer kaldes i
Kemien de Stoffer, fom bet hidtil ikke har lykledes
at sønderdele i flere eller at fammenfætte af flere
Stoffer. De Gamles Elementer, Ild, Luft, Band
og Jord, betegnede blot de fire forskjellige Optra»
delsesformer af Materien, den imponderable,
luftformige, flydende og faste Form, men ingen
Grundstoffer efter bet moderne Begreb. I Kemien inddeler
man Grundstofferne i Metaller og Ikke-Metaller. [[** sic punktum i kilde?, da feil **]]
en Inddelingsgrund, fom ikke er videnskabelig,
men har sin praktiske Nytte. Hvert Grundstof
har man givet et Tegn, som sadvanlig er dannet
af en eller to Bogstaver af dets latinske Navn.
De hidtil bekjendte Grundstoffer med sine kemiske
Tegn er:

Aluminium,	kem. Tegn	Al.
Antimon	〃         〃	Bb.
Arsén	〃         〃	As.
Barium	〃         〃	Ba.
Beryllium	〃         〃	Be.
Bly	〃         〃	Pb.
Bor	〃         〃	B.
Brom	〃         〃	Br.
Cadmium	〃         〃	Cd.
Calcium	〃         〃	Ca.
Cerium	〃         〃	Ce.
Chlor	〃         〃	Cl.
Chrom	〃         〃	Cr.
Cæsium	〃         〃	Cs.
Didym	〃         〃	Di.
Erbium	〃         〃	E.
Fluor	〃         〃	Fl.
Fosfor	〃         〃	P.
Gallium	〃         〃	Ga.
Guld	〃         〃	Au.
Indium	〃         〃	In.
Jern	〃         〃	Fe.
Jod	〃         〃	J.
Iridium	〃         〃	Ir.
Kalium	〃         〃	K.
Kobber	〃         〃	Cu.
Kobolt	〃         〃	Co.
Kulstof	〃         〃	C.
Kviksølv	〃         〃	Hg.
Kvælstof	〃         〃	N.
Lanthan	〃         〃	La.
Litium	〃         〃	Li.
Magnesium	〃         〃	Mg.
Mangan,	kem. Tegn	Mn.
Molybdæn	〃         〃	Mo.
Natrium	〃         〃	Na.
Nikkel	〃         〃	Ni.
Niobium	〃         〃	Nb.
Osmium	〃         〃	Os.
Palladium	〃         〃	Pd.
Platina	〃         〃	Pt.
Rhodium	〃         〃	Rh.
Rubidium	〃         〃	Rb.
Ruthenium	〃         〃	Ru.
Selen	〃         〃	Se.
Silicium	〃         〃	Si.
Strontium	〃         〃	Sr.
Surstof	〃         〃	O.
Svovl	〃         〃	S.
Sølv	〃         〃	Ag.
Tantal	〃         〃	Ta.
Tellur	〃         〃	Te.
Thallium	〃         〃	Tl.
Thorium	〃         〃	Th.
Tin	〃         〃	Sn.
Titan	〃         〃	Ti.
Uran	〃         〃	U.
Vanadium	〃         〃	V.
Vandstof	〃         〃	H.
Wismuth	〃         〃	Bi.
Wolfram	〃         〃	W.
Ytterbium	〃         〃	Tb.
Yttrium	〃         〃	Y.
Zink	〃         〃	Zn.
Zirkonium	〃         〃	Zr.

Disse Grundftoffer forekommer i overordentlig
forskjellig Mængde; medens nogle, enten rene eller
i sine forskjellige Forbindelser, udgjør den væsent
ligste Del af Jordens Masse, har andre kun ladet
sig paavise gjennem Spektralanalysen. Om
Grunstoffernes [[** sic, -d- mgl **]] indbyrdes Forbindelser, se Kemiste For
bindelser. — Flere Stoffer, som længe ansaaes for
Grundstoffer, har det i den feuere Tid lykkedes at
sønderdele i flere, og man har Grund til at tro,
at mange af de ovenfor navnte Stoffer med Tiden
vil vise sig at vare sammensatte. Sarlig
formoder man, at dette er Tilfaldet med Chlor, Brom
og Jod. Ligefaa er det ikke usandsynligt, at flere
Elementer, hvis Egenflaber stemmer meget nar
overens, vil vise fig tun at vare Modifikationer
af samme Grundstof, f. Ex. Jern og Mangan
eller Kobolt og Nikkel.

Grundsætning, Axiom, 1) i Mathematiken en
Sætning, som forstaaes af sig felv uden at kunne
bevises eller behøve Bevis, f. Ex. Satningerne:
„Enhver Størrelse er lig sig selv“ eller „Naar to
Størrelser er lig en og samme tredie Størrelse,
er de indbyrdes lige store.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] — 2) se Grund.

Grundtal, se Logarithmer.

Grundtone, i en Akkord den Tone, hvorpaa
dennes Tersbygning hæver sig; i en Toneart d. s. s.
Tonika, d. v. s. den Tone, hvorpaa Toneartens
diatoniske Skala bygges.

Grundtvig, Nikolai Fredrik Severin, bekjendt
dansk Geistlig og Digter, f. 1783, d. 1872, blev
Student 1800 og tog 1803 theologisk Embedsexamen.
Omtrent samtidig paavirkedes han stærkt af Henrik
Steffens’s Forelæsninger og af de gamle Sagaer.
Under et Ophold som Huslarer paa Langeland
1805—08 fordybede han sig i den nye Roman
tiks Digterverker og i den Schellingske Filo
sofi, ligesom han i denne Tid optraaote med sin
fyrste theologiste Afhandling „Om Religion og
Liturgi“ samt med nogle mindre Arbeider i
Rahbeks Tidsskrift „Minerva“. Efter sin Tilbagekomst
til Kjøbenhavn fortsatte han sine Studier af Nor
dens Oldtid, strev 1808 „Nordens Mythologi“ og
1810 „Optrin af Nordens Kjæmpeliv“, et Skrift,
som han narmest havde tiltankt sin Samtid som en
Straffepradilen for dens i hans Øine slappe og
daadløse Holdning. S. A. vakte han overordentlig
Opsigt ved sin Dimisprædiken over Spørgsmaalet
„Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?“
hvori han rettede en skarp Anklage mod Tidens
Mangel paa kristeligt Liv. Den Bevagelse, som
denne Pradiken vakte, og som bl. a. ytrede fig i,
at Hovedstadens Prester følte sig angrebne og ud
virkede, at Grundtvig fik en Irettesattelse as Kon
sistorium, udøvede ogsaa en klarende og gavnlig
Virkning paa hans eget indre Liv, hvilket han selv
udtalte i sin Digtsamling „Nytaarsnat 1811“.
Han blev derpaa personel Kapellan hos sin Fader,
som var Prest nær Vordingborg, og udgav i denne
Tid „Kort Begreb af Verdenskrøniken“ (1812),
i Anledning af hvilken Bog han indvikledes i en
skarp Polemik bl. a. med Molbech og H. C. Ørsted.
1813 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han
beskjeftigede sig med flittige Studier og ofte op
traadte fom Pradikant i de forfijellige Kirker;
1816 udgav han en Rakke Bibelfle Pradikener"
samt flere poetiske Arbeider og paabegyndte Ud
givelsen af Tidsstriftet „Danevirke“ (1816—19),
hvori han skarpt bekjæmpede den Schellingske
Naturfilosofi. 1817 udkom hans „Udsigt over
Verdenskrøniken“. I Anledning af J. L. Heibergs
Angreb paa Ingemann kom han i en heftig Pole
mik med den ftrftnavnte, medens han i Striden
mellem Øhlenschläger og Baggesen tog den sidstes
Parti. 1818—22 udgav han Oversattelser af
Snorre og Saxo Grammatikus og 1820
Oversættelsen paa Vers af det angelsachsiske Digt om
Beowulf. 1821 kaldtes han til Prest i Prests
men blev s. A. Kapellan ved Vor Frelsers Kirke i
Kjøbenhavn. I Anledning af Professor Clausens
Bog om Katholicismen og Protestantismen udgav
han 1825 et skarpt Modskrift, „Kirkens Gjenmæle“,
hvori han for første Gang ytrede sig om
Troesbekjendelsen og Daaben som Kristendommens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>