- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
672

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grün, Anastasius, se Auersperg - Grünberg - Gründer - Grüneisen, Karl - Grünewald, Matthias - Grütli ell. Rütli - Grützmacher, Friedrich - Gryn. — Grynkværne. — Sagogryn se Sago - Grynteoxe, se Yak - Gryphius, Andreas - Gryten - Gracisme - Gräse, Karl Ferdinand von. — Albrecht von Gräse. — Karl Alfred Gräse - Gräse, Heinrich - Gräfenberg - Grækenland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grim

Grün, Anastasius, se Auersperg.

Grünberg, By i den preusfiske Provins
Schlesien, med 12,500 Indb. og Binhandel.

Gründer, egentl. „Grundlægger“, en i senere
Tid i Tyskland opkommen Benævnelse paa Stiftere
af svindelagtige Aktieselskaber o. lign.

Grüneisen, Karl, tysk Prest og Kunsthistoriker,
f. 1802, d. 1878, var 1835—68
Overkonsistorialraad i Stuttgart. Hau udgav foruden religiøse
Skrifter Monografien „Nikolaus Manuel“ med
flere kunsthiftorifle Afhandlinger og stiftede 1858
sammen med Schnaase og Schnorr von
Carolsfeld „Christliches Kunstblatt“.

Grünewald, Matthias, tysk Maler, f. ca. 1450
(efter andre Angivelser omkring 1480), d.
sandsynligvis ca. 1530, virkede i Aschaffenburg, Mainz
og Frankfurt, men om hans Liv er forresten intet
bekjendt. Af hans Malerier gik flere tilgrunde
i Trediveaarskrigen; nu kjender man ham hoved
sagelig af Alterverket fra Kirken i Isenheim,
hvilket opbevares i Kolmar. Det bestaar af flere
Billeder med Kristus paa Korset som Centrum.
Figurerne er i høi Grad naturalistisk udførte, og
Fremstillingen af Smerte og Sorg i deres
Ansigter gjør et gribende, undertiden dog ogsaa
formedelst sin Overdrivelse frastødende Indtryk. Hans
Kolorit er kraftig, varm, men noget mørk. —
Han skal ogsaa have leveret Træsnit, meu intet
saadant, som med Vished kan tillægges ham, er
opbevaret.

Grütli ell. Rütli, Fjeldslette i Schweiz, paa
Vestsiden af en Arm af Vierwaldstättersjøen, be
kjendt som det Sted, hvor Stauffacher, Walther
Fürst og Arnold fra Melchthal med sine 30
Kammerater Natten mellem 7de og 8de November
1307 stiftede Schweizerforbundet. Stedet er nu
Statens Eiendom.

Grützmacher, Friedrich, tysk Violoncellist,
f. 1832, er siden 1862 ansat i Dresden. Han
gjelder for en Virtuos af første Rang paa sit
Instrument, for hvilket han ogsaa har komponeret
flere Koncerter og Salonstykker, som er blevne
modtagne med stort Bifald.

Gryn, afskallede hele eller overklippede Korn,
som ved en særskilt Behandling har faaet en mere
eller mindre afrundet Form. De finere Sorter
tilvirkes nu paa den Maade, at Kornet førft knuses
og tildels afskalles mellem skarpt riflede Valser og
derpaa lommer i særegne Grynkværne, som i
Regelen kun har én Sten uden Rifler, men paa
Siderne omgives af en i en bestemt Afstand stillet
Blikplade, der ligesom et Rivjern er forsynet med
hvasse Huller. Naar Kvcrrnen er i Gang, falder
de knuste Korn ned paa Midten af Stenen, slynges
derfra udover til alle Kanter og falder tilsidst i
Mellemrummet mellem Stenen og Blikpladen,
hvor de antager en rund Form. Derpaa skilles
de paa denne Maade fremkomne Gryn ved
Sigtning fra Skal og Mel og sorteres gjennem andre
Sigter i forskjellige Størrelser. Foruden
Byggryn, som er de almindeligste, har man ogsaa
Hvedegryn (Semoule), Havregryn, Boghvedegryn
og Risgryn. Om Sagogryn se Sago.

Grynteoxe, se Yak.

Gryphius, Andreas, tysk Digter, f. 1616, d. 1664,
blev 1637 kronet til keiserlig Poet, var 1639—43
Docent i Leiden, gik derefter paa Reiser i
Frankrige og Italien og blev tilsidst 1650 Syndikus
i Glogau. Foruden lyriske Digte, af hvilke
mange aander ægte Følelse blandet med et Træk
af Melankoli, skrev han starpe Satirer,
Tragedier og Lystspil; Tragedierne er affattede i
Alexandriner og fulde af Rædselsscener af værste Slags,
men røber ofte en vis dramatisk Kraft; Lyst
spillene paa Prosa staar betydelig høiere ved sin
ægte folkelig-nationale Tone og sin friske Humor.

Gryten, Prestegjeld i Romsdals Amt, med
Sognene Gryten, Heen og Kors.

Græcisme, Ord eller Udtryk, som er
eiendommelige for det græske Sprog.

Gräfe, Karl Ferdinand von, tysk Kirurg, f. 1787,
d. 1840, blev 1807 Livlæge hos Hertugen af
Anhalt-Bernburg og 1811 Professor i Berlin;
under Befrielseskrigen 1813—15 var han
Generalstabslæge, men overtog efter Krigens Slutning
igjen sit Professorat. Han opfandt flere nye
kirurgiske Instrumenter og Operationsmethoder og
udgav en Del høit anséte Skrifter, bl. a. om
Rhinoplastik og om den ægyptiske Øiensyge. —
Hans Søn, Albrecht von Gräfe, f. 1828,
d. 1870 som Professor i Berlin, er den egentlige
Grundlcrgger af den nyere Øienlægevidenstab, i
hvilken han med Held anvendte Helmholtz’s Øien
speil, og udøvede som praktisk Øienlæge og Uni
versitetslærer en omfattende og betydningsfuld
Virksomhed. Hans Afhandlinger findes især i det
af ham i Forbindelse med Donders og Arlt siden
1855 udgivne „Arkiv for Ophthalmologi“. — Fore
gaaendes Fætter Karl Alfred Gräfe, f. 1830,
siden 1858 Docent og siden 1873 ordinær
Professor i Halle, er ligeledes en fremragende Øienlæge.

Gräfe, Heinrich, tysk Pædadagog, f. 1802, d. 1868,
blev 1825 Rektor og 1840 Borgerstoledirektør i
Jena, 1842 Rektor ved Borgerskolen i Kassel og
1849 Medlem af Overskolekommissionen dersteds.
S. A. blev han ogsaa indvalgt i Stcrnderforsam
lingen, gjenvalgtes 1850 og ivrede for
Hassenpflugs Afsættelse, men blev 1851 anklaget i An
lednmg af en af ham udgiven Bog om Forfatnings
kampen, affiedigedes fra sine Poster og dømtes
1852 til 3 Aars Fcestningsstraf. Han kom imid
lertid allerede det følgende Aar i Frihed, gik der
paa til Genf, hvor han grundede en Opdragelfes
anftalt, og kaldtes 1855 til at organisere og lede
den høiere Borgerskole i Bremen. Han har bl. a.
strevet en „Almindelig Pædagogik“ samt Lærebøger
i Naturhistorie og Mathematik.

Gräfenberg, Landsby i det østerrigske
Schlesien, bekjendt for den der 1826 af Priessnitz
grundede Vandkuranstalt, som aarlig begges af
500—1,000 Gjester.

Grækenland, paa Græsk Ἑλλας, [[** aksent dasia bekreftet **]] Kongerige
i det sydøstlige Europa, indtager den sydligste Del
af den græske Halvø (Rumelien og Moræa) samt
de ioniske Øer, Euboia, Cykladerne, de nordlige
og nogle af de sydlige Sporader. Fastlandet grænd
ser mod Nord til Tyrkiet og omgives forresten
af Havet, i Øst af det ægæiste, i Vest af det Ioniske
Hav. Hele Landet ligger mellem 36° 10′ og 39°
40′ n. B. og mellem 37° og 43° 40′ s. L., er
tilsammen 895 Kv.mil stort og har ca. 1½ Mill.
Indb. Grækenland er et Bjergland, hvis
nordlige Del gjennemskjæres fra Nordvest til Sydost
af Pindosbjergene, som med sine Sidegrene op
fylder Landet; de mest bekjendte Høider i denne
Del af Grækenland er Makura-Kjæden (Parnas),



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free