Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grlelenlllnd
som er indtil 8,000 Fod, Helikon (4,700 F.),
Kithæron (4,350 F.), Pentelikon (3.420 F.) og
Lykabettos ved Athen samt Hymettos (2,500 F.).
Halvøen Morea (i Oldtiden Peloponnes), som kun
ved et smalt og lavt Eid (Isthmen ved Korinth)
er forbunden med det øvrige Fastland, er i Vest
temmelig fladt, men forresten opfyldt af Fjelde,
af hvilke Kyllene i Nord hæver sig til 7,200 Fod
og Pentedaktylon i Syd har Toppen Taygetos
(7,900 F.); denne Fjeldkjede afsluttes i Kap
Matapan, som er Grækenlands og Europas sydligste
Forbjerg. Ogsaa de til Grækenland hørende Øer
er bjergfulde, Cykladerne tildels vulkanske.
Floderne er alle smaa og ikke seilbare; de vigtigste er
Aspropotamos i Nordgrækenland og Gastuni
(Peneios), Rusia (Alfeios) og Iri (Eurotas) paa
Morea. Af Indsjøer findes næsten ingen. Der
imod er Kysten stærkt indskaaren af Havet og rig
paa Bugter. De vigtigste er Bugterne ved
Volo i Øst og Arta i Vest paa den tyrkiske
Grændse, Bugten ved Korinth, som fra Vest gaar
ind mellem Nordgrækenland og Morea, Bugten
ved Ægina, som fra Sydost gaar ind til
Isthmen, samt Bugterne ved Nauplia i det
sydøstlige og ved Marathonisi og Koron i det sydlige
Morea. Hele Landets Kyststrækning har den
ansélige Længde af 206 Mil. Jordbunden i
Grækenland hører ikke til den frugtbareste Slags; af
hele Overfladen er ca. 60 % dyrkbart Land,
medens kun 25—30 % virkelig er Gjenstand for
Dyrkning. Klimatet er idetheletaget meget mildt,
dog med stor Forskjel efter Høiden over Havet.
Paa de lavest liggende Steder er Sne og Is
meget sjeldne, medens der isteden i
Vintermaanederne falder megen Regn; i Bjergegnene falder
derimod ikke saa lidet Sne. Sommervarmen gaar
op til 36—40° R., og flere Floder tørker i denne
Tid (Juni—September) ganske ud, da der knap
falder en Draabe Regn, og da Himlen stadig er klar.
Aarets Middelvarme i Athen er ca. 14° R. Om
Vinteren blæser især nordlige og nordøstlige Vinde,
om Sommeren er Scirokkoen især paa Morea
til stor Plage. Paa Øerne er Klimatet i det hele
taget mere jevnt end paa Fastlandet. Af
Naturprodukter af Mineralriget forekommer Jern,
Bly og Kobber paa forskjellige Steder; i Oldtiden
var Sølvgruberne ved Laurion berømte. Marmor
findes i Mængde og af fortrinlig Beskaffenhed paa
Paros og Tinos, ved Eleusis og Athen (Pentelikon),
Merskum i Thebens Omegn, Salt paa Milos og
Brunkul i Attika og paa Euboia. Planteriget
frembyder i vild Tilstand de almindelige
sydeuropæiske Skovtræer; ca. 40 Kv.mil af Landet er
bevoxet med Skov, især af Fure, Gran, Pinier, Eg
og Oliven, men Skovenes Udstrækning
formindskes stadig. Af dyrkede Planter forekommer især
Hvede, Byg, Rug, Mais og tildels Ris, endvidere
Vin og de sædvanlige Sydfrugter samt Tobak,
Bomuld, Oliven og Morbærtræer. Dyreriget
frembyder intet særegent. — Indbyggerne er for
Størstedelen Grækere (Hellener, noget over en Mill.);
desuden findes endel Albanesere og et mindre Antal
Jøder, Italienere, Englændere og andre indvandrede
Folk. Statskirken er den græsk-katholske, og
Landet stod indtil 1833 i geistlig Henseende under
Patriarken i Konstantinopel; senere er den øverste
Kirkestyrelse Synoden i Athen, der bestaar af 5
Erkebiskoper og en Regjeringskommissær. Erke-
Grlrtenland
biskopernes og Biskopernes Antal er 16;
Presterne besidder i Almindelighed en meget tarvelig
Uddannelse, men har stor Indflydelse paa de lavere
Klasser. Skolevæsenet har i den senere Tid
modtaget flere Forbedringer, som dog ikke har udrettet
alt, hvad man af disse kunde vente sig, idet de
ikke har vundet tilstrækkelig Anklang hos Folket.
For den høiere Undervisning findes et Universitet
i Athen, anlagt 1837, med 60 Professorer og ca.
1200 Studerende, 16 Gymnasier, omkr. 90
Borgerskoler, 3 Presteseminarier, et Lærerseminarium,
en Militærskole og en polyteknisk Skole.
Almueskoler findes i hver Menighed, og Undervisningen
ved dem er ifølge Lov tvungen, men benyttes
langtfra i den tilsigtede Udstrækning; den
meddeles ved samtlige offentlige Skoler, saavel høiere
som lavere, gratis [[** sic, et punktum mgl. **]] — Af Landets
Næringsveie indtager Agerbruget den første Plads.
Kornavlen er dog mindre væsentlig mod
Produktionen af Vin og især af Korinter, af hvilke
der aarlig udføres betydeligt, i 1874 for over 37
Millioner Francs. Endvidere dyrkes Olie (aarlig
ca. 200,000 Hektoliter). Sydfrugter, Bomuld og
Tobak, af hvilken sidste Vare Udførselen ikke er
ubetydelig. Fædriften er af mindre Vigtighed og
indskrænker sig mest til Faar og Gjeder; der
udføres en Del Uld samt Skind. Silke- og
Biavlen er derimod af forholdsvis større Betydning.
Rige Fiskerier foregaar rundt Kysterne og
leverer vigtige Bidrag til Befolkningens Underhold.
Bergverksdriften er, uagtet Landet ingenlunde er
fattigt paa mineralske Produkter, ubetydelig; der
udvindes især Bly og Marmor. Industrien var,
da Landet blev uafhængigt, aldeles forsømt, men
senere har Regjeringen taget sig af den, og
den har lidt efter lidt udviklet sig i ikke ringe
Grad, om der end ikke er Tale om nogen videre
Udførsel af Industriprodukter. De fortrinligste
inden Landet fabrikerede Sager er Silke- og Lintøi
samt Broderier i Guld og Sølv. Handel og
Sjøfart er paa Grund af den lange Kyftstrækning
med dens mange Havne ganske livlig; Udfprselen
omfatter Landets Naturprodukter, Indførselen især
engelske og franske Industrifrembringelser samt
Kolonialvarer. Værdien af Udførselen var 1874
75½ Mill. Francs og af Indførselen 120⅓ Mill.
Francs. Antallet af ankomne og afgaaede Skibe i
Rigets Havne var 1874 tilsammen 142,503; Landets
egen Handelsflaade udgjorde s. A. 5,202 Skibe,
hvoraf 4,097 Kystfartøier. Samfærdselen i det Indre
lider under Mangel paa brugbare Veie; af
Jernbaner findes kun én mellem Athen og Piræus, ca. 1
Mil lang. Telegrafernes Længde er noget over
200 Mil. — Mynténheden er Drakmen =
1 Franc (72 Øre), som deles i 100 Lepta. Maal
og Vegt er ordnede efter det metriske System, men
med græske Navne for Enhederne. Af større
Bankinstituter findes Nationalbanken i Athen og den
ioniske Bank paa Korfu. — Grækenlands
Forfatning er indskrænket monarkisk;
Nationalforsamlingen („Raadet“) vælges paa tre Aar ved direkte
Valg med hemmelig Afstemning og kan
naarsomhelst opløses af Kongen; denne, som fører Titel
af „Hellenernes Konge“, er uansvarlig og vælger
og afskediger sine (7) ansvarlige Ministre. Han
har Benaadningsret, dog kræves til dens Udøvelse
mod politiske Forbrydere Nationalforsamlingens
Samtykke. Almindelig Stemmeret finder Sted;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
