Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grlrtenland
uomtvistelige Hegemoni i hele Grækenland.
Imidlertid bidrog selve dette Hegemoni til at skade
Sparta, idet den uvante Magt bragte den gamle
spartanske Aand i Forfald; ogsaa benyttede det
sin Magt ligeoverfor de øvrige Stater paa en
saadan Maade, at disse ikke længe kunde eller
vilde taale den. De tredives Tyranni i Athen
styrtedeS allerede 403 under Thrasybulos’s
Anførsel, og Demokratiet gjenoprettedes. Da Sparta
kort efter indlod sig i Krig med Persien for at
støtte de græske Stater i Lilleasien, optraadte Ko
rinth, Argos og Theben som dets afgjorte
Fiender, og den sidstnævnte Stat greb i Anledning af
Grændsestridigheder mellem de opuntiske Lokrer og
Fokerne til Vaaben mod Sparta, som
understøttede de sidstnævnte. Thebanerne seirede ved
Haliartos 395 og Atheneren Konon vandt kort
efter en Seier ved Knidos over Spartanerne;
men disse seirede til Gjengjeld ved Koroneia 394,
hvorved de af Modstanderne vundne Fordele igjen
gik tabt. Krigen, som fik Navn af den korinthiske
Krig, fordi den senere især dreiede sig om Korinth,
varede under vexlende Held til 387, da den
saakaldte antalkidiske Fred kom istand, ifølge hvilken
Kypros og de græske Byer i Lilleasien skulde
tilhøre Persien, de øvrige græske Stater være
uafhængige. Spartas Hegemoni erkjendtes derved,
at det fik det Hverv at exekvere
Fredsbestemmelserne. Dets hensynsløse Fremfærd skaffede det
imidlertid endnu flere Fiender; saaledes blev
Mantineia erobret og tildels ødelagt 385 og Borgen
(Kadmeia) i Theben indtaget ved Forræderi 382;
den spartanske Besætning, som derpaa lagdes i
Borgen, styrede Theben paa en tyrannisk Maade,
indtil den forjoges af Pelopidas 379. Denne
Begivenhed gav Signalet til en almindelig
Reisning mod Sparta, i hvilken Theben, understøttet
af den igjen opblomstrede atheniensiske Sjømagt,
blev Sjelen. Efterat de øvrige græske Stater
371 havde sluttet Fred med Sparta, fortsatte
Theben med Held Krigen under Epaminondas’s
Anførsel. Han vandt 371 en glimrende Seier
ved Leuktra og 362 en anden ved Mantineia; i
Mellemtiden var denne sidste By gjenopbygget,
Megalepolis grundet som Midtpunkt for en
arkadisk Enhedsstat, og Messenien befriet fra Spartas
Herredømme. Efterat Athen 358 havde faaet
Euboia igjen, fik det 357—55 en Krig med sine
Bundsforvandte, i hvilken disse gjorde sig uaf
hængige. Paa samme Tid udbrød den fokiske
(ogsaa kaldt den tredie hellige) Krig mellem
Fokerne, som havde bemægtiget sig Helligdommen i
Delfi, paa den ene Side og Thebanerne, Lokrerne
og Thessalerne paa den anden. I denne Krig
blandede Filip af Makedonien sig og benyttede sig
af de forvirrede Forhold i Grækenland til at gjøre
sig selv til den herskende. Efter at have erobret
Olynth og tilvendt sig selv Fokernes Sæde og
Stemme i Amfiktyonerraadet (s. d.) mødtes han af
Athenerne, Thebanerne og deres Forbundsfæller,
men slog dem alle ved Kharoneia 338, i hvilket
Slag han gjorde Ende paa Grækenlands Frihed.
Efter Filips Død gik hans Herredømme i
Grækenland over til hans Søn, Alexander den store,
som førte en Hær Grækere mod Persien og
omstyrtede det persiske Rige. Et Opstandsforsøg
335 straffedes med Thebens Ødelæggelse. Efter
Alexanders Død blev ogsaa Grækenland Gjenstand
Groekenland
for Stridighederne mellem hans Feltherrer. Ved
den Fred, som sluttedes mellem disse 311,
bestemtes det, at de græske Stater skulde være fri;
men alle de, som havde delt Alexanders Rige
mellem sig, søgte hver paa sin Kant, under
Foregivende af at vaage over denne Frihed, at skaffe
sig Indflydelse i Grækenland. Saaledes tilrev
Demetrios Poliorketes sig 307 Magten i Athen,
gjenoprettede der den demokratiske Forfatning og
bemægtigede sig ogsaa Herredømmet i Korinth,
Megara, Sikyon m. sl. Stæder. Efter Slaget ved
Ipsos 300 gik dette hans Herredømme tabt; vel
vandt han Athen og Størstedelen af Peloponnes
tilbage, men det gik snart igjen tabt, efterat han
havde besteget den makedoniske Trone. 279 brød
Brennus med sine Krigerskarer ind i Grækenland;
Grækerne forenede sig og seirede ved
Thermopylerne, Øta og Parnassos, ligesom Athen og Sparta
med Held modstod Pyrrhos’s Erobringsforsøg
274. 272 bemægtigede Antigonos Gonatas sig
Athen og Korinth. En Ytring af Grækernes
Ønske om at slutte sig sammen og værne om sin
Selvstændighed var Stiftelsen af det akhæiske
Forbund 281, oprindelig mellem Dyme, Patrai,
Triteia og Farai, men som under Aratos’s
Ledelse udvidedes til ogsaa at omfatte Sikyon,
Korinth, Megara, Epidauros, Megalepolis, Argos
m. fl. Stæder; Forbundet stod ogsaa i et
venskabeligt Forhold til Athen. Et lignende
Forbund var del ætoliske; men istedenfor at slutte
sig sammen blev begge Forbund snart aabenbare
Fiender. Ogsaa Sparta fik det akhaiske Forbund
mod sig, og Aratos tog sin Tilflugt til
Makedonerkongen Antigonos Doson mod denne Stat.
Antigonos oprettede snart igjen Makedoniens Herredømme
over Grækenland, hvis fleste Stæder forenedes til et
Forbund under Makedoniens Overhøihed. 217
udbrød en ny Krig mellem Akhæerne og Ætolierne, men
den stansedes snart af Filip den femte af Makedonien.
Imidlertid sluttede Ætolierne 211 et Forbund med
Filips Fiender, Romerne, hvilket senere tiltraadtes
ogsaa af Sparta, Messenien og Elis. Efterat
der i flere Aar var kjæmpet med vexlende Held,
kom 205 en Fred istand mellem Filip og
Romerne; Grækerne klagede imidlertid snart over, at
den første ikke overholdt Freden, og Romerne tog
deraf Anledning til at erklære ham Krig paany.
Efterat den romerske Feltherre Titus Quinctius
Flamininus 198 var kommen til Grækenland, gik
de fleste akhæiske Byer over fra Filip til Romerne,
og Slaget ved Kynoskefalæ 197 gjorde Ende paa
Makedoniens Herredømme over Grækenland.
Romerne benyttede sig nu klogelig af de mange
indbyrdes Stridigheder mellem de i Navnet uafhængige
græske Stater til at underkaste sig den ene af dem
efter den anden, og ved Korinths Ødelæggelse
af Mummius 146 gik Landets Frihed ganske
under for lange Tider. Umiddelbart efter denne
Begivenhed blev Grækenland taget i Besiddelse
af Rom og henlagt under Statholderen i
Makedonien. Flere strenge Forholdsregler, som i
Begyndelsen blev tagne mod de græske Stater,
mildnedes snart igjen, og enkelte af dem, saaledes
Athen, hævede sig til en vis Grad af Blomstring
og Velstand; men Krigen med Mithridates (fra
88), i hvilken Athenerne, Akhæerne,
Lakedæmonierne og Bøotierne lod sig forlede til at deltage
mod Rom, bragte megen Elendighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
