Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guadalaxara (Hovedstad i Jalisco) - Guadalquivir, arab. Vad-al-Kebir - Guadarama, se Sierra de Guadarama - Guadeloupe - Guadet, Marguerite Elie - Guadiana, arab. Vadi-Ana, hos Romerne Anas - Guadix - Guajaktræ ell. Pokkenholt. — Guajacin. — Guajaktræolie. — Guajakbark. — Guajakharpix. — Guakjaksyre - Guajava- ell. Guavatræ. — Psidium aromaticum, P. pomiferum og P. pyriferum - Guanahani, se San Salvador - Guanajuato ell. Guanaxuato (Stat). — Guanajuato ell. Santa-Fé de Guanajuato (Hovedstad) - Guanako, se Lama - Guancher - Guano. — Fiskeguano (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gulldlllaxara
Guadalaxara, Hovedstad i Staten Jalisco i
Mexiko, 60 Mil nordvest for Byen Mexiko, med
72,000 Indb. I Nærheden er rige Sølvgruber.
Guadalquivir (udt. —kivir), arab.
Vad-al-Kebir, Flod i det sydlige Spanien udspringer i
Provinsen Jaen paa den østlige Skraaning af
Sierra de Cazorla, lpber mod Nordost og Nord,
derftaa mod Best, Bestsydvest og Sydsydvest, deler
sig kort ovenfor sin Munding i flere Grene, som
siden igjen forenes, og falder efter et Løb paa 60
Mils Lamgde i Bugten ved Cadix. Den er noest
Tajo den vigtigste af Spaniens Floder, idet den
paa en lang Strækning er seilbar (for større Skibe
dog kun til Sevilla). Dens vigtigste Bifloder er
paa høire Side Guadalimar og Jándula, paa
venstre Guadiana-Menor, Guadajoz, Jenil m. fl.
Guadarama, se Sierra de Guadarama.
Guadeloupe (udt. —lup), den største af de
smaa AnWer i Vestindien, 18 Mil nordvest for
Martinique, bestaar egentlig af to ved et smalt
Sund adskilte Øer, tilsammen af 28½ Kv.mils
Størrelse. Den vestligste og største af Øerne
gjennemstryges af en skovdækket vulkansk
Fjeldkjede, hvis høieste Top er den 4,800 Fod høie
Vulkan La Souffrière. Den østlige Ø er derimod
ganske flad. Indbyggernes Antal er 117,000;
Produkterne er isar Kaffe, Sukker, Kakao og Bom
uld. Sammen med nogle ncrrliggende Smaaøer
udgjflr Guadeloupe et Guvernement paa 33
Kv.mils Størrelse, med 164,000 Indb. Hovedstad
Basseterre (s. d.) — Guadeloupe opdagedes
af Kolumbus 1493 og besattes 1635 af
Franskmændene, i hvis Besiddelse Ven siden har varet
med Undtagelse af Tidsrummet 1759—63 og
1810—14, da den var i Englcrndernes Besiddelse.
Guadet (udt. Gyade), Marguerite Elie, fransk
Politiker, f. 1758, var ved Revolutionens Udbrud
Advokat i Bordeaux og valgtes derfra til
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til
Girondinerne og ved sin henrivende Veltalenhed snart
blev en af deres Anførere. Efter Girondens Fald
1793 flygtede han til Bordeaux, men blev n. A.
greben der og henrettet.
Guadiana, arab. Vadi-Ana, hos Romerne
Anas, Flod i Spanien, udspringer i Provinsen
Albacete paa Sierra de Alcaraz, danner først en
Række smaa Indsjøer, forsvinder derpaa i Jorden
og fortsatter sit Løb flere Mil under denne,
indtil den gjennem „Los Ojos Guadiana“ igjen
træder frem i Dagen. Den løber nu i flere sterre
Bugtninger mod Veft til Badajoz. danner derfra
og til Mansara Groendsen mod Portugal, træder
derpaa md ftaa dette Lands Omraade, indtil den
fra Pomarao til sit Udftb i Bugten ved Cadix
atter danner Grcrndsen mellem Spanien og
Portugal. Lcrngde 110 Mil. Dens vigtigste Bifloder
er tilhøire Záncara og Giguela, tilvenstre Javalon,
Ardila og Chanza.
Guadix (udt. Guadich), By i den spanske
Provins Granada, med 10,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.
Guajaktræ ell. Pokkenholt, Veden af et i
Vestindien, iscrr paa Jamaika og San Domingo
voxende Træ, Guajacum officinale. Den ydre
Ved er gul, Kjerneveden grønagtig brun, meget
haard, harpixglinsende og tungere end Vand. Ved
at bearbeides udvikler den en behagelig Lugt.
Den bruges til Dreierarbeider, Keglekugler,
Skibsblokke o. lign.; i raspet Tilstand var den tidligere
hyppig anvendt i Medicinen mod Syfilis og flere andre
Sygdomme. Den indeholder et bittert Extraktiv
stof, Guajacin, samt Guajakharpix; ved Destil
tation afgiver den en tung, brun Olie,
Guajaktræolie. — Guajakbark, Barken af
Guajaktræet, bruges undertiden i Medicinen paa samme
Maade som Veden; den indeholber en Harpix,
som er forskjellig fra Vedens. — Guajakharpix
udsveder enten af sig selv fra Guajaktrcret eller
vindes ved Udkogning af dette. Den er grønagtig
brun, skjør og glinsende i Bruddet, opløses let i
Alkohol, mindre let i Æther og vanskelig i
Terpentinolie og fede Olier. Den indeholder 70 %
af en eiendommelig Syre, Guajaksyre, samt flere
Harpixer. I Medicinen bruges den ligesom Veden
og Barken.
Guajava- ell. Guavatræ (Psidium),
Planteslægt af Myrtefamilien, omfatter Buske med altid
grønne, modsatte, helrandede Blade og hvide,
vellugtende Blomster i Bladhjørnerne. Frugten er
hos de forskjellige Arter af forskjellig Form og
Farve, sød og velsmagende og hører i Amerikas
tropiske Lande, hvor den har hjemme, til de mest
yndede Frugtsorter. De hyppigst dyrkede Arter
er Psidium aromaticum, P. pomiferum, hvis
Dyrkning nu er bleven udbredt ogsaa til de varme
Dele af Asien, og P. pyriferum, som er
forplantet til næsten alle tropiske Lande. Barken af alle
Arter bruges til Garvning.
Guanahani, se San Salvador.
Guanajuato ell. Guanaxuato (udt. —chuato),
Stat i Republiken Mexiko, paa Høisletten
Anahuac, ca. 530 Kv.mil stor med 730,000 Indb.,
hvoraf 300,000 Indianere. Staten har rige
Sølvgruber. — Hovedstaden, Guanajuato ell.
Santa-Fé de Guanajuato, er en Bergstad med
56,000 Indb. og et Universitet.
Guanako, se Lama.
Guancher (udt. Guantsjer), de oprindelige Be
boere, som forefandtes paa de kanariske Øer ved
Spaniernes Erobring af disse, skildres som et
velvoxent og smukt, tappert, men fredeligt Hyrdefolk.
Beboerne paa de forskjellige Øer stod ikke i
Forbindelse med hverandre og befandt sig paa et forskjelligt
Kulturstandpunkt. De blev undertvungne af
Spanierne og blandede sig med disse, saa at de nu
fuldstændig har ophørt at existere som særeget
Folk. Deres Sprog er kun bevaret i Fragmenter
og er en Dialekt af Berbernes.
Guano, Exkrementer og døde Kroppe af Sjøfugle
og Sjødyr, som i Tidens Løb er blevne samlede til
store Masser paa mange Smaaøer og Holmer i
de sydlige Have og paa enkelte Steder af disses
Fastlandskyster. Isar findes Guano i Mangde
paa Chincas-Øerne ved Perus Kyst, hvor den
forefommer i Lag paa indtil 300 Fods Tykkelse.
Den var allerede i lang Tid brugt som Gjødning
af Indbyggerne i Peru, Chili og Bolivia, førend
man ca. 1840 begyndte at overføre den til
Europa til samme Brug. Forbruget af denne
Artikel har stadig voxet, og Udførselen alene fra
Peru har i den nyere Tid udgjort over 10
Millioner Centner aarlig. Man har gjentagne Gange
frygtet for, at Forraadet snart skulde være
tilende, noget, som dog neppe er befrygte, da der
stadig opdages nye Guanoleier. De virksomme
Stoffer i Guano er letopløselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
