Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalen - Guddalelv - Gde, Hans Fredrik - Gudelære, den græske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guddalelv
paa Skov og kan i saa Henseende ingenlunde
maale sig med Nabodalføret Østerdalen.
Hovedvasdraget er Lougen, Norges næststørste Vasdrag. —
1 Historien er Dalen og dens Beboeres Navn
fornemmelig kjendt af den Seier, som her vandtes
over et skotsk Korps under Oberst Sinclair (s. d.)
1612. I civil Henseende udgjør Gudbrandsdalen
2 Fogderier og 3 Sorenskriverier.
Guddalelv, Vasdrag i Ytre Holmedals
Prestegjeld, Nordre Bergenhus Amt, danner den
anselige Harefos.
Gude, Hans Fredrik, berømt norsk
Landskabsmaler, f. i Kristiania 13de Marts 1825, viste
allerede som Smaagut en afgjort Begavelse for
Tegning og fik fra sit tolvte Aar Undervisning af
Flintoe, ligesom han besøgte Tegneskolen, medens
han forberedte sig til Examen Artium. Welhaven,
som var bleven opmarksom paa hans Begavelse,
raadede imidlertid hans Fader ivrig til at lade
ham uddanne den, og saaledeS kom han 1841,
istedenfor at innskrives ved Universitetet, til at
reise til Düsseldorf, hvor han efter den
oprindelige Bestemmelse skulde uddanne sig til
Historiemaler under Hildebrandts Veiledning. Forholdene
førte imidlertid med sig, at han isteden gjennem
Andreas Achenbach blev vunden for Landstads
maleriet, i hvilket han mootog Veiledning af
Achenbach og J. W. Schirmer, hvilken sidste med sin
strengt ideale, stilfulde Komposition blev af stor
Betydning for den unge Kunstner som en
Modvegt mod den Indflydelse fra realistiske Kolorister
inden Landskabsmaleriet, som Ruysdael og
Everdingen, der netop gjorde sig stærkt gjeldende hos
ham. Sommeren 1843 gjorde Gude en Studie
reise i Norge, hvor han traf sammen med Adolf
Tidemand, til hvem han snart traadte i et
Venskabsforhold, der uafbrudt varede til Tidemands
Død og blev af stor og gavnlig Indflydelse paa
begge. Vinteren 1843—44 opholdt Gude sig atter
i Düsseldorf, hvor han blandt flere Arbeider
udførte et „Høifjeldsbillede“ for Kristiania
Kunstforening, hvilket vakte Opsigt og Bifald i de
hjemlige Kunstkredse. 1844 gjorde han efter at have
malet flere Billeder, som blev solgte i Holland,
en Studiereise i Tyskland; 1845 besøgte han Norge
og blev i Kristiania Vinteren over, hvorefter han
Sommeren 1846 bereiste Gudbrandsdalen sammen
med Eckersberg og Cappelen. Om Vinteren reiste
han tilbage til Tyskland, hvor han forblev til 1848
og i denne Tid malede et stort Høijeldsbillede
(nu paa Rosendal i Hardanger) og sammen med
Tidemand „Brudefærden i Hardanger“. 1848
kom han hjem og opholdt sig i Norge til
Begyndelsen af 1851. I denne Tid deltog han bl. a.
i den kunstneriske Udsmykning af det netop opførte
Oskarshal, til hvis Salon han udførte fire store
Billeder fra Sognefjorden, og malede sammen med
Tidemand „Aften paa Krøderen“. Efter at være
vendt tilbage til Düsseldorf udførte han foruden
flere Billeder paa egen Haand ogsaa forskjellige nye
Arbeider i Fællesskab med Tidemand; særlig kan
blandt disse anføres „Ligfærd paa Sognefjorden“
(1853). 1854 modtog han Tilbudet om et
Professorat ved Akademiet i Düsseldorf og vandt i
de følgende Aar en stedse stigende Anerkjennelse
som en af Samtidens første Mestre paa sit Felt.
1862 nedlagde han sin Post i Düsseldorf og tog
efter et kort Ophold i Norge Bolig i Wales, hvis
Gudellrre, den grceste
Natur inspirerede ham til en Række Fremstillinger.
Efterat hans forrige Lærer Schirmer, hvis
Efterfølger han havde været som Professor i
Düsseldorf, og som siden 1854 havde varet Direktør for
Akademiet i Karlsruhe, var død 1863, blev Gude
hans Eftermand i den sidstnævnte Post, som han
beklædte til 1880, da han efter et Besøg i Norge
tiltraadte et Professorat ved Berlins Akademi. —
Gude hører utvivlsomt til Nutidens mest
betydelige Landskabsmalere. I Begyndelsen af sin
Kunstnerbane valgte han fortrinsvis at fremstille Scener
af det norske Høifjeld; senere har han hentet et
stort Antal Motiver fra Fjordene og Kysten. Det
er ellers en Særegenhed ved ham, at han synes
stedse at have en Trang til at vælge sig en ny
Art af Emner og tildels en ny Behandlingsmaade;
en mere overfladisk Begavelse vilde utvivlsomt lide
ved saadanne Overgange, næsten Spring, fra det
ene til det andet, men Gudes Alvor og grundige
Indtrængen i ethvert nyt Stof har bevaret ham
fra at komme paa Afveie i sin Kunst og gjort, at
man med Glæde modtager ethvert nyt Arbeide
fra hans Haand som et Vidnesbyrd om hans
aldrig svigtende Genialitet og hans sandt kunstneriske
Blik paa Naturen. Foruden Fremstillinger af
den norske Natur har han ogsaa leveret
fortræffelige Billeder fra Wales og fra flere tyske Egne;
Italien har han derimod ikke indladt sig paa at
skildre, ja ikte engang besøgt. Staffagen i hans
Billeder røber, at han ogsaa har en fremragende
Begavelse som Figurmaler. Foruden de af hans
Arbeider, som allerede er nævnte, kan endnu
anføres „Vossestranden“, „Fjeldlandskab fra Lærdal“,
„Birkeskog“ og „Norsk Fjeld“, alle i
Nationalgalleriet i Kristiania, „Fos“ (i Louvre),
„Fiskerhytte vcd Solnedgang“, „Aftenstille ved Kysten“
og „Nødhavn paa den norske Kyst“. Han har
modtaget en Række Medailler ved forskjellige
Kunstudstillinger, saaledes i Berlin 1852 og 1860, Paris
1855, 1861, 1869 og 1878, Köln 1861,
Stockholm 1866, Wien 1873 og Filadelfia 1876.
Gudelære, den græske. Grækenlands crldste
Guder er de samme som de indiske, kun sareget
udviklede. Himmelguden heder her Zeus,
Gudernes Herre og Fader; hans Hustru og Syster er
Hera (Himmeldronningen, et Modstykke til
Gemeter eller Demeter, ɔ: Moder-Jord); hans Brødre
er Hades (den usynlige ɔ: Underverdenens Gud)
og Poseidon (Havguden). Ligesom saaledes
Himmelen, Jorden og dennes Indre var personificerede
til Guddomme, laa det ogsaa nær at dyrke Ilden,
Menneskets uundværlige Tjener og paa samme Tid
det voldsomme, ødelæggende Element; Ilden paa
den huslige Arne fik sin Personifikation i Hestia,
den heftige vulkanske Ild fra Jordens Indre i
Hefaistos. Ægte græske var ogsaa Krigsgudinden
(senere Gudinde for Kunster og Videnskaber),
Pallas Athene, som blev Byen Athens
egentlige Gudinde (Athene Polias), ifølge Sagnet efter
en Kamp med Havguden Poseidon, der var de
sjøfarende Ioners ældre Hovedgud. Dorernes Hovedgud
var Apollon, hvis fornemste Sæde var Oraklet i
Delfoi. Meget tidlig optoges ogsaa fremmede Folks
Guddomme, som imidlertid snart formede sig efter
Grækernes Forestillinger til specifikt græske Væsener.
Fra Sidon overførtes saaledes Dyrkelsen af Astarte,
som i Grækenland antog Navnet Afrodite;
Fønikernes Skibsstavne var prydede med hendes Billede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
