Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære, den indiske - Gudelære, den nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudeloere, den nordiske
Halvguder og Heroer er Gudelæren i den senere Periode
ferdeles rig. — Om Buddhismen, som betegner
den næste Periode i den indiske Religions
Udvikling, se Buddha. — En af de ældste Grene af
Buddhismen er den, som forefindes hos de
saakaldte Dsjainas, som forøvrigt dyrker de samme
Guder som Visjnuiterne. — (Se forøvrigt Art.
Indien).
Gudelære, den nordiske. Ogsaa de
germaniske Folk bevarede Grundtrekkene af den gamle
Fælles-Religion (se Gudelære, den indiske): ogsaa
deres Guder var oprindelig Lysguder, der kjæmpede
mod Mørkets Dæmoner; men efterhaanden fik denne
Religion Indtryk af Folkenes Omgivelser: man levede
i Strid med Nabofolk og i Kamp mod en haard og
karrig Natur; derfor blev Guderne Kampguder og
deres Fiender blev Trold eller Riser, der boede i
Fjeldene, i Havet, i den vilde Natur. Den ældste
Lysgud spaltede sig allerede tidlig i 3 Guder:
Thonar (Thor), Tordenens Gud, Tius (Tyr)
Krigsguden, og Vodan (Odin) Seirens og
Visdommens Gud, som blev Gudernes Fader; hans
Hustru var Fria (Frigg), Kjærlighedens Gudinde.
Denne Religion holdt sig lengst hos de nordiske
Folk; men da disse i det 9de og 10de Aarh.
drog paa Vikingstog til de kristne Lande og ofte
slog sig ned her, modtog de Indtryk af de kristne
Folks Religion og Traditioner og blandede disse
md i sin egen Religion og Digtning. Fra disse
Aarhundreder er bevarede en Række Digte („den
cældre Edda“), der saaledes fremstiller den nordiske
Religion med fremmede Tilsætninger, uden at
man endnu med Sikkerhed har formaaet at
udskille de forskjellige Tiders Standpunkter; man ser
kun, at Kristi Kors har været Forbilledet for
Yggdrasil (se nedenfor 2). Kristi Død for Balders Død,
at Bibelens Beretninger findes igjen i Sagnene om
den store Vandflod og om Ragnarok (Verdens
Undergang) osv. — Hovedtrækkene af den nordiske
Gudelære, saaledes som Snorre fremstiller den i „Edda“
(s. d.) er følgende: 1) Verdens Tilblivelse.
I Tidens Ophav var der to Verdener, det lyse
og luende Muspelshejm i Syd, for hvilket
Surt raadede, og det kolde og mørke Nivlhejm,
med Brønden Hvergelmer i Nord. Mellem
disse Verdener var der et svælgende Dyb
Ginnunga-Gap. Fra Hvergelmer randt de iskolde
Strømme Elivaagerne; Rimet af disse mødtes i
Ginnunga-Gap med Gnister fra Muspelshejm
og belivedes ved Hedens Kraft, hvorved Ymer
blev til; fra ham stammede Jaatnernes,
Rimthursernes eller Bergrisernes onde Æt.
Sammen med Ymer blev ogsaa Koen Audhumbla til.
Den slikkede nogle salte Rimklumper, og derved
fremkom Bure, et stort, fagert og mægtigt Væsen.
Han var Fader til Bur, og dennes Sønner var
Odin (udt. Óděn), [[** innsatt caron, er det heller ĕ breve? **]] Vile og Ve. Odin blev igjen
Fader til de milde og mægtige Æser (Aaser). —
Burs Sønner dræbte Ymer, og i hans Blod
druknede hele Rimthursernes Æt paa et Par nær, fra
hvem nye Jaatunætter stammede. Burs Sønner
førte Ymers Legeme midt ud i Ginnunga-Gap;
af hans Krop dannede de Jorden, af hans Blod
Sjøen, af hans Ben Bjergene og af hans Haar
Træerne; af hans Hovedskalle skabte de Himmelen.
Den hvelvede de høit over Jorden og prydede
den med Sol, Maane og Stjerner, som skabtes
af Gnister fra Muspelshejm; Hjernen spredte de
Gudeloere, den nordiske
rundt om i Luften, og den blev til Skyer. Rundt
om Jordens Skive lod de Havet strømme, og
ved dets yderste Strande nedsatte de undkomne
Jaatner sig i Jaatunhejm og Utgaard, Til Værn
mod dem dannede Guderne af Ymers Øienbryn
Borgen Midgaard til et Gjerde om den indre
Jord. Fra Himmelen til Jorden spendte de
Broen Biv-rost eller Regnbuen.
Jaatunkvinden Nat, sort og mørk som hele hendes
Æt, blev ved Aasesønnen Delling Moder til
Dag, der var lys og fager som Faderen. Odin
satte Moder og Søn paa Himmelen og bød dem
kjøre over Jorden hvert Døgn. Nat kjører foran
med Hesten Rimfakse, som hver Morgen
dugger Jorden med Skummet af sit Bidsel. Dag
følger efter med Hesten Skinfakse, hvis Manke
spreder Lys over Luften og Jorden. Ormene, som
fremkom i Ymers Kjød, blev til Dverge; de fik
efter Gudernes Bud menneskelig Forstand og
Skikkelse. De var dygtige Smede, boede i
Jorden og i Stene, men taalte ikke Dagens Lys. —
Engang gik de tre Æser Odin, Høner og
Loder ved Bredden af en Sjø; der fandt de to Træer
og skabte af dem de første Mennesker, Manden Ask
og Kvinden Embla. Odin gav dem Liv, Høner
Forstand, og Loder Blod og fager Farve. Fra
Ask og Embla stammer hele Menneskeslægten. —
2) Verdens Opholdelse. Den altid grønne
Ask Ygg-drasil (udt. Ygg-drasel og betyder
Odins Hest eller Galge) er det herligste af alle
Træer. Det spirer fra tre Rødder; den ene er
i Nivlhejm, og paa den gnager Ormen
Nidhugger; den anden er i Jaatunhejm, og den tredie
hos Æserne i Himlen. I Askens Top sidder en
Ørn, som véd meget; i Træets Grene løber 4
Hjorte; men op og ned ad dets Stamme farer
et Ekorn, som bringer Avindsord mellem Ørnen
og Nidhugger. Under den Rod, som spirer fra
Jaatunhejm, er den vise Jaatun Mimes Brønd;
under den, som spirer fra Himlen, er den hellige
Urde-Brønd; der er Gudernes Domsted, og
derhen rider de daglig over Broen Biv-rost. Ved
denne Brønd har de tre Norner Urd,
Verdande og Skuld sit Sæde. De pleier Træet og
øser Brøndens rene Vand over dets Stamme.
Nornerne uddeler Livet og raader for Skjebnen,
og deres Dom kan ingen rokke. — 3) Guderne
og deres Boliger. I Himlen er Æsernes
Bolig Aasgaard; midt i den er Ida-Volden,
Gudernes Samlingssted, med Odins Høisæde
Lidskjalv, hvorfra han ser ud over hele
Verden. Odin (Alfader) er den fornemste af Æserne;
han raader for alle Ting, og ham hædrer alle
Guder som Fader. Hans Hal er Valhall.
Spyd danner dens Loft, den er tækket med Skjolde,
og dens Benke er prydede med Brynjer. Did
byder Odin alle Mænd, som falder i Strid;
derfor kaldes han Valfader, d. e. de Valgtes Fader,
og de, som kommer til Valhall, kaldes Ejnherjer.
Der strides de hver Dag og fælder hverandre;
men om Aftenen bliver de levende igjen og rider
forligte til Valhall. Her mættes de med Flesk
og rækkes Mjød af Valkyrjerne. Disse kaldes
ogsaa Odins Møer; dem sender han til
Slagene for at vælge Mænd til Valhall. Ved Odins
Side staar Ulvene Gere og Frete, dem sender
han ud hver Morgen for at hente Tidender fra
den vide Jord; paa hans Skulder sidder Ravnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
