Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudelære, den nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudelaere, den nordiske
Hugin og Munin; hans Hest er den ottefodede
Sleipner; til Kamp rider han med Guldhjelm,
fager Brynje og Spydet Gungner, som han
sender ud, naar han vil vække Kamp. Odin er
ogsaa Visdommens og Skaldskabets Gud; han
satte „i Tidens Morgen“ sit ene Øie i Pant for
at lære Kundskab af Mime og hentede Suttungs
Mjød for at blive Skald. Han har ogsaa lært
Menneskene Runer og alle hemmelige Kunster. —
Thor er den stærkeste af Guderne. Hans Bolig
er Thrudvang; han kjører i en Kjærre, som
drages over Himmelen af to Bukke, hvorfor han
kaldes Ake-Thor. Altid er han i Strid med
Jaatnerne og bruger da sin gode Hammer,
Mjølner, som alle Jaatner kjender, „thi den har knust
mangen Hovedskal paa deres Frænder“. Hans
Hustru er Siv, hvis Haar er af Guld; Drengen
Thjalve og Pigen Røskva følger ham ofte paa
hans Reiser. — Balder er god, vis og mild og
saa fager, at det lyser af ham. Hans Hustru er
Nanna, og hans Bolig er Breidablik, hvor
intet urent findes. — Njord stammer fra de vise
Vaner; han raader for Vindens Gang, stiller
Sjø og Ild og giver Menneskene Rigdom. Hans
Hustru er Jaatunkvinden Skade, og han bor i en [[** sic, hvorfor denne "en" ?? **]]
Noatun ved Sjøen. — Frøy er Njords Søn,
og ham er det godt at paakalde for at faa gode
Aaringer, Fred og Rigdom. Hans Bolig er
Alvheim. Hans Hustru er Jaatundatteren Gerd;
for at faa hende maatte han give sit gode Sværd
bort. — Tyr er énhaandet; han er djærv og
modig, og ham skal alle tapre Mand paakalde. —
Brage, den langskjeggede, er vis og veltalende;
han er Skaldekunstens Gud; hans Kone Idun
gjemmer de Æbler, som giver Guderne evig
Ungdom. — Heimdal er Gudernes Vogter og bor
paa Himinbjørg ved Biv-rost; han trænger
mindre Søvn end en Fugl, kan se 100 Mil langt
og er saa lydhør, at han hører Græsset gro. Naar
han blæser i sin Lur Gjallarhorn, høres det i alle
Verdener. De andre Æser er: den blinde Haad,
den tause Vidar, den gode Skytte Vaale, den
raske Skiløber Ull og Balders Søn Forsete,
som bor i Glitner og jevner alle Trætter mellem
Guder og Mennesker. Den høieste af Gudinderne
eller Aasynjerne er Frigg, Odins Hustru og
Gudernes Moder. Hun kjender alles Skjebne og
værger mange for Fare; hun bor i Fensaler,
Nast Frigg er Frøyja den fornemste Aasynje; hun
er Njørds Datter og kaldes Vanadis. Hun var gift
med Od, men han forlod hende, og hun græder ofte af
Længsel efter ham; derfor kaldes hun den graadfagre.
Hun raader for Kjærlighed. Hendes Vogn drages
af to Katte og hendes Bolig er Folkvang. —
For det oprørske og stormende Hav raadede Jaatnen
Æge eller Læ, som bor paa „Læsø“; han er dog
Æsernes Ven, og naar disse gjester ham, oplyses hans
Hal med skinnende Guld. Hans Hustru er Ran og
deres Døtre er Bølgerne. — 4) Det Ondes
Udbredelse og Verdens Forfald. I Verdens
første Tid var der Fred blandt Guder og
Mennesker. Men da Jaatunkvinder kom til Aasgaard,
spildtes Lyksaligheden, og der begyndte Strid i
Himmelen og paa Jorden. Jaatnerne angriber
jevnt Æserne, og det er alene Thors Kraft, som
magter at tvinge dem. Loke (udt. Laake)
stiftede mest ondt blandt Guder og Mennesker. Han
var af Jaatunæt men gik i Tidens Morgen i Fost-
Gudeloere, den nordiske
broderlag med Odin; han er fager af Aasyn, men
listig og ond i Sind. Han har tre fæle Børn:
Ulven Fenre, Midgaards-Ormen og Hel.
Æserne vidste, hvad ondt de kunde vente af denne
Lokes Æt, og bandt derfor Ulven, kastede Ormen
i Havet og styrtede Hel til Nivlheim. Alle de,
som dør af Sot eller Alderdom, kommer til hendes
sale Bolig Helheim. (Af Hel kommer Ordet
Helvede (helviti), der betyder Hels Straffested).
Den største Sorg voldte Loke Verden, da han ved
Svig fældte Balder den gode. Dennes Moder
havde taget Ed af alle Verdens Ting paa, at de
skulde skaane ham. En liden Kvist, Misteltein,
syntes hun dog var for ringe til at tages i Ed. Loke
rykkede Mistelteinen op og fik den blinde Haad til
at kaste den paa Balder. Dette blev Balders Bane.
Æsernes Sorg og Rædsel var stor; Odins Svend
Hermod red til Hel for at løse Balder ud fra
Helheim og fik Løfte om, at han skulde blive fri,
hvis alle Jordens Ting græd over hans Død.
Alt græd: Menneskene, Dyrene, Jorden, ja selv
Stenene. Kun en gammel Jaatunkvinde vilde ikke
græde, og derfor maatte Balder blive hos Hel.
Det var Loke selv, som havde skabt sig om til denne
Jaatunkvinde. Balders Hustru Nanna døde af Sorg
og blev brændt paa sin Mands Ligbaal; men over
Loke tog Æserne en forfærdelig Hevn. De bandt
ham til tre Stene og fæstede over hans Hoved en
Edderorm, hvis Gift altid skulde dryppe ned i
hans Ansigt. Lokes trofaste Hustru Sigyn stillede
sig hos ham og holdt en Skaal under
Edderdryppet; men naar den er fuld, og hun gaar bort for
at tømme den, drypper Edderet i Lokes Ansigt,
og han vrider sig, saa hele Jorden bæver. Deraf
kommer Jordskjelv. — 5) Gudernes og Verdens
Undergang. Engang skal Verden forstyrres, og
Æserne gaa under i Ragnarok eller Gudernes
Ende. Iforveien tager Fordærvelse og Ondskab
til i Verden; stadige Vintre raser med Storm og
Snefok. Sol og Maane og Stjerner forsvinder,
Jorden bæver, og Fjeldene styrter sammen. Alle
Baand slides; Ulven Fenre og Loke slipper løs,
og Midgaardsormen fnyser Edder over Luft og
Hav. Skibet Naglfar fører Rimthursernes Hær
over Havet; den anføres af Jaatnen Hrym.
Himlen revner, og Muspels Sønner kommer ridende
frem i straalende Fylking med sin Høvding Surt.
Alle søger til Kamppladsen paa den store Slette
Vigrid. Heimdal reiser sig og blæser i
Gjallarhornet; alle Guder samler sig til Things, Yggdrasil
skjælver, og alt i Himlen og paa Jorden opfyldes
med Rædsel. Æser og Einherjer væbner sig og
drager til Kampen. Odin rider først og møder
Fenrisulven, som sluger ham; men Vidar hevner
sin Fader og dræber Ulven. Thor kjæmper mod
Midgaardsormen, dræber den, men kvæles i dens
Edder. Frøy falder mod Surt, og Loke og
Heimdal fælder hinanden. Da slynger Surt sin Ild
over Verden; Røgen hvirvler, Luerne leger mod
Himlen, og den forbrændte Jord synker i Havet.
— 6) Verdens Gjenfødelse. Men det
guldtakkede Gimle forgaar ikke i den store
Verdensbrand. Did skal efter Ragnarok alle Gode samles
for evig at nyde Glæde. De Onde derimod,
ménvorne Mænd og Mordere, skal komme til
Naastrand (Ligstranden) rundt om Hvergelmer; der
skal de vade i Edderstrømme og pines af
Nidhugger. — En ny Jord, evig grøn og fager, skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
