Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guizot, François Pierre Guillaume. — Elisabeth Charlotte Pauline de Meulan. — Marguérite Andrée Elisa Dillon - Gul Feber - Gulathingslagen. — Gulathingsloven - Gulax, se Græs - Guld. — Guldchlorid. — Guldpurpur. — Kaliumguldcyanid. — Knaldguld. — Guldoxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gul Feber
Februarrevolutionen og i alle Spørgsmaal repræsenterede
Ludvig Filips personlige Politik, der gik ud paa
Fred udadtil og streng Konservatisme indadtil.
Under Februarrevolutionen anklagedes han med
sine Kolleger for Høiforraderi og flygtede til Eng
land, men frikjendtes og vendte tilbage til Paris,
hvor han forgjeves søgte at tage Del i det poli
tiske Liv ved at stille sig som Kandidat ved
Valgene til den lovgivende Forsamling. Senere blev
han en af de ivrigste Talsmoend for Fusionen
mellem Legitimifterne og Orleanisterne og oppo
nerede stadig mod Napoleon den tredies Regjering,
overfor hvilken han fFrst 1870 optraadte mere
forsonlig. Heller ikte efter Republikens Prokla
mation tog han direkte Del i det offentlige Liv,
men indstrcrnkede sig til sin litercrre Virksomhed.
Foruden de ftr navnte af hans Skrifter kan
endnu anføres hans Verk om Revolutionen i
England (2 Bd., 1827—28), „Forelæsninger over den
moderne Historie“ (6 Bd., 1828—30),
„Civilisationens Historie i Europa“ (1845),
„Civilisationens Historie i Frankrige“ (4 Bd., 1845), hvilke
to sidste er hans betydningsfuldeste Arbeider,
„Washington“ (1841), „Memoirer som Bidrag til min
Tids Historie“ (9 Bd., 1858—68), „Frankriges
parlamentariske Historie“ (4 Bd., 1863),
„Frankriges Historie, fortalt for mine Børnebørn“ (5 Bd.,
1872—75) og „Englands Historie, fortalt for mine
Børnebørn“ (2 Bd., udgivet efter hans Død 1876).
— Guizots Virksomhed som Statsmand er bleven
strengt dadlet ; man har beskyldt ham for at have vcrret
i høi Grad doktrinar og egensindig, medens hans
personlige Moralitet og Retstaffenhed var hcrvet
over enhver Tvivl. Som en besynderlig
Inkonsekvens har man fremhcevet, at han, skjønt ivrig
og orthodox Protestant, forfvarede Pavens verds
lige Magt og Jesuiterne. Som Historieskriver er
han i en sjelden Grad fri for Partiskhed og felger
uden Bihensyn sin skarpe og sunde Dømmekraft.
Stilen i hans Arbeider er kraftig og fyldig. —
Hans første Hustru Elisabeth Charlotte
Pauline de Meulan, f. 1773, d. 1827, hvem
han crgtede 1812, optraadte som Forfatterinde med
flere fortræffelige Skrifter for Ungdommen; det
samme var Tilfaldet med hendes Niece, Guizots
anden Hustru, Marguérite Andrée Elisa
Dillon, f. 1804, d. 1833.
Gul Feber (Febris flava), en akut smitsom
Sygdom, der er forbundet med Blodbrakning og
andre Blødninger, Feber, Smerter i Underlivet
osv., medens Huden antager en gul Farve. Den
optræder i Vestindien og Mellemamerikas
Kystlande, hvorfra den gjentagne Gange er bleven
forplantet til en Del af Nord- og Sydamerika, Afrikas
Vestkyst, Spanien og Italien. Længere mod Nord
end 46° er den ikke iagttaget. Paa de Steder,
hvor den raser, angriber den fortrinsvis Per
soner, som nylig er ankomne og saaledes ikke er
vante til Klimatet; Negrene stal gaa forholdsvis
fri for dens Anfald. Man har beregnet, at ca. ⅓
af de Angrebne dør. Virksomme Lægemidler mod
den gule Feber kjendes ikke, hvorfor Medicinen
maa nøie sig med at søge at forebygge Syg
dommens Optomft og Udbredelse, det fyrste ved
at bortstaffe Stoffer, som forpester Atmosfaren,
det sidste ved streng Afsondring af de Angrebne.
Gulathingslagen (Gulaþingslög), i
Middelalderen et af Norges fire Lagdømmer, indbefattende
omtrent Strcrkningen langs Kysten fra Søndmør til
og med Agder, medens dog ogsaa enkelte Bygder
paa Østsiden af Filefjeldene hørte til dette Lagdømme.
Thinget holdtes paa Gulen ved Sognefjorden.
Den for Lagdømmet gjeldende Ret,
Gulathingsloven, foreligger endnu nogenlunde fuldstændig
kun i et meste Haandskrift, den saakaldte Codex
Ranzovianus, der i de fyrste Kapitler
indeholder en dobbelt Text, hvoraf den ældre bærer
Olaf (den helliges) Navn, medens den vistnok kun
har vcrret et Privatarbeide fra Begyndelsen af det
12te Aarh., hvorimod den yngre indeholder de
under Magnus Erlingssøn foretagne Ændringer
i Landskabets Ret. Den sammenarbeidede Text
selv synes at tilhøre det 13de Aarhundredes
Begyndelse. Foruden Hovedhaandskriftet besidder man
Brudstykker af fire andre Membraner.
Gulax, se Græs.
Guld (Aurum, kemisk Tegn Au), et Grundstof,
et af de saakaldte adle Metaller, udmarker sig isar
ved sin gule Farve og smukke Glans, sin ringe
Haardhed (2,5) og sin betydelige specifike Vegt
(19,3). Det forekommer i Naturen nasten altid
gedigent, undertiden kemisk rent, men ofte blandet
med Sølv eller med meget smaa Mængder af Jern
eller Kobber; i Siebenbürgen findes det i kemist
Forbindelse med Tellur. Det krystalliserer i regel»
mæssige Oktaedre, men forekommer oftest traadet,
bladet eller kornet, isar i Flodleier, blandet med
Kvartssand, fra hvilket det stilles ved Stemning
(Udvaskning) og Udtrakning med Kviksølv. Det
holder sig i Luften og i Surstof uden at oxyderes
ved en hviltensomhelst Temperatur; det smelter
først ved 1240° C., altsaa noget vanskeligere end
Kobber, og forflygtiges ved meget høi Tempe
ratur. Selv i kold Tilstand er det overordentlig
strakkeligt og kan udhamres til yderst fine Blade
(Bladguld), som lader grønt Lys gaa igjennem
sig. Guldet angribes ikke af Saltsyre,
Salpetersyre eller Svovlsyre, men opløses i Kongevand
(en Blanding af Saltsyre og Salpetersyre). Det
anvendes til Smykker, til Forgyldning af
Gjenstande af andre Stoffer osv., men dets vigtigfte
Anvendelse er til Mynt (s. d.). Det forarbeides
i Almindelighed ikke i ren Tilstand, da det er
altfor blødt og let slides; det blandes derfor
(legeres) med andre Metaller, isar Sølv og
tildels Kobber. Disse Legeringers Indhold af
rent („fint“) Guld beregnes efter Karat, saaledes
at 24 Karats Guld er ganske rent, 20 Karats
Guld indeholder 20 Karat Guld og 4 Karat Sølv
eller Kobber osv. — Guldet er et af de
Metaller, forn langft har varet kjendt og benyttet
af Menneskene. I Oldtiden hentedes det sand
fynligvis især fra Indien og de nord for dette
liggende Lande, Afrika, Arabien, Illyrien m. fl. St.;
det rige Guldland Ofir, hvorfra Salomo ifølge
Bibelens Beretning hentede Guld, kan ikke med
Bestemthed paavises. I den nyere Tid har isar
Amerika og Auftralien spillet en vigtig Rolle inden
Rakken af de guldproducerende Lande. I
Amerika forekommer Guldet isar i Brasilien, Mexiko,
Kalifornien og de andre Stillehavsdistrikter i de
Forenede Stater. I Europa er de vigtigste Finde
steder for Guld Siebenbürgen og Ungarn. Forresten
findes det, om end i ubetydelige Mængder, i omtrent
alle Lande; ogsaa i Norge har man fundet Spor
deraf i nogle Elve i Finmarken samt ved Eidsvold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
