Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldregn. — Den almindelige Guldregn. — Alpeguldregn. — Cytisin - Guldris - Guldscha, Guldsja, Kuldja eller Ili - Guldsmed, Libelle, se Øienstikker - Gule Hav - Gulelven, se under Art. Guldalen - Gulerod. — Den almindelige Gulerod - Gulistan, se Saadi - Gulland, se Gotland - Gulosen - Gulowsen, Lona - Gulsot - Gulspurv, se Spurve - Gultræ. — Det ægte Gultræ (Gult Brasilietræ). — Morin ell. Morinsyre og Maclurin ell. Moringarvesyre. — Uægte Gultræ (Fisettræ). — Fisetin - Gumhinnen - Gumlere - Gummi. — Arabin og Bassorin. — Arabisk Gummi. — Kirsebær- og Plommegummi. — Tragantgummi (s. d.). — Gummiharpixer. — Gummigut. — Gummi elasticum, se Kautschuk. — Gummilak, se Schellak. — Gummere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldris
trekobbebe [[** sic = trekoblede? **]] Blade og oftest gule Blomster. Den
almindelig [[** sic, -e mgl vel? **]] Guldregn (C. Laburnum) har
hjemme i Syd- og Mellemeuropa og dyrkes
meget almindelig i Haver som Prydplante; det
samme er Tilfældet med Alpe-Guldregn (C.
alpina) og endel mindre Buskvexter af samme
Slægt. — Guldregnens Frø og alle dens øvrige
Dele indeholder et meget giftigt Stof, Cytisin.
Guldris (Solidago Virgaurea), Plante af de
kurvblomstredes Familie, har 1—3 Fod høi Stilk,
lancetformede Blade og talrige guldgule
Blomsterkurve i en lang smal Top. Fruenes Fnok er
haarformet. Den voxer i Norge lige til Nordkap.
Guldscha, Guldsja, Kuldja eller Sti,
By i Mongoliet, ved Floden Ili, med 80,000 Indb.,
er vigtig som Station for Handelen mettem Rus
land og Kina. Den var tidligere Hovedstad i en
kinesisk Provins, men annekteredeS 1871 af Rus
serne tilligemed en omliggende Landstrækning paa
1,290 Kv.mil.
Guldsmed, Libelle, se Øienstikker.
Gule Hav, stor Havbugt i det østlige Asien,
mellem Kina og Korea.
Gulelven, se under Art. Guldalen.
Gulerod (Daucus), Slægt af Skjermplanternes
Familie, meb hvide Blomster, kamformet delt
Storsvøb og en oval Frugt med piggede Ribber. —
Den almindelige Gulerod (Daucus Carota)
er en toaarig Urt og har i vild og forvildet
Tilstand en tynd, hvid, uspiselig Rod, som ved
Dyrkning bliver tyk og gul eller gulrød. Den dyrkes
almindelig i alle europæiske Lande og indeholder
omtrent 7 Procent Rørsukker.
Gulistan, se Saadi.
Gulland, se Gotland.
Gulosen, en ca. 2 Mil lang Arm af
Ørkedalsfjorden, strax søndenfor Trondhjem.
Gulowsen, Lona, norsk Sangerinde, f. 1847 i
Kristiania, fik førft Undervisning i Sang af Henrik
Meyer og studerede 1871—74 i Paris under
Pauline Viardot. 1875 reiste hun, efter at have
holdt en Koncert i Kristiania, til Stockholm, hvor
hun ligeledes optraadte paa en Koncert og 1876
ved den kongelige Opera som Mathilde i
„Wilhelm Tell.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Derpaa modtog hun Engagement
ved Kristiania Theater, hvor hun gjorde Lykke,
bl. a. i „Figaros Bryllup“, „Faust“ og
„Tannhäuser. [[** sic, avsl. anf.tegn mgl. **]] Efter et nyt Ophold i Paris er hun
senere bleven ansat ved Operaen i Schwerin.
Gulsot (Icterus), en Sygdom, hvis mest
fremtrædende ydre Symptom er, at Huden og
Slimhinderne antager en gul Farve. Denne viser
sig altid førft i det hvide af Øiet og hidrører fra
Galdefarvestof, som er gaaet over i Blodet. Denne
Overgang sinder Sted, naar Galden af en eller
anden Aarsag (Galdesten, Betændelse etter Krampe
i Galdegangene o [[** sic, ser intet punktum **]] lign.) ikke kan udtømme sig
regelmæssig i Tarmkanalen, men istedet opsuges
af Blod- og Lymfekarrene. Sygdommen
karakteriseres endvidere af store Uordener i Fordøielsen,
Mathed, Formindskelse af Pulsens Hurtighed, endog
til kun 40 Slag i Minutet. Alt efter sin Grund
er den mere eller mindre farlig.
Gulspurv, se Spurve.
Gultræ, fælles Navn paa flere Træarter, som
indeholder et gult Farvestof og derfor bruges til
Farvning af Tøier m. m. Det ægte
Gultræ (Gult Brasilietræ) er Kjerneveden af det
i Bestindien og Sydamerika voxende
Farvemorbærtræ (Maclura ell. Morus tinctoria). Den
kommer i Handelen i tykke Blokke af en lysere
eller mørkere gul Farve; i de europæiske
Havnestæder sønderdeles disse Blokke ved Raspning.
De virksomme Stoffer i Gultræ er Morin ell.
Morinsyre og Maclurin ell. Moringarvesyre. —
Uægte Gultræ (Fisettræ) stammer fra
Paryktræet (Rhus Cotinus) eller Garvetræet (Rhus
Coriaria, se Sumak); det indeholder Fisetin, en
gulgrøn, harpixagtig Substans, som er let
opløselig i Alkohol og Æther, men tungt opløselig i
Vand. Fisettræet (ɔ: Kjerneveden) kommer i
Handelen i tynde Stykker; dets Farve er lidet
bestandig og kan ganske afvaskes med varmt
Sæbevand, I den senere Tid er alt Gultræ blevet
mere og mere fortrængt af Kvercitron.
Gumhinnen, By i Østpreussen, ca. 15 Mil
øst for Königsberg, med 9,200 Indb. og Væverier.
Gumlere (Bruta eller Edentata), Orden af
Pattedyrenes Klasse, mangler Tænder i den forreste
Del af begge Kjæver. En Del af dem er endog
ganske tandløse; hos de øvrige er Tænderne alle
af éns Form og temmelig smaa, aabne i Roden
og kun i Begyndelsen forsynede med Email paa
Spidsen, hvilken dog fnart slides af. Ordenen
tæller ikke mange Slægter, og disse forekommer
udelukkende i de varmere Jordstrøg, iser i Syd
amerika. De vigtigste af dem er Dovendyrene,
Bæltedyrene, Myreslugerne og Skjældyrene. — I
Tertiærperioden repræsenteredes denne Orden af
langt flere Arter end nu, deriblandt de
kjæmpemæssige Megatherier.
Gummi kaldes en Række kvælstoffrie organifle
Stoffer, som findes i et stort Anlal Planter, og
som har ben Egenskab at opløses eller svulme ud
i Vand til en klar, klæbrig Masse uden Smag og
igjen i uforandret Tilstand at udfældes af Alko
hol. De Sorter, som fuldftændig opløfes i Vand,
sammenfattes under Fællesnavnet Arabin; de,
som kun svulmer ud, kaldes Bassorin.
Gummien siver enten af sig selv ud af Planternes
Bark etter vindes gjennem Indsnit i denne; i
Luften turker til klare, farveløse, gulagtige
eller brunlige Masser uden Lugt og Smag. —
De vigtigste Arter af Arabin er arabisk
Gummi (Gummi arabicum) i forskjellige Sorter, som
alle stammer fra Akazia-Arter. Den bruges i
Medicinen, som Klæbemiddel eller Klister og ellers
paa mange Maader i Industrien.
Kirsebær- og Plommegummi faaes af de almindelige
Kirsebær- og Plommetræer; den er mindre
værdifuld, da den kun delvis opløses i Vand. Den
vigtigste Art Bassorin er Tragantgummi (s. d.) —
Gummiharpixer kaldes en Række naturlige
Blandinger af Gummi, Harpixer og ætheriske Olier
m. m. De er meget talrige, og mange af dem
anvendes i Medicinen eller til teknisk Brug.
Nævnes kan Dyvelsdræk, Myrrha, Opium (se
disse Art.) og Gummigut, hvilken sidste
udflyder som en gul Melkesaft af afbrudte Blade og
Grene af et i Siam, Kotsjinkina og Indien
hjemmehørende Træ, Garcinia Morella var.
pedicellata [[** sic, punktum mgl. **]] Den bruges i Medicinen som et stærkt
afførende Middel, som gul Farve og til
Fernisser. — Gummi elasticum, se Kautsjuk. —
Gummilak, se Schellak. — Gummere,
bestryge med Gummi (især om Tøier).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
