Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Görres, Jakob Josef von - Görtz, egentl. Georg Heinrich von Schlitz - Görz og Gradiska (Fyrstgrevskab). — Gørz (Hovedstad) - Göschel, Karl Friedrich - Götaelven - Götakanalen - Götarike - Göteborg. — Göteborgs og Båhus Län. — Göteborgs Stift - Göthe, Erik Gustaf - Götiska Förbundet - Göttingen - Göttinger Dichterbund, se Hainbund - Gøye, se Gjøe - Göze ell. Goeze, Johann Melchior
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømninger. Af hans Arbeider kan endnu nævnes
„Den asiatiske Verdens Mythehistorie“ og „Den
kristelige Mystik“.
Görtz, egentl. Georg Heinrich von Schlitz,
svensk Statsmand af tysk Herkomst, f. 1668, d. 1719,
traadte 30 Aar gammel i holstensk Tjeneste og gik
efter Karl den tolvtes Tilbagekomst som holstensk
Gesandt til ham i Stralsund. Ved sine
Forslag til at skaffe Midler til Krigens Fortsættelse
vandt han Kongens fulde Yndest og Tillid og
udnævntes, uden at give Slip paa sin Stilling i
Holsten, til Chef for den svenske Finansstyrelse,
ligesom han derhos fik stor Indflydelse paa
Militærforvaltningen og de diplomatiske Anliggender. For
at skaffe Penge til nye Rustninger gjorde han
Tvangslaan i stor Udstrækning og indledede
samtidig, for at kunne koncentrere Kræfterne,
Fredsunderhandlinger med Peter den store.
Forhandlingerne gik dog istaa paa Grund af Karl
den tolvtes haardnakkede Vægring ved at afstaa
noget af sit Landomraade, og Görtz’s
Finansoperationer skaffede ham Folkets høieste Uvillie.
Efter Kongens Død lod Fredrik af Hessen, af
Frygt for at han skulde støtte Hertugen af
Holstens Arvekrav, ham fængsle og stille for en
extraordinær Domstol, der for „landsfordærvelige
Raadslagninger“ dømte ham til Døden, hvorefter han blev
halshuggen i Stockholm 20de Februar 1719.
Görz og Gradiska, Fyrstgrevskab, østerrigsk
Kronland, udgjør sammen med Triest og
Markgrevskabet Istrien det saakaldte Kystland (Littorale).
Dets Udstrækning er 53 Kv.mil og
Indbyggertallet 204,000. Landet er bjergfuldt;
Agerdyrkningen udgjør den vigtigste Næringsvei. I det
Sydlige avles særlig Vin og Silke. Siden 1500
har Landet tilhørt Østerrige, med Undtagelse af
1809—15, da det var i Frankriges Besiddelse. —
Hovedstaden Gørz, [[** sic, bør rettes til -ö-? **]] 6 Mil nord for Triest, har
17,000 Indb. og er Sæde for en Erkebiskop.
Göschel, Karl Friedrich, tysk Filosof, f. 1784,
d. 1862, var 1845—48 Medlem af Statsraadet
i Berlin. Han var efter Hegels Død Føreren for
den hegelske Skoles „Høireparti“. Af hans Skrifter
kan nævnes „Cæcilius og Octavius“, „Aforismer“,
„Hegel og hans Tid“ og „Om Beviserne for den
menneskelige Sjels Udødelighed“.
Götaelven, Vasdrag i det sydlige Sverige,
løber ved Venersborg ud af Venern, gaar derpaa
mod Sydvest, først gjennem Vestergötland, siden
mellem dette og Bohuslen, udsender ved Kongelf
en Gren (Nordreelv) mod Vest og falder efter
et Løb af ca. 7 svenske Mil i Rivöfjord. Den
danner flere Fald og Fosser, deriblandt
Trollhättan, men er ved Kunst gjort seilbar i hele
sin Længde.
Götakanalen danner i Forening med den
farbargjorte Götaelv en Vandvei mellem
Østersjøen og Kattegat, gjennem Venern og Vettern.
Den gaar fra Slätbacken, en Vig af Østersjøen,
til Sjötorp ved Venern og har i det hele en
Længde af 12½ Mil; den har 58 Sluser og 20
Basiner og Ladesteder. Arbeidet paa den begyndte
1810 og endtes 1832.
Götarike, gammelt Navn for den Del af
Sverige, ssm ligger syd for Tiveden, Kolmorden,
Venern og Vettern. Det er ca. 800 svenske Kv.mil
stort og udgjør Sveriges bedst befolkede Del; det
deles i 12 Län.
Göteborg, By i det sydvestlige Sverige, ligger
i en lav Dal paa venstre Side af Götaelven,
⅓ Mil fra dens Udløb. Den anlagdes 1619 og
var først befæstet; 1621 fik den gunstige Privilegier
og blomstrede snart op, men gik senere tilbage som
Følge af de Angreb, som den Tid efter anden led
under Krigene mellem Sverige og Danmark. Fra
Slutningen af forrige Aarhundrede har den atter
gaaet stærkt fremad og er nu næst Stockholm
Sveriges største By (72,000 Indb.) og tillige dets
næstvigtigste Handelsstad. 1870 bestod Byens
Handelsflaade af 142 Seil- og 32 Dampfartøier;
Toldoppebørselen var ca. 10¾ Mill. Kr. Byen er
velbebygget og har mange smukke offentlige
Bygninger og Pladse. Den er Sæde for en
Landshøvding og en Biskop. — Göteborgs og
Båhus Län bestaaende af Bohuslen og tre
Herreder af Vestergötland er 98 Kv.mil stort og har
253,000 Indb. Det deles i 5 Fogderier. —
Göteborgs Stift omfatter Bohuslen, Halland, 9
Herreder af Vestergötland og en liden Del af Skåne;
det deles i 14 Provstier, 102½ Pastorater og 264
Sogne.
Göthe, Erik Gustaf, svensk Billedhugger, f. 1779,
d. 1838 som Professor ved Akademiet i Stockholm,
har udført Karl den trettendes Statue i
„Kungsträdgården“ i Stockholm.
Götiska Förbundet, et literært Samfund
som stiftedes i Sverige 1811, væsentlig paa
Foranledning af Jakob Adlerbeth. Det skulde have
til Formaal at gjenoplive Sveriges gamle Minder
og derved vække Fædrelandskjærlighed i Literaturen,
Kunsten og Livet. De mest fremtrædende af de
93, som indtil Samfundets Opløsning var dets
Medlemmer, var A. A. Afzelius, E. G. Geijer og
Es. Tegnér. Som sit Organ udgav det Tidsskriftet
„Iduna“ i 10 Hefter 1811—24, hvortil 1845,
da den formelige Opløsning efter længere Tids
Hensygnen fandt Sted, kom et 11te Hefte med et
Omrids af Forbundets Historie. Götiska
Förbundet havde en stor Indflydelse paa den svenske
Literatur og Kunst, idet det ga Foranledning til,
at Emner fra den nordiske Fortid gjordes til
Gjenstand for digterisk og kunstnerisk Behandling.
Göttingen, By i den preussiske Provins
Hannover, ved Floden Leine, med 17,000 Indb. og
talrige Fabriker samt et berømt Universitet (stiftet
1734), som 1876 havde 120 Lærere og 991
Studerende.
Göttinger Dichterbund, se Hainbund.
Gøye, se Gjøe.
Göze ell. Goeze, Johann Melchior, tysk Prest,
f. 1717, d. 1786, har faaet et Navn i
Literaturhistorien ved den blinde Iver, hvormed han
bekjæmpede sin Tids Oplysningsidéer; navnlig er
han bekjendt for sin Polemik med Lessing, som
mod ham skrev sin bidende “Anti-Goeze“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
