Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haa (Prestegjeld) - Haa, Haabrand, Haakjærring, se Haier - Haabøl. — Haabølelven - Haaelven eller Dalselven - Haag eller Gravenhaage, fr. La Haye - Håkansson, Olof. — Anders Håkansson - Haakenstad, Ole - Haakon (Konger). — Haakon Adelsstensfostre, „den gode“. — Haakon Magnussøn, Thoresfostre. — Haakon Sigurdssøn, herdebred. — Haakon Sverressøn. — Haakon Haakonssøn, den gamle. — Haakon den femte Magnussøn. — Haakon den sjette Magnussøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H.
H, den 8de Bogstav i det latinske og de fleste
nyere Sprogs Alfabeter, betegner en Aandelyd
(Aspiration) og svarer til det græske Tegn ̔
(Spiritus asper). I Musiken betegner h den 7de Tone
i den diatoniske Skala.
Haa, Prestegjeld paa Jæderen, Stavanger Amt,
bestaar af Sognene Nærbø og Varhaug.
Haa, Haabrand, Haakjærring, se Haier.
Haabøl, Prestegjeld i Smaalenenes Amt,
bestaar af Sognene Haabøl og Tomter. —
Haabølelven utspringer i Lørenskogens Sogn paa Nedre
Romerike, løber gjennem Enebak, Haabøl og Vaaler
Prestegjeld og falder i Vansjøen ovenfor Moss;
5 Mil lang.
Haaelven eller Dalselv, Vasdrag i Søndre
Trondhjems Amt, løber ud fra Feragensjø, gaar
mod Vest og falder i Glommen tæt ved Røras;
5 Mil lang.
Haag (udt. Hag) eller Gravenhaage, fr. La
Haye, Residensstad i Kongeriget Holland, ligger
i Provinsen Sydholland, ca. ⅔ Mil fra
Nordsjøen, har 100,000 Indb., er smukt bebygget og
har mange pragtfulde Bygninger, deriblandt det
kongelige Slot og flere andre Paladser, samt 17
Kirker. Byen er rig paa industrielle Anlæg
saavelsom paa videnskabelige- og Kunstanstalter; ved
en smuk Allé er den forbunden med Nordsjøbadet
Scheveningen.
Håkansson, Olof, svensk Bonde, f. 1695, d.
1769, var 1726—69 Rigsdagsmand fra Blekinge
oq i en Række af Aar Bondestandens Ordfører,
i hvilken Stilling han øvede megen Indflydelse
til Gunst for „Hatternes“ Parti. — Hans Søn,
Anders Håkansson, f. 1749, d. 1813, optraadte
paa Rigsdagen 1789 for Sikkerhedsakten, blev
1790 Chef for Handels- og Finansexpeditionen,
men afskedigedes efter Gustav den tredies Død og
overtog sit tidligere Embede som Borgermester i
Karlskrona. 1800 blev han Landshøvding i
Blekinge. Efter Gustav den fjerdes Afsættelse tog
han vigtig Del i Udarbeidelsen af en ny
Grundlov og blev 1812 Præsident i Kommercekollegiet.
Haakenstad, Ole, f. 1775 i Kvikne Annex til
Fron i Gudbrandsdalen, d. 1866, boede paa
Gaarden Haakenstad i Vaage. Han var Medlem af
Storthingene 1814—42 og nød der adskillig
Anseelse. Bekjendt er Wergelands Skrift om
Haakenstad, hvori han fremstiller denne som en Typus
paa en Nordmand; senere blev han imidlertid af
Vinje angreben paa en Maade, som maaske er
ligesaa uretfærdig, som Wergelands Ros var
overdreven.
Haakon, Navn paa 6 norske Konger. —
Haakon Adelsstensfostre, „den gode“,
Søn af Harald haarfagre og Thora Mosterstang,
f. 921, d. 961, fik Tilnavnet Adelstensfostre deraf,
at han opfostredes hos den engelske Konge Adelsten
(Athelstan). Han antog i England
Kristendommen og paavirkedes ogsaa forøvrigt af den i dette
Land herskende forholdsvis høie Kultur. Da han
fik Efterretning om Faderens Død, vendte han
tilbage til Norge, hvor Folket var yderst
misfornøiet med Erik Blodøxes strenge og vilkaarlige
Fremfærd; han reiste til Trøndelagen og henvendte
sig der til den mægtige Sigurd Ladejarl, ved hvis
Bistand han fik stevnet Bønderne til Thing. Her
lovede han dem deres Odel, som Faderen havde
frataget dem, tilbage og blev under stort Bifald
tagen til Konge (935), hvorefter Erik og hans
Dronning maatte flygte fra Landet. Haakon gjorde
sig ligesaa elsket af Folket ved sin Vennesælhed og
Mildhed som fortjent af Landet ved de mange
gavnlige Foranstaltninger, der udgik fra ham.
Saaledes fik han de vestlige Fylker til at forene
sig under Gulathingsloven og de nordlige under
Frostathingsloven, hvorved hver af de tre store
Landsdele, det Nordenfjeldske, Østenfjeldske og
Vestenfjeldske, fik sine egne Hovedthing. Han
inddelte hele Landet langs Kysten i Skibreder, hvoraf
ethvert skulde stille et Skib til Landets Forsvar,
bemande det og forsyne Mandskabet med Vaaben
og Mad (Leding); hvert Skib skulde forsynes
saaledes, at det, naar Kongen paabød det, skulde være
fuldt færdigt og udrustet for to Maaneder. Naar
det gjaldt Landets Forsvar, kunde det hele Antal
Skibe og Folk opbydes (hel Almenning), til
Angrebskrig kun det halve (halv Almenning). Som
Signaler, naar Fare truede, opsattes Varder
(Vedstabler) paa de høieste Fjelde og antændtes, saasnart
Fienden nærmede sig. Mindre Held end i disse
Foranstaltninger havde Haakon, da han forsøgte
at indføre Kristendommen. Efter paa
Frostathinget at have talt med Bønderne derom, men stødt
paa bestemt Modstand, navnlig af Asbjørn fra
Medalhus, maatte han opgive sin Plan; nogle
Kirker, som Kongen havde ladet bygge paa Møre,
blev igjen nedrevne. Bønderne tvang ham endog
til at deltage i Blotgilder og spise Hestekjød,
hvilket den Tids Kristne ansaa for Synd. I sit
Forsæt at straffe dem for dette hindredes han ved,
at Erik Blodøxes Sønner, som havde faaet
Tilhold i Danmark, havde gjort Indfald i Landet.
Dette gjentog sig flere Gange; Erikssønnerne blev
slagne 953 ved Agvaldsnes og 955 paa
Rastarkalv paa Fredø (nær Kristianssund) samt endelig
961 ved Fitjar paa Stordøen, hvor Kongen
imidlertid, idet han forfulgte dem, blev dødelig saaret.
Før sin Død gav han dem Riget efter sig. Til
Ære for hans Minde digtede Eyvind Skaldaspilder
det berømte Kvad Haakonarmaal (s. d.). —
Haakon Magnussøn, Thoresfostre, var
Søn af Harald haardraades Søn Magnus og
opfostredes hos den mægtige Steigar-Thore paa
Oplandene. Faderen havde været Konge med sin
Broder, Olav kyrre, men efter hans Død gjorde
hverken Haakon selv eller hans Fosterfader noget Skridt
for at skaffe ham den samme Værdighed. Først efter
Olavs Død 1093 lod han sig udraabe til Konge
paa Frostathing, medens Magnus Barfod hyldedes
i Viken. Haakon viste sig eftergiven mod
Venderne og indrømmede dem flere Lettelser, hvilket
skaffede ham en Yndest, der begyndte at blive farlig
for Magnus’s Magt. Denne lavede sig derfor
til Krig mod Haakon, som imidlertid døde allerede
1094 i en ung Alder. — Haakon Sigurdsssøn,
herdebred, var Søn af Sigurd Mund og
toges 10 Aar gammel til Konge af sin afdøde
Farbroder Eysteins Parti 1157. Det kom strax
til Fiendtligheder mellem ham og Inge Krokryg,
som havde Held med sig, saalænge hans trofaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
