Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haandtegninger - Haandten, se Spinding - Haar - Hård, Karl Gustav. — Johan Ludvig Hård - Haardhed. — Haardhedsskala - Haardt Vand, se Vand - Haardug - Haarek af Thjotta - Haarlem. — Haarlemersjøen (Haarlemermeer) - Haarlingen - Haarrørsvirkninger (Kapillærvirkninger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandten
i Regelen udførte med Blyant, Kridt eller Pen,
dog ogsaa med Tusch eller Sepia. Berømte
Mesteres Haandtegninger skattes meget høit og
opbevares i de fleste Malerisanmnger.
Haandten, se Svinding.
Haar, traadformige Overhudsdannelser hos
Mennesket og de øvrige Pattedyr, forekommer over
saagodtsom hele Legemet, idet kun en Del af
Ansigtet (saaledes hos Mennesket Panden), Fod
saalerne, hos Aber og Mennesker det indvendige
af Haanden og hos de sidstncrvnte tillige de to
yderste Fingerleds Bagside samt nogle enkelte andre
Steder er fri for Haar. Pattedyrenes Haar er
hos de enkelte Arter oftest af ensartet eller hin
anden lignende Beskaffenhed; navnlig skjelnes mellem
de bløde Uldhaar og de ud over disse ragende
stivere (Stikkelhaar). Hos Mennestet er Haarene
paa de forfljellige Steder af Legemet af vcrsentlig
forskjellig Bygning ; saaledes er Hovedhaarene lange
og cylindriste, enten glatte eller krusede, medens
Skjagget og Haarbekladningen f. Ex. under Armene
vestaar af fladtrykte og krusede Haar. Haarene
paa Vienbrynene og i Randen af Øienlaagene er
korte, stive og cylindriste. De øvrige Dele af
Legemet bedcrktes mere eller mindre tat af Dun»
haar, fom kan nare nersten mikrofiopifi smaa, men
hvis Størrelse forresten vexler efter Stedet paa
Legemet saavelsom ester Individerne. — Haarene
er befæstede i Fordybninger i Læderhuden,
Haarsække, paa hvis Bund findes Haarpapiller,
ber omfattes af Haarets nederste Del,
Haarløget; dette gaar gjennem Haarroden over i
Haarskaftet, Haarets langste, frie Del. Erna
ringen foregaar gjennem Hudpapillen, saaledes at
der ncrrmest denne dannes nye Celler, der skyder
det allerede fcerdige Haarstaft frem. Haaret be
staar af Celler, som indeholder Fedt og Farve
stoffer, der giver det dets karakteristiske Farve;
da det alene voxer ved Roden, behøver det ingen
Blodcirkulation og indeholder derfor ingen Blod
kar. Det har heller ingen Nerver, hvorfor det
er ganske uden Følelse. Naar en Berflrelse af et
Haar føles, beror det paa, at Haaret ved sinStiv
hed forplanter Indtrykket til Hudens Nerver. —
Haarets Graanen beror paa, at Farvestoffet for
svinder fra dets Celler, og er et Symptom, som
pleier at ledsage Alderdommens Indtræden. Dog
kan ogsaa Haaret hos unge Folk blive graat,
iscrr pludselig som Følge af overordentlig heftige
Sindsbevægelser. Hovedhaarets Affalden fore
kommer ligeledes normalt kun i en høiere Alder,
men kan ogfaa indtræffe tidligere som Følge af
strengt aandeligt Arbeide, Udsvavelser og visse
lokale eller konstitutionelle Sygdomme.
Hård, Karl Gustav, svensk General, f. 1674,
d. 1744, var i sin Ungdom i fransk Tjeneste, deltog
efter 1700 i Felttogene i Polen, Sachsen og Ukraine
og var med i det berømte Slag ved Vender. 1717
blev han General og Guvernør i Skåne, 172?
Medlem af Rigsraadet, men afstedigedes 1739 af
Hattepartiet. — Hans Søn, Johan Ludvig
Hård, f. 1719, d. 1798, deltog 1741—42 som
Løitnant i Krigen i Finland, stod derpaa nogle Aar
i hollandsk Tjeneste og blev en Tid efter sin
Hjemkomst ansat ved Livdrabantkorpset. Som Deltager
i Revolutionsplanerne af 1756 dømtes han til
Døden, men flygtede til Tyskland og blev 1558
Chef for et preussisk Frikorps, hvormed han deltog
i Syvaarskrigen. Efter at have tilbragt to Aar i
russisk Krigsfangenskab avancerede han til høie
Poster i den preussiste Hær og blev 1776
Guvernør i Spandau. Et Tilbud, som Gustav den
tredie 1788 gjorde ham om at overtage den øverste
Kommando over den svenske Hær mod Rusland,
afstog han paa Grund af sin høie Alder.
Haardhed, i Mineralogien et af de vigtigste
praktiske Skjelnemærker, hvorved man adskiller
Mineralierne fra hinanden. For at faa bestemte Be
tegnelser for Haardhedsgraderne sammenlignes de
Mineralier, hvis Haardheo man vil bestemme,
med den af Mohs ovstillede Haardhedsskala,
der bestaar af Mgende 10 Mineralier: 1) Talk,
2) Gibs, 3) Kalkspat, 4) Flusspat, 5) Apatit,
6) Feldspat, 7) Kvarts, 8) Topas, 9) Korund,
10) Diamant. At et Minerals Haardhed er f. Er.
3, vil saaledes sige, at det har samme Haardhed
som det tredie i Skalaen, Kalkspat, der ridser Gibs,
men ridses af Flusspat (f. Ex. Blyglans).
Haardt Vand, se Vand.
Haardug, løst vævede Tøier af Hestehaar
o. lign. til Sigter og Møbelbetræk.
Haarek af Thjotta, Haalogalands mægtigste
Mand i Slutningen af det 10de og Begyndelsen
af det 11te Aarh., boede paa Thjotta (nu Tjøtø) og
var en Søn af Eyvind Skaldaspilder. Da Olav
Tryggvessøn drog til Haalogaland for at kristne
Befolkningen, forenede Haarek sig med et Par andre
Høvdinger og samlede en saa stor Hoer, at Kongen
blev nødt til at vende om. Det lykkedes
imidlertid Olav ved List at faa Haarek i sin Magt,
idet to af Kongens Mand fik narret ham med sig
paa en Seiltur, hvorpaa de ftyrede lige til Nidaros.
Uagtet han under sit Ophold i Nidaros hverken
ved Lafter eller Truster lod sig bevage til at
antage Kristendommen, føiede han sig dog nogen
Tid efter sin Hjemkomst efter Kongens Villie
og fil af denne Lendermandsværdigheden samt
store Forleninger. Med Olav den hellige blev han
snart Uvenner, og var i Slaget ved Stiklestad en
af Anførerne for Bondehæren. Kort efter at
Magnus den gode var bleven Konge, dræbtes
Haarek af sin Dødsfiende, Haalogalandingen
Aasmund Grankellssøn, just som han steg iland i
Nidaros og efter al Sandsynlighed med Kongens
Samtykke.
Haarlem (udt. Harlem), By i Holland, 2 Mil
vest for Amsterdam, med 36,000 Indb. og
berømte Gartnerier. Tæt ved Byen ligger
Haarlemersjøen (Haarlemermeer), som nu er
udtørret.
Haarlingen (udt. Harlingen), By i den
hollandske Provins Friesland, ved Zuydersjøen, med
11,000 Indb. og betydelig Handel og Skibsfart.
Haarrørsvirkninger (Kapillærvirkninger) til
skreves tidligere en sceregen Kraft, Haarrørskraften,
men grunder sig alene paa den Tiltralning, som
sinder Sted mellem Molekylerne af faste og
flydende Legemer og mellem de enkelte Dele af
Vædskerne felv. De iagttages let i fine Rør, Haarrør.
Sænker man et ganske tyndt Glasrør ned i
en Vadfle, som fugter Glas, vil Vædsken stille
sig høiere i Røret end udenfor og med en indhul
(konkav) Overflade. Det omvendte vil finde Sted,
om Vædsken ikke fugter Glasset: den vil da staa
lavere i Røret end udenfor og med en udad
hvælvet (konvex) Overflade. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
