Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haarrørsvirkninger (Kapillærvirkninger) - Haarteigen ell. Hartougen - Haase, Friedrich - Haase, Heinrich Gottlob Friedrich Christian - Haastein (Hasting) - Haaøen - Habakuk - Habeas-Corpus-Akten - Habil. — Habilitere sig. — Habilitet. — Habil. — Inhabilitet. — Inhabil - Habit. — Habitus. — Habituel - Habsburg - Hachette, Louis Christophe François - Hackert ell. Hackaart, Jan - Hackert, Philip - Hackländer, Friedrich Wilhelm - Haddington ell. Øst-Lothian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haarteigen
Haarrørsvirkningerne beror det, at f. Ex. Planterne opsuger Fug
tighed af Jorden, at Olie stiger op i en Væge osv.,
og de spiller i det hele taget en vigtig Rolle i
Naturen.
Haarteigen ell. Hartougen, Fjeld i Søndre
Bergenhus Amt, ret ind for Hardangerfjordens
Bund, 5,400 Fod høit.
Haase (udt Hase), Friedrich, fremragende tysk
Skuespiller, f. 1826, uddannede sig i sin Kunst
under Tiecks Veiledning, debuterede i Weimar og
har varet ansat i Prag, München, Petersburg
og Berlin; 1870—76 var han Direktør for Leipzigs
Stadttheater. Han er i samme Grad fortræffelig
som Karaktérskuespiller og Tragiker.
Haase, Heinrich Gottlob Friedrich Christian,
tyst Filolog, f. 1808, d. 1867 som Professor i
Breslau, har leveret gode Udgaver bl. a. af Xenofon,
Thukydides, Velleius Paterculus og Seneca.
Haastein (Hasting), berømt Vikingehøvding,
satte sig med sine Røverstarer fast ved Floden
Loires Munding og foretog derfra fiere Plyn
dringstog ind i Frankrige, uden at Kongen, Karl
den skaldede, formaaede at forhindre det, drog
893 til England og løb med 80 Skibe op i
Themsen, hvor han anlagde to Befæstninger. Efter
et uhistorisk Sagn stal han senere have antaget
Kristendommen og sluttet Forlig med den franske
Konge, af hvem han stal være udnavnt til Greve
af Chartres.
Haaøen, Ø i Kristianiafjorden, nordvest for
Drøbak, 1 Mil lang. Bed dens Sydende ligger
Kaholmen med Fæstningen Oskarsborg.
Habakuk, en af de 12 smaa Profeter, levede
paa Kong Jojakims Tid, omkring 600 f. Kr.
Habeas-Corpus-Akten (af lat. habeas
corpus: „du skal have dit Legeme“, neml. i Frihed),
en 1679 af det engelske Parlament vedtagen Lov
om, at ingen engelsk Undersaat maa holdes i Fængsel
eller under anden Tvang, offentlig eller privat,
uden at han strax stilles for en Ret, som afgjør,
om hans Fængsling er beføiet eller ikke. —
Habeas-Corpus-Akten udgjør endnu en vigtig Del af den
engelske Konstitution.
Habil, dygtig, duelig. — Habilitere sig,
ved Disputats godtgjøre sin Duelighed til et
akademisk Lærerembede. — Habilitet [[** sic, komma mgl **]] Handleevne,
navnlig retslig Handleevne, ɔ: Evnen til at
foretage retsgyldige Handlinger. Saaledes er f. Ex.
Kontraktshabilitet Evnen til at afstutte retsgyldige
Kontrakter; Dommerhabilitet Evnen til at beklæde
Dommerembede, dels i Almindelighed
(almindelig Dommerhabilitet), dels i en bestemt
foreliggende Sag (speciel Dommerhabilitet);
Vidnehabilitet, Evne til at aflægge gyldigt Vidnesbyrd.
Habil er den, som besidder Habilitet.
Inhabilitet, Mangel af retslig Handleevne, inhabil,
den, der mangler denne.
Habit, Klædning, Dragt. — Habitus,
Beskaffenhed, Udfeende; i det medicinfle Sprog
Legemets ydre Beskaffenhed som Udtryk for Konstitu
tionen eller for Disposition til en eller anden Syg
dom; saaledes f. Ex. apoplektisk Habitus, d. v. s. et
Legemsudseende, der tyder paa Anlæg til Apoplexi.
— Habituel, som gjennem lang Vane er blevet
et Individ til varig Egenssab.
Habsburg, et gammelt Slot ved Floden Aar
i Schweiz, opført ca. 1020 af Biskop Werner af
Strasburg. Efter dette Slot har Fyrsteslægten
Habsburg (se under Art. Tyske Rige, Østerrige og
Spanien) faaet Navn.
Hachette (udt. Asjet), Louis Christophe
François, bekjendt fransk Boghandler og Forlagger,
grundede 1826 en Boghandel i Paris, hvilken
han 1836 betydelig udvidede. Efter hans Dch
er Forretningen bleven fortsat af hans Sønner
og Svigersønner under Firmaet „Hachette & Ko.“
Hackert ell. Hackaart, Jan, hollandsk
Landskabsmaler, f. 1685, d. i den sidste Halvdel af det
17de Aarh., malede især med Forkjærlighed
schweiziske Landskaber. Paa flere af hans Billeder har
Jan Both tilsat Staffagen.
Hackert, Philip, tysk Landskabsmaler, f. 1737,
d. 1807, uddannede sig under Veiledning af sin
Fader, forn ogsaa var Maler, samt af Le Sueur,
opholdt sig 1765—68 i Paris og senere for det
meste i Italien. Hans Arbeider fiattedes af hans
Samtid høiere end de fortjente, men er til
Gjengjeld siden maaste blevne altfor skarpt dadlede.
Fortjeneste har han isar af Perspektivet, forn i
hans Billeder optrader med en høi Grad af Fuld
kommenhed. Til hans mest bekjendte Verker hører
Fremstillingerne af Sjøslaget ved Tschesme og den
derpaa følgende Opbrændelse af den tyrkiste Flaade,
begge bestilte af Katharina den anden. — Tre af
Hackerts Brødre var ogsaa Malere og en af dem
Kobberstikker.
Hackländer, Friedrich Wilhelm, tyst Forfatter
og Digter, f. 1816. d. 1877, var først
Handelsmand, gik derpaa md i det preussiske Artilleri,
men opgav snart Militærvæsenet og gik tilbage til
sin tidligere Beskjeftigelse. 1841 udgav han en
Række Skizzer, „Billeder af Soldaterlivet i Fred“,
som ved sin Humor erhvervede sig en talrig
Læsekreds. Efter at have gjort en Reise til Orienten
og udgivet fiere Skildringer fra denne, blev han
1843 Sekretær hos Kronprinsen af Würtemberg,
hvem han ledsagede paa flere Reiser. Vaaren 1849
reiste han til Italien, hvor han i Radetzkys Følge
deltog i Felttoget mod Piemont; efter sin
Tilbagekomst var han med ved Badens Okkupation. 1854
gjorde han en Reise til Spanien; 1859 udnævntes
han af Kongen af Würtemberg til Direktør for de
kongelige Bygninger og Haver, i hvilken Stilling
han giorde meget for at forskjønne Stuttgart.
Efter Kong Vilhelm den førstes Død trak han sig
tilbage til Privatlivet. Blandt hans talrige
Romaner og Fortællinger kan nævnes
„Vagtstueeventyr“ (1841), „Humoristiske Fortællinger“ (1847),
„Soldaterliv i Krigen“ (1849—50), „Handel og
Vandel“ (1850), „Navnløse Historier“ (1851),
„Eugen Stillfried“ (1853), „Europæisk Slaveliv“
(1854), „Kunstnerliv“ (1866), „Historier i Zikzak“
(1870), „Den sidste Bombardér“ (1870),
„Kainsmærker“ (1874) og „Forbuden Frugt“ (1876).
1857 grundede han det illustrerede Ugeblad „Ueber
Land und Meer“, hvis Redaktion han forestod til
sin Død, og hvori han offentliggjorde flere af sine
Romaner og Noveller. Han strev ogsaa flere
Lystspil, af hvilke navnlig „Den hemmelige Agent“
(1850) har gjort megen Lykke. Hans bedste
Egenskaber som Forfatter er hans elskværdige Humor
og hans lette, behagelige Fremstilling, hvorimod
en dybere psykologisk Analyse savnes og vel ikke
heller har været tilsigtet af ham.
Haddington (udt. Hæddingtn) ell.
Øst-Lothian, Grevskab i det sydøstlige Skotland, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
