Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haddington ell. Øst-Lothian - Hadeland og Land. — Hadelandselven - Haderslev. — Haderslevhus - Hades, se Gudelære, den græske - Hadramaut - Hadrian. — Hadrian den første. — Hadrian den anden. — Hadrian den fjerde. — Hadrian den sjette - Hadrianus, Publius Aelius - Hadsel - Hadsj. — Hadsji - Hadsji-Khalfa, egentl. Mustafa ben Abdallah - Hadsji Loja Hafis - Haff - Hafis, Sjems-ed-dîn-Muhamed - Hafsfjord - Hafslo. — Hafslovand - Hafslund - Hafthor Jonssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hadeland og Land
Firth of Forth, 13 Kv.mil stort, med 38,000 Indb.
— Hovedstad Haddington, ved Tyne, med 4,000
Indb. og Garverier.
Hadeland og Land, Fogderi i Kristians Amt,
paa begge Sider af Randsfjorden, er et af Norges
frugtbareste og mest veldyrkede Distrikter. —
Hadelandselven løber ud fra Randsfjorden og falder
i Tyrifjorden; ca. 5 Mil lang.
Haderslev, By i Nordslesvig, ved
Haderslevfjord, 7 Mil nordenfor Flensborg, med 8,400 Indb.
og ikke ubetydelig Handel, Skibsfart og Industri
(Maskinfabriker, Jernstøberier og Tobaksfabriker).
Byen er temmelig gammel, da det omtales, at den
allerede brændtes af Erik Plogpenning 1247. —
Tæt ved laa et Slot, Haderslevhus, som af
brændtes i den svenske Krig 1644.
Hades, se Gudelære, den græske.
Hadramaut, Landstrækning paa Arabiens
Sydkyst, langs det Indiske Hav.
Hadrian, Navn paa 6 Paver. — Hadrian
den første (772—95) kaldte Karl den store til
Hjelp mod Longobarderne og fik af ham
Stadfæstelse paa Pipin den lilles Gaver til Pavestolen,
til hvilke Karl nu ogsaa føiede Ancona og
Benevent. — Hadrian den anden (867—72) førte
Kampen mod den græske Kirke med stor Bitterhed.
— Hadrian den fjerde (1154—59) sendtes af
Pave Eugenius den tredie som Legat til Norge
for at bestemme, hvor et norsk Erkebispesæde stulde
oprettes. Han valgte Trondhjem og udnævnte
Biskop Johannes af Stavanger til den første norske
Erkebisp. — Hadrian den sjette (1522—23) søgte
gjennem Reformforsøg i Kirken og ved Pavehoffet
at gjøre Luthers Optræden uvirksom, men paadrog
sig derved baade Geistlighedens og det romerske
Folks Mishag.
Hadrianus, Publius Aelius, romersk Keiser,
f. 76, d. 138, beklædte under Trajan høie
Embedsposter, ledsagede Keiseren paa Toget mod Decebalus
og udnævntes 117 til Statholder i Syrien. Ved
Etterretningen om Trajans Død s. A. udraabtes
han af Soldaterne til Keiser; efterat han ved at
afstaa Landet østenfor Eufrat havde skaffet sig Fred
med Partherne, drog han 118 til Rom, blev an
erkjendt af Senatet og befæstede sig i sin Stilling
ved Liberalitet mod Folket og ved streng og
bestemt Optræden mod sine Modstandere. 119—26
gjorde han for at leire Rigets Tilstand at kjende
en Reise gjennem nersten alle dets Provinser; 130
gjorde han en ny Reise til Orienten, som han
atter besMte 133. Athen yndede han særlig og
smykkede det med mange Pragtbygninger. I sine
sidste Aar plagedes han af Sygdom, hvilket gav
Foranledning til heftige Udbrud af hans medfødte
Hang til Grusomhed. Hans Regjering var frede
lig; istedenfor at udvide Riget styrkede han
Grændserne, ligesom han ogsaa ordnede Haervaesenet og
Forvalwingen. Han var en Ven af Kunster og
Videnflaber, som han selv ikke uden Held dyrkede.
Hadsel, Prestegjeld i Vesteraalen, Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Hadsel og Eidsfjord.
Hadsj, hos Muhamedanerne en Reise til Mekka,
som enhver rettroende maa foretage mindst en
Gang i sit Liv. - Hadsji, en, som foretager
en saadan Reise.
Hadsji-Khalfa, egentl. Mustafa ben
Abdallah, tyrkisk Lærd, f. ca. 1605, d. 1658, udgav
paa Arabisk et stort bibliografisk Lexikon over
arabiske, persiste og tyrkiste Wger med tilftiede Op
lysninger om Forfatterne, hvilket Verk er af stor
videnskabelig Betydning.
Hadsji Loja Hafis, bosnisk Insurgentanfører,
f. 1834, dannede 1878 under Okkupationen af
Bosnien et Korps, med hvilket han gjorde
Østerrigerne energist Modstand, indtil han blev saaret
og tagen tilfange, men benaadet.
Haff, Navn paa de tre Lagunsjøer,
Pommersches(Stettiner-)Haff, [[** sic, intet mellomrom **]] Frisches Haff og Kurisches
Haff (s. disse Art.) ved Østersjøen. De er egentlig
udvidede Flodmundingsdannelser og indeholder
ferskt Vand; fra Havet skilles de ved fmale,
sandede Landtunger, „Nerungen“ (d. e. Lavlande),
gjennem hvilke der fører en smal Kanal som Udløb.
Hafis, Sjems-ed-dîn-Muhamed, berømt persist
Lyriker, f. i Begyndelsen af det 14de Aarh., d.
1389 (efter andre Angivelser 1391 eller 1394),
lagde sig efter Retsvidenskaben og den muhame
dauste Theologi og levede som Dervisj i Sjiràs. [[** sjk aksent = â?? **]]
Det berettes imidlertid, at han i en mere
fremrykket Alder opgav den asketiske Levemaade, som
var knyttet til denne Stand, og helt hengav sig
til de Nydelser, han har besunget i sine herlige
Digte. Han minder nærmest om Grækeren
Anakreon; lig ham priser han Vin og Kjærlighed som
Livets største Goder, ligeoverfor hvilke alt andet
paa Jorden og i Himmelen er tomt og fattigt.
Gjennem denne sin Retning kom han i et
oppositionelt Forhold til sine tidligere Troesbrødre, der
fordømte hans Digtning som ugudelig; senere
har man taget sin Tilflugt til en allegorisk
Forklaring af Digtene, hvorved disses Indhold
udtydes som religiøst. Saaledes er det ogsaa gaaet
til, at Hafis efter sin Død er bleven dyrket som
enslags Helgen, til hvis Grav de fromme Musel
mcrnd gjør Valfarter. — Hafis’s „Divan“
(samlede Digte) blev først samlet efter hans Død og
blev fyrste Gang trykt i Indien 1791. I Europa
er hans Digte udkomne i flere Textudgaver, blandt
hvilke kan ncrvnes Brockhans’s [[** er dette Brockhaus? **]] (3 Bd., 1854—61).
Hafsfjord (gl.norfl Hafrsfjörðr), en 2 Mil lang
Fjord nordenfor Jæderen, vest for Stavanger,
historist bekjendt af det mcrrkelige Sjøslag, som stod her
872, og i hvilket Harald haarfagre overvandt de for
enede Hørder, Ryger, Egder og Theler, der under sine
Anførere, Kongerne Erik af Hordaland, Sulke af
Rogaland, Kjøtve af Agder samt Sote Jarl, Thore
Hallang, Roald Ryg og Hadd den haarde forsøgte
at stanse Harald i hans Seiersløb. Efter
Hafsfjordsslaget var al Modstand mod Haralds
Erobringstanke kuet, og Norges Forening til ét Rige
regnes derfor fra den Tid.
Hafslo, Prestegjeld i Sogn, Nordre Bergen
hus Amt, bestaar af Sognene Hafslo, Fet,
Joranger, Solvorn og Urnæs. — Hafslovand,
Indsjø i Prestegjeldet, 2 Mil lang.
Hafslund, en gammel adelig Sædegaard i
Skjeberg Prestegjeld, Smaalenenes Amt. Den
er den største af alle søndenfjeldske Herregaarde, og
har en Matrikulskyld af 71 Daler. I det fextende
Aarh. eiedes Gaarden af Familien Gast, siden as
Familierne Rosensværd, Bildt og Wærnskjold. I
Begyndelsen af dette Aarh. tilhørte den Statsraad
Markus Gjøe Rosenkrantz. Til Gaarden hører
store Sag- og Møllebrug.
Hafthor Jonssøn, Søn af Jon Ivarssøn
Raud paa Raumarike, Lendermand (Baron) paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
