Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hal ell. Halle (By) - Halas - Halberstadt - Halden, ældre Navn paa Fredrikshald (s. d.) - Haldenwang, Christian - Hale. — Særegne Former af Halen, som Svømmehale, Snohale osv., se disse Art. - Haleb, se Aleppo - Halen, Juan van - Halepadde - Halévy, Jacques Fromental. — Léon Halévy. — Ludovic Haléby - Half Hjørleifssøn. — Halfsrekkerne - Halfdan svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hal
Hal ell. Halle, By i den belgiske Provins
Sydbrabant, 2 Mil sydvest for Bryssel, med 8,000
Indb.
Halas, By i Distriktet Jaszkun i Ungarn,
med 14,000 Indb. og Vinavl.
Halberstadt, By i den preussiske Provins
Sachsen, med 28,000 Indb. Byen har to
mærkelige gamle Kirker famt ikke ubetydelig Industri.
Halden, ældre Navn paa Fredrikshald (s. d.).
Haldenwang, Christian, tysk Kobberstikker,
f. 1770, d. 1831, leverede gode Gjengivelser af
flere berømte Landskabsmaleres Arbeider, faaledeS
af Ruysdael, Poussin og Claude Lorrain.
Hale, den Forlangelse af Hvirveldyrenes Le
geme, som ligger bagenfor Bughulen og Bag
lemmerne. Den dannes af et ftørre eller mindre
Antal Hvirvler (Halehvirvler), beklæbte med Mufl
ler og Hud. Halen kan enten danne en
ligefrem Fortsattelse af Kroppen (som hos Fiskene,
Hvalerne, Skjældyrene o. fl.), eller være et
forholdsvis svagere og tyndere Appendix. Langden
kan vare høist forskjellig og overstiger hos visse
Dyr enbog hele Legemets Langde, medens Halen
hos andre ikke træber frem af Huden, idet Hale
hvirvlerne ligger inde i Legemet (saaledes hos
Mennestet og de haleløse Aber). Pattedyrenes
Hale er ofte forsynet med en Haardusk af forskjellig
Form; Fuglenes er kort og tjener til Fæste for
Styrefjerene, medens Fiskenes bærer Halefinnerne.
Særegne Former af Halen, som Svømmehale,
Snohale osv., se disse Art.
Haleb, se Aleppo.
Halen, Juan van, spansk General af belgisk
Herkomst, f. 1790, d. 1864, var en Tid Ordon
nansofficér hos Josef Bonaparte, men gik over
til Frihedshæren, tjente 1820 i den russiske Arme
i Kaukasus og derpaa i Spanien under Mina,
anførte 1830 ben belgiske Opftand i Bryssel og
fordrev Hollænberne, hampede derpaa i Spanien
mod Karlisterne, var 1840—43 Generalkaptein i
Katalonien og undertrykte 1842 Opstanden i
Barcelona, men maatte efter Esparteros Fald gaa i
Landflygtighed. Efter Amnestiens Udstebelfe vendte
han tilbage og var 1851—56 Formand for ben
øverfte Krigsret.
Halepadde (Batrachia caudata), Orden af
Paddernes Klasse. De herhen hørende Dyr ad
skiller sig fra Frosker og Padder derved, at de
beholder Hale og Spor af Ribben efter fuldendt
Forvandling, samt ved at Forbenene voxer ud
før Bagbenene. De ernarer sig af Bløddyr, Orme
og Insekter og er alle uden Undtagelse Natdyr.
De deles i Salamandere og Fiskepadder.
Halévy, Jacques Fromental, fransk
Komponist, f. 1799 af jødiske Forældre, d. 1862,
uddannede sig ved Paris’s Konservatorium under
Cazot, Lambert, Berton og Cherubini og vandt
den store Kompositionspris, Ijuorefter han meb
Statsstipendium reiste til Rom. 1829 optraadte
han med en énafts Opera, som dog ingen Lykke
gjorde; 1829 vakte han adskillig Opsigt ved en
ny Opera, „Clari“, ligesom ogsaa flere af hans
berpaa følgende Operaer og Balletter vandt Bi
fald. Berømmelse vandt han dog førft 1835
ved den store Opera „Jødinden“, som blev
modtagen med overordentligt Bifald og er hans bedfte
Verk. Senere komponerede han endnu et Antal
Operaer, af hvilke kan nævnes „Karl den sjette“
Halfdan svarte
og „Dronningens Musketérer“. Allerede fra
1816 havde han undervist ved Pariserkonserva
toriet, ved hvilket han 1827 blev Professor i
Harmonilcere og 1833 i Kontrapunkt. 1829—45
var han ©angtnftruftør ved Paris’s store Opera
og fra 1854 Kunstakademiets stadige Sekretoer.
Hans bedste Arbeider røber Reflexion, Aandrighed
og gjennemdannet Teknik, men staar tilbage med
Hensyn til Originalitet. — Foregaaendes Broder,
Léon Halévy, f. 1802, studerede Retsviden
flaben, men viede snart sine Kræfter til
Literaturen og hørte fra 1825 til Saint-Simons Til
hangere, hvis Organ, „Le Producteur“, han var
med at stifte. Foruden et større Antal Dramaer,
Noveller og Digte har han skrevet „Omrids af
Jødernes Historie“ (2 Bd., 1827—28) og „Den
franske Literaturs Historie i Omrids“ (2 Bd.,
1838). — Hans Søn, Ludovic Halévy, f. 1834,
betraabte førft Embedsbanen, men strev ved Siden
beraf for Scenen, isar Texten til Operetter, som
gjennem Offenbachs Musik gjorde faa stor Lykke,
at han tog ftn Afsked som Embedsmanb for frit
at kunne ofre ftg til literart Arbeide. Den førfte
af hans Texter til Musik af Offenbach, fom gjorde
ftorartet Lykke, var „Orfeus i Underverdenen“
(1861); derpaa fulgte 1862 „Panurges Faar“,
som var skrevet i Fallesfiab meb Henri de
Meilhac, hans fenere stabige Medarbeider. Af de
talrige Operettetexter, som de to Medarbeidere i
bet næftfølgenbe Aar strev for Offenbach, er de
mest berømte „Den skjønne Helene“ (1865) og
„Storhertuginden af Gerolstein“ (1867). Blandt
deres øvrige Arbeider er isar Vaudevillen
„Pariserliv“ (1866) og Dramaet „Froufrou“ (1869)
bekjendte. Hvad ber isar har skaffet dette
Forfatterfirmas Stykker en tildels enorm Lykke paa
Scenen, er deres fine, lunefulde og aandrige, paa
Studium af Virkeligheden byggede Satire. Halévy
har ogsaa i Bladet „La vie parisienne“ skrevet en
Række Skisser, hvoraf de fleste er udkomne samlede
under Titelen „Hr. og Fru Cardinal“ (1872).
Half Hjørleifssøn, berømt norsk Sjøkonge fra
Sagntiden, Søn af en Konge paa Hordaland. Da
han var 12 Aar gammel, drog han paa Vikingetog.
Hans Mænd paa denne Færd, Halfsrekkerne,
maatte gaa ind paa haarde Vilkaar. Saaledes var
det fastsat, at intet Sværd maatte være over en
Alen langt, intet Saar forbindes før efter et Døgns
Forløb, ingenlunde maatte Seilet reves i en Storm,
og der maatte kun lagges bi udenfor de yderfte
Nas. Half fôr vidt omkring og erhvervede megen
Berammelse og uhyre Rigdomme. Paa en Tur
til Hjemmet blev han engang overfalden af en
saa svar Storm, at det tungtladede Skib maatte
lettes, og det gjordes paa den Maade, at Halvdelen
af Befatningen frivillig sprang overbord. Half
blev tilligemed sine Kjæmper ved Hjemkomsten
indebrændt af sin Stedfader Aasmund, der havde
svoret ham Troskabsed.
Halfdan svarte, Konge i det sydlige
Norge, var Søn af Gudrød Veidekonge og ved
dennes Døb (810) kun ét Aar gammel. Han
blev af sin Moder Aasa opdragen paa Agder,
hvor han efter Sagaernes Beretning efter at være
bleven voxen overtog Kongedømmet, men hvorfra
han snart (827) begav sig til Vestfold og der nødte sin
ældre Broder, Olav (Geirstad-Alv), til at dele Riget
med sig. Halfdan fik den nordlige Del; derfra gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
