Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hannover (Provins) - Hans (Konge) - Hansa. — Hanseforbund - Hansemann, David Justus Ludvig. — Adolf Hansemann - Hansen, Carl Fredrik Sundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans
Under hans Eftermand, Georg den femte
(1851—66), ophævedes den nye Forfatning igjen
1855, og Styrelsen blev udpræget reaktionær.
Kongens Uvillie mod de tyske Enhedsbestræbelser og
hans Tilslutning til Würzburgerforbundet 1859
bevirkede, at Hannover 1866 besattes af
preussiske Tropper, hvorefter Georg maatte takke af, og
Landet indlemmedes i Preussen.
Hans, Konge i Danmark og Norge, f. 1455,
d. 1513, var Søn af Kristiern den første og valgtes
allerede som Barn til hans Efterfølger i alle de
tre nordiske Riger. Ved Faderens Død tiltraadle
han uden Modsigelse Regjeringen i Danmark 1481,
hvorimod han først to Aar efter anerkjendtes i
Norge, hvor Sten Sture havde et ikke lidet Parti.
1488 erkjendtes han paa et Møde i Kalmar for
Konge ogsaa i Sverige, men da Sten Sture ikke
vilde give Slip Paa sin Magt som Rigsforstander,
kom han først 1497 ved Vaabenmagt i Besiddelse
af dette Rige. 1490 gik han ind paa en Deling
af Hertugdømmerne, hvorved han overlod sin Bro
der Fredrik den gottorpste Del. Sammen med
denne Broder gjorde han 1500 et Tog til
Ditmarsken, som endte med hans fuldstændige Neder
lag; Følgen heras var, at der næste Aar udbrød
en Opstand i Sverige og Norge. I det sidst
ncevnte Land var Knut Alvssøn Hevding for Op
ftanden; han blev ryddet afveien ved Snigmord,
og Kongens Søn, Prins Kristiern, som 1502 var
sendt til Norge, fik dæmpet Reisningen, men
denne fornyedes under Herlog Høvudfat og kuedes
ftrst 1508. I Sverige overtog Sten Sture igjen
Rigsforstanderskabet, og snart var kun Kalmars
og Stockholms Slotte i Kongens Hænder; det
sidste forsvaredes 1501—02 af hans Dronning
Kristine. Efter Sten Stures Død 1503 blev
Svante Sture Rigsforstander, og han i Forening
med Hemming Gad holdt den fiendtlige Stemning
mod Danmark vedlige. 1505 dømte Danmarks
og Norges Rigsraad Svante og hans
Forbundsfæller som Majestætsforbrydere, den tyske Keiser
Maximilian den første erklærede dem i Rigets Acht,
og Paven lyste Hemming Gad i Ban. Lybek og
flere andre Hansestader tog imidlertid Parti for
Svensterne; 1510 gjorde Lybekkerne Angreb paa
Møen og Langeland og plyndrede paa flere Steder,
medens Dansterne i Skaane slog den svenfle An
fører Aage Johanson, og Prins Kristiern 1511
underkastede sig Vestergötland. Efterat Danfierne
derpaa tilsjøs havde vundet flere Fordele over
Hansestcrderne, sluttede disse Fred 1512; Sven
sterne gik ind paa en Vaabenstilstand, men vilde
ikke høre Tale om Underkastelse, idet de s. A.
valgte den nylig afdøde Svante Stures Søn,
Sten Sture den yngre, til Rigsforstander. Kort
efter døde Kong Hans af en Sygdom, som han
havde paadraget sig ved at falde i Vandet midt
om Vinteren. Hans Samtidige roser ham som
Privatmand for Retsind og et jevnt, ligefremt
Væsen.
Hansa, et forældet tyst Ord, som betegner
Forbund, Forening. I Middelalderen brugtes Navnet
om Foreninger af tyste Kjøbmænd, som sluttede sig
sammen til gjensidig Beskyttelse og i Udlandet drev
Handel i fcrlles Faktorier. Scrrlig blev det brugt
om det bekjendte Hanseforbund (Hansa
Alemanniae ell. Teutonica), for hvis første Begyndelse
man længe har regnet et Forbund, som i 1241
Hansen
siuttedes mellem Lybek og Hamburg, men som dog
først i det 14de Aarh. modtog sin egentlige Ud
vikling. Flere tyste Byer baade ved Kysterne
og inde i Landet sluttede sig snart til Forbun
det, som paa sit høieste omfattede over 89 Byer.
Disse deltes i tre, senere i fire Distrikter; de
vendiske Byers Hovedstad var Lybek, de rhinskes og
vestfalskes Köln, de sachsiskes og brandenburgskes
Brunsvig og de preussiskes og liflandskes
Danzig. Hele Forbundets Hovedstad var Lybek, hvor
der hvert tredie Aar holdtes en „Hansedag“ as
Afsendinge fra alle Hansestæder. Nogen egentlig
Forbundsforfatning existerede dog ikke, og Idelser
til fælles Formaal bestemtes hver Gang ved sær
egne Overenskomster. Mange af disse Byer var
underkastede Lensherrer, og disse saa ofte nødig,
at Byerne, især i Indlandet, deltog i Forbundet.
Dette i Forbindelse med, at Indlandsbyerne ikke
var saa stoerkt interesserede i Forbundets Øiemed,
bevirkede, at de fleste af dem var faldne fra alle
rede omkring 1500. Allerede i Begyndelsen af det
15de Aarh. skiltes de vestlige, d. e. nederlandske
Stcrder fra Hansaen. — Hansestæderne skaffede
sig især i de skandinaviske Riger udstrakte Privi
legier og bemcrgtigede sig ganske Handelen i de
fleste af Nordeuropas Lande, til stor Skade for
disse. Forbundets vigtigste Faktorier
(„Kontorer“) var i London („Der Stahlhof“), Brügge,
Bergen og Novgorod. Med Kongerne i de
nordiske Lande haude Hanseforbundet flere fiendtlige
Sammenstød, saaledes med Valdemar Atterdag og
Erik af Pommern; under Hans og Kristiern den
anden gik dets Magt i de nordiske Lande til
bage og tabte sig efter dets Uheld i Grevens
Feide. Den nye Retning, som Verdenshandelen
tog efter de store Opdagelser omkring 1500, i
Forening med Fyrsternes udvidede Magt, bidrog
til, at Forbundet snart opløstes. 1630 holdtes den
sidste Hansedag i Lybek. Senere forbandt
Hamburg, Lybek og Bremen sig paany og har beholdt
Navn af Hansestæder. De har en fcelles
Overdomstol.
Hansemann, David Justus Ludvig, preussisk
Politiker og Publicist, f. 1790, d. 1864, nedsatte
sig 1817 som Uldhandler i Aachen og blev der
valgt til flere Tillidshverv; 1838 blev han
Præsident for Handelskammeret og nedlagde 1844 sin
Forretning, paa hvilken han havde tjent en bety
delig Formue, for helt at ofre sig for offentlige
Gjpremaal. Paa den preussiske Landdag 1847
indtog han en fremragende Plads inden det libe
rale Parti, blev i Marts 1848 Finansminister i
Camphausens Kabinet og dannede efter dettes
Afgang et nyt Ministerium. Efterat dette allerede
samme Aar havde maatte vige Pladsen for det
konservative Parti, var han til 1851 Chef for den
preussiste Bank og stiftede derpaa et
Diskontoselskab, som i kort Tid fik stor Betydning. — Hans
Søn Adolf Hansemann, f. 1826, blev efter
Faderens Død Chef for Diskontoselskabet, som
han hævede til et af Europas betydeligste
Bankinstituter.
Hansen, Carl Fredrik Sundt, norsk Genremaler,
f. i Stavanger 30te Jan. 1841, gjennemgik fra 1858
Kjøbenhavns Akademi og tegnede med Prof. Helsted,
studerede fra 1861 Figurmaleri i Düsseldorf ved
Akademiet og under Vautier, som regnede ham for
en af sine bedste Elever, tilbragte derefter 3 Aar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
