Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansteen, Christopher. — Aasta Hansteen - Hanswurst - Hants, se Hampshire - Haparanda - Hapaxlegomenon - Har - Haraforas, Arafuras ell. Alfurer - Harakiri - Harald (norske Konger). — Harald haarfagre. — Harald Graafeld. — Harald haardraade. — Harald Gille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hanswurst
male; hun har bl. a. leveret et Portræt af sin
Fader, hvilket findes i Nationalgaleriet i Kristiania.
1880 reiste hun til Amerika, hvor hun agtede at
tage stadigt Ophold.
Hanswurst (egentl. „Hans Pølse“), en staaende
grotesk-komisk Figur i den tyske Komedie fra det
16de Aarh. og til Gottscheds Tid, svarer til
Hollændernes „Pickelhering“ og flere beslægtede Figurer
i den franske, engelske og italienske Komedie.
Hants, se Hampshire.
Haparanda, Sveriges nordligste By, ved
Torneå, ¼ svensk Mil ovenfor dens Udløb i den
Botniske Bugt, med ca. 1,000 Indb., anlagdes 1812
og driver adskillig Handel med Trælast,
Fædrifts- og Fiskeriprodukter.
Hapaxlegomenon, gr., „én Gang sagt“, Ord
især i Bibelen, som kun forekommer én Gang.
Har (Thymallus vulgaris), Fisk af Laxefamilien,
bliver indtil 18 Tommer lang, har en høi, stribet
Rygfinne, store Skjæl og nøgent Hoved; af Farve
er den blaagraa med mørke Længdestriber. Den
lever i Ferskvand i den største Del af Europa,
nærer sig af Bløddyr, Insekter og Krebsdyr og
har et meget velsmagende Kjød.
Haraforas, Arafuras ell. Alfurer, en
Folkestamme paa Øerne i det indiske Arkipel,
særlig paa Celebes, Molukkerne og Magindanao,
adskiller sig fra Papuerne ved sin Hjerneskaldan
nelfe og sit lange, glatte Haar. Deres Sprog
tyder paa Slcrgtstab med Malaierne.
Harakiri, en eiendommelig Art Selvmord,
ved at man med en Kniv opskjærer Underlivet
saa at Indvoldene falder ud, er i Japan blandt
de Fornemme den sædvanlige Maade, hvorpaa en
Delinkvent unddrager sig fra den offentlige
Henrettelse.
Harald, Navn paa fire norske Konger. —
Harald haarfagre, Søn af Halfdan svarte, var født
ca. 850, eftersom han ifølge Sagaernes Beretning
ved Faderens Død (860) var 10 Aar gammel. I
Begyndelsen holdt de af Halfdan svarte undertvungne
Fylkeskonger det for en let Sag at gjøre sig
uafhængige igjen, men den unge Konges Morbroder
og Formynder, Guttorm, hjalp ham istedet til
endmere at forøge Riget. Ifølge Sagafortællingerne
stal Harald i en ung Alder have friet til en
Fylkeskonges Datter, Gyda, og kun faaet Løfte om
hendes Haand paa den Betingelse, at han
underlagde sig hele Norge. Han svor da, at han ikke vilde
klippe eller kjæmme sit Haar, førend hele Landet var
samlet under hans Magt. Ved Jarlen Haakon
Grjotgardssøns Hjelp underlagde han sig
Trøndelagen og føiede derpaa Fylke efter Fylke til sit
Rige, indtil han endelig ved Slaget i Hafsfjorden
nær Stavanger 872 gjorde Ende paa al Modstand.
Kort efter lod han Ragnvald Mørejarl klippe og
kjæmme hans Haar og fik ved denne Leilighed
Kjendingsnavnet haarfagre. Harald fratog Bønderne
deres Odel og tvang dem til at betale Skat, dels
af Jorden, dels af hver Person; som
Oppebørselsmænd og Haandhævere af Lov og Ret indsatte
han i hvert Fylke Jarler, som skulde have
Trediedelen af Skatterne og til Gjengjeld i Krigstid
tjene Kongen med 60 Mand hver, medens de i
Fredstid hvert Aar skulde holde et Gjestebud for
Kongen og hans Følge. Under Jarlerne stod
Herserne, som hver havde en Kongsgaard at bestyre
og i Krig skulde tjene Kongen med 20 Mand hver.
Harald
Haralds temmelig egenmcegtige Foranstaltninger
vakte stor Misnøie, og mange af de mcegtigste
Bønder unddrog sig hans Magt ved med alt sit
Gods og fine Undergivne at drage til det nys
opdagede Island; andre nedsatte sig paa Færøerne
og Orknøerne, hvorfra de gjorde Vikingstog til
Norge. For at gjøre Ende paa disse gjorde
Harald et Tog vestover og lagde Hjaltland og
Orknøerne under sig. Da Kongen blev gammel,
delte han Riget mellem sine mange (der fortælles
20) Sønner; de fik alle Kongenavn, men sin kjcr
reste Søn, Erik (Blodøxe), satte han til
Overkonge. Tre Aar efter denne Begivenhed døde han
Sottedød (933), 83 Aar gammel, og blev haug
lagt paa Gaarden Hauge ved Haugesund. Paa
hans Gravhaug reistes 1872, ved Norges
Tusenaarsfest forn samlet Rige, en Mindestøtte. —
Harald Graafeld, Søn af Erik Blodøxe, blev 961
ved Haakon Adelstensfostres Død Konge efter ham
sammen med sine Brødre, men stod i Afhængigheds
forhold til den danske Konge Harald Blaatand.
Baade Harald Graafeld og hans Brødre gjorde
sig forhadte ved voldsom Fremfærd mod Høvdin
gerne, idet de bl. a. indebrændte Sigurd Ladejarl.
Dennes Søn, Haakon, tyede til Harald Blaatand og
fik gjennem ham lokket Harald Graafeld til Danmark,
hvor han blev overfaldt og drcebt af Guldharald
ved Hals i Limfjorden, fandsynligvis 970. —
Harald haardraade, en Halvbroder af Olav den
hellige, Søn af Sigurd Syr, deltog 15 Aar
gammel i Slaget ved Stiklestad 1030, reiste derpaa
til Rusland og Konstantinopel (Miklagard), paa
hvilket sidste Sted han tog Tjeneste blandt
Væringerne, deltog i mange Krigsforetagender og
erhvervede sig store Rigdomme. 1046 kom han tilbage
til Norge, hvor Magnus den gode da regjerede.
Han delte sine Rigdomme med Magnus og fik
til Gjengjeld af ham Halvdelen af Riget. Harald
og Magnus levede ikke i god Forstaaelse med
hinanden, men allerede efter et Aars Forløb
døde den sidste, og Harald blev da Enekonge.
Ifølge Magnus’s Villie tog Svein Estridssøn
Kongedømmet i Danmark, som Harald imidlertid
søgte at gjøre ham stridigt ved hvert Aar at foretage
et Herjetog til Danmark. I Slaget ved Nisaa
i Halland 1062 seirede han fuldstændig over Svein,
men maatte dog to Aar efter erkjende ham som
Danmarks Konge. Haralds Styrelse var streng
og skaffede ham Kjendingsnavnet haardraade.
Blandt dem, han for haardt frem mod, var ogsaa
den gamle Einar Tambarssjelve, hvem han lod
dræbe sammen med hans Søn; ved dette Drab
udbrød en Opstand, som Kongen dæmpede ved sin
kloge Optræden og ved Gaver. Blandt hans Re
gjeringshandlinger kan forøvrigt mærkes, at han
anlagde Oslo. Paa den engelske Jarl Tostigs
Bøn reiste han 1066 til England for at hjelpe ham
mod hans Broder Harald Godwinessøn; med sin
Hær indtog Harald Byen York, men faldt snart
efter i Slaget ved Standfordbro s. A. — Harald
Gille kom ved Slutningen af Sigurd
Jorsalfarers Regjering til Norge fra Irland og udgav
sig for en Søn af Magnus Barfod. Da han ved
Jernbyrd havde bevist denne Paastand, erkjendte
Sigurd ham for sin Broder, men tog det Løfte
af ham, at han ikke skulde gjøre Krav paa Riget,
saalange Sigurd selv eller hans Søn Magnus
levede. Efter Sigurds Død tog han imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
