Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harpe - Harpefossen - Harpestreng, Henrik - Harpixer. — Harpixsæber (se Sæbe). — Kolofonium (s. d.) — Gummiharpixer, se Gummi - Harpokrates, paa Ægyptisk Hor-pe-chrot. — Hor-oer, Arueris - Harpokration, Valerius - Harpun - Harpyier - Harring, Harro Paul - Harrisburg - Harrison, William Henry - Hartenstein, Gustav - Hartford - Hartig, George Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harpefossen
og Fester. Ogsaa de gamle Nordboere havde
Harper, hvorpaa Skaldene akkompagnerede sin Sang.
Harpefossen, Vandfald i Lougen Elv i
Gudbrandsdalen, Nordre Frons Prestegjeld.
Harpestreng, Henrik, Kannik i Roskilde i det
13de Aarh., var Lcrge hos Erik Plogpenning.
Han strev en Lægebog, Urte- og Stenbog samt en
Kogebog, som hører til de ældste Skrifter paa Dansk.
Harpixer (Resinae), Gruppe as vegetabilske
Stoffer, som i Regelen udvindes ved Indsnit i
visse Træer, hvoraf Harpirerne fiyder ud, for det
meste blandede med crtherifle Olier til en
tykflydende Balsam. De danner ukrystallinske Masser
og stiller sig fra Gummi, som de i Udseendet
noget ligner, ved hverken at opløses eller svulme
op i Vand, hvorimod de opløses i Alkohol,
ætheriske og tildels fede Olier samt i Choroform,
Benzol m. fl. Vædsker, smelter ved Varme og
brænder med sodet Flamme. De er alle meget
slette Ledere for Elektricitet og bliver ved Gnid
ning negativ elektriske. I kemifi Henseende kan
Harpirerne deles i sure og indifferente. De
ftrste oplpses i atsende Alkalier, og en Del
af dem forbinder sig med Ammoniak, driver
Kulsyren ud af kulsure Alkalier, og danner Salte
(Resinater), der er oplpselige i Vand, skum
mer som Sabe og derfor anvendes til
Harpixsæber (se Sæbe), ligesom de ogsaa i Papir
industrien sinder Anvendelse til Paftirmassens
Limning. Alle Harpixer indeholder Kulstof, Vand
stof og Surstof. men aldrig Kvalstof; Rav (s. d.).
som er den vigtigste Reprcrsentant for de fossile
Harpixer, indeholder ogsaa Svovl ¼—½ %.
De i Alkohol og athenske Olier opWe Hgr-
Pixer bliver ved Opftsningsmiddelets Fordunst
ning tilbage i Form af et haardt, gjennemsigtigt
og glinsende Overdrag paa de Gjenstande,
hvorover de stryges; derpaa beror deres Anven
delser til Fernisser. Af Harpixernes øvrige
tekniste AnvendelseSmaader kan navnes, at flere
af dem udgjpr Bestanddele as Segllak, enkelte be
nyttes i Medicinen samt i Fyrvcrrkerikunsten.
Den sadv anligste Harpix er Kolofonium (s. d.) —
Gummiharpixer, se Gummi.
Harpokrates, en ægyptisk Gud, Søn af Osiris
og Isis. Det er en Form af Solguden Horus,
og han kaldtes Harpokrates, paa Ægyptisk
𓅃 𓊪 𓀔 Hor-pe-chrot, Horus-Barnet, til
Adskillelse fra Hor-oer, Arueris, d. e. den
ældre Horus, der var Broder af Osiris og Isis.
Billedet 𓀔 betyder hieroglyfisk Barn, fordi det
har de for et Barn karakteristiske Træk: en hukende
Stilling og Fingeren i Munden. Grækerne
misforstod Billedets Betydning og gjorde Harpokrates
til Taushedens Gud, samt mente, at han var
vanfør, fordi han skulde være kommen for tidlig til
Verden. i. [[** NB settefeil **]]
Harpokration, Valerius, alexandrinsk
Grammatiker, sandsynligvis i det 2det Aarh. e. Kr.,
skrev en vigtig Ordbog til de ti attiske Talere,
hvilken endnu findes.
Harpun, Redskab til Hval-, Hvalros- og
Brygdefangst, bestaar af et Pileformet, med Modhager
forsynet Jern af indtil en Alens Lcengde, til hvilket en
Line er fæstet, og forn haandteres ved Hjelp af et
løst Skaft, som trækkes tilbage, naar Harpunen
har rammet sit Maal. Ved Hvalfangst har man
i den senere Tid begyndt at udskyde Harpunen af
en dertil konstrueret Kanon, hvorhos der under
Harpunens Modhager er indsat en Sprænggranat,
der exploderer i samme Øieblik som Linen, der
er fastgjort til Harpunen, strammes.
Harpyier, i den græske Mythologi frygtelige
og rovgjerrige Gudinder for den rasende
Stormvind, fremstilledes som en Blanding af Fugl og
Menneske.
Harring, Harro Paul, tysk Forfatter og politisk
Sværmer, f. i Sønderjylland 1798, d. 1870, lagde
sig først efter Malerkunsten, gik 1821 til
Grækenland, hvor han deltog i Frihedskampen, vendte sig,
siden til Italien og flere tyste Byer, deltog 1828
i Ruslands Krig mod Tyrkiet, men flygtede og
offentliggjorde et Par Skrifter om det russiste
Undertrykkelsessystem i Polen. 1834 var han
med paa Mazzinis Tog til Savoyen og var siden
som Radikal Gjenstand for uafladelige Forfølgelser
og gjentagne Udvisninger fra forskjellige Lande.
Blandt andet kom han ogsaa 1849 til Kristiania,
hvorfra han naste Aar ved Politimagt fartes bort
og bragtes ombord i et engelsk Dampskib, uden at
han i Norge egentlig havde gjort sig skyldig i nogen
Forseelse. Senere opholdt han sig længere Tid i
Amerika og fik endelig i 1863 Tilladelse til at
bosatte sig i Kjøbenhavn. Hans Forstand var
imidlertid svakket ved den idelige Forfølgelse, og
han havde ingen Ro paa sig, da han indbildte
sig at vare forfulgt af det russiste Politi. Tilslut
tog han sin Tilflugt til Ven Jersey, hvor han
tog sig selv af Dage. Han skrev et stort Antal
Dramaer, Romaner og lyriske Digte, som tildels
er tiltalende ved en frist og livlig Form, men
forresten uden synderligt Værd.
Harrisburg, Hovedstad i den nordamerikanske
Stat Pennsylvanien ved Susquehannah, med
24,000 Indb.
Harrison, William Henry, nordamerikansk Ge
neral og Statsmand, f. 1773, d. 1841, blev 1792
Officer i en Har mod Indianerne, 1797 Vice
guvernør i Indiana og senere denne Stats
Repræsentant i Unionskongressen. 1811—14 var
han Unionshærens Øverstbefalende mod India
nerne og Englanderne, blev derpaa Skriver ved
en Domstol i Ohio, 1816 denne Stats
Repræsentant i Kongressen og 1824 i Senatet. 1836
opstilledes han af Whiggerne forn Kandidat til
Prasidentvardigheden, hvilken han imidlertid først
opnaaede Aaret før sin Død.
Hartenstein, Gustav, tysk Filosof, f. 1808,
var 1834—59 Professor i Leipzig. Han tilhører
Herbarts Skole og har i hans Aand optraadt
med „Den almindelige Metafysiks Problemer og
Grundlærdomme“ (1836) og „De ethiske
Videnskabers Grundbegreber“ (1844) m. fl. Arbeider.
Hartford, Hovedstad i den nordamerikanske
Stat Connecticut, ved Floden Connecticut, med
38.000 Indb., store Fabriker og talrige
Forsikringsselskaber.
Hartig, Georg Ludvig, fremragende tysk
Forstmand, f. 1764, d. 1836, blev 1786 Forstmester hos
Fyrsten af Solms og anlagde i Hungen en
Forstanstalt, som han 1797 flyttede til Dillenburg. 1806
blev han Overforstraad i Stuttgart og 1811
Overlandforstmester i Preussen. Han har bl. a. skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
