- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
746

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hartmann, Moritz - Hartmansdorff, Jakob August von - Hartzenbusch, Juan Eugenio - Harun, med Tilnavnet Al-Rasjid - Haruspex - Harv - Harvey, William - Harzen (tysk Der Harz) - Hasard. — Hasardspil - Hasjisj, se Hamp - Hasdrubal (Hærførere) - Hase, Karl August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Freya“, og 1868 til Wien, hvor han overtog
Redaktionen af „Neue freie Presse“’s Feuilleton.
Hans poetiske Arbeider, Romanen „Der Krieg
um den Wald“ (1850), det idylliske Epos „Adam
og Eva“ (1851), Digtsamlingen „Die Zeitlosen“
(1858) og en Række mindre Fortællinger, er
aandrigt skrevne og røber betydelig digterisk Begavelse.

Hartmansdorff, Jakob August von, svensk
Statsmand, f. 1792, d. 1856, var 1816—21
Sekretær hos den norske Statholder, deltog derpaa i
Komitéen til Regulering af de svenske
Regjeringskontorer og udarbeidede et Forslag til et ganske
nyt Forvaltningssystem. Som Rigsdagsmand,
Statssekretær og Hofkansler var han derpaa Leder
for det konservative Parti og vakte i det
sidstnævnte Embede Uvillie ved sin haarde Fremfærd
mod Oppositionspressen. 1841 blev han
Præsident i Kammerretten. Senere brød han med det
konservative Adelsparti i sit „Förslag till Svenska
folkrepresentationens ombildning“
(1851).

Hartzenbusch, Juan Eugenio, spansk Digter,
f. 1806, d. 1880, var Søn af en indvandret
Tysker. Han studerede Theologi hos Jesuiterne,
lagde sig derpaa efter Malerkunsten og udgav
lyriske Digte, men maatte for at kunne underholde
Familien, efterat Faderen var bleven sindssvag,
gribe til dennes Haandverk, Snedkeriet.
Imidlertid oversatte han franske og italienske Komedier
og bearbeidede ældre spanske Stykker samt lærte
Stenografi og ansattes 1835 som Hurtigskriver
ved Regjeringsbladet. 1836 udgav han sit første
originale Drama „Los amantes de Teruel“ som
gjorde stor Lykke og efterfulgtes af en lang Række
Arbeider for Scenen, af hvilke kan nævnes:
„Alfonso el Casto“, „La madre de Pelayo“. [[** vel sic? skal være komma **]]
„La Archiduquesáta“, „Vida por honra“ og
„El mal apostol y el buen ladron“. Hans
Dramaer, som udmærker sig ved en national Tone
og en glimrende Fantasi, er ogsaa fortrinlige fra
Diktionens og Versebygningens Side. Han har
udgivet en Samling Fortællinger og Fabler, besørget
en ny Textudgave af „Don Quixote“ og oversat
Digte af Schiller og Lessing. Siden 1862 var
han Direktør for Nationalbibliotheket i Madrid.

Harun, med Tilnavnet Al-Rasjid, d. e.
den Retfærdige, Kalif fra 786 til 809, valgte
Bagdad til sin Residens og opførte her for de
rige Skatte, som strømmede ind fra alle Rigets
Kanter, et stort Antal prægtige Bygninger,
ligesom han ved sit Hof samlede de berømteste Digtere
og Lærde. Disse Omstændigheder i Forbindelse
med hans Velgjørenhed og elskværdige Væsen gjorde
ham overordentlig elsket af Folket. Mod
Slutningen af sin Regjering lod han sig dog af
Mistænksomhet, forlede til at udrydde hele
Barmekidernes Slægt, deriblandt sin Yndling og
Fortrolige Dsjafar. Efter denne Handling var
det forbi med hans Riges Fred og Lykke, idet
den ene Opstand fulgte paa den anden. Harun
blev [[** NB sjekk kilde om det virkelig står en "v", ligner mer feilaktig "p"? **]] prist og besunget af alle samtidige Digtere
og er en af Hovedheltene i „Tusen og én Nat“.

Haruspex, Flertal Haruspices, lat., hos
de gamle Romere en Spaamand, som tog Varsler,
især af Offerdyrenes Indvolde, men ogsaa af
Torden og Lynild samt andre fremtrædende
Fænoméner. Disse Sandsigere stammede oprindelig fra
Etrurien og dannede i Keisertiden et formeligt
Prestekollegium, som ogsaa befattede sig med Kaldæernes
Astrologi. Endnu efter Kristendommens Indførelse
holdt de sig, indtil deres Lære udryddedes og deres
hellige Bøger opbrændtes af Keiser Honorius.

Harv, et Agerdyrkningsredskab af forskjellig
Form, besat med krumme eller rette Jernpigger,
tjener til at smuldre Jorden samt til at nedmulde
Saakornet. Den senere Tids forbedrede Agerbrug
har fremkaldt en Mængde Konstruktioner af Harve,
som dels er beregnede paa at trækkes af én, dels
af flere Heste.

Harvey (udt. Harvi), William, berømt engelsk
Læge og Fysiolog, f. 1578, d. 1658, studerede i
Cambridge og Padua og vandt stort Ry som Læge i
London. 1615 blev han Professor i Anatomi og
fremsatte som saadan 1619 sin vigtige Opdagelse om
Blodets Kredsløb, som han imidlertid først 1628
offentliggjorde i trykt Skrift. Af hans øvrige
Undersøgelser kan især nævnes de embryologiske, hvorved
han paaviste, at alle Dyr fremkommer af Æg.

Harzen (tysk Der Harz), Fjeldstrækning i
Nordtyskland, mellem Floderne Saale og Leine, 25½
Mil lang og 4½ Mil bred, med en for det meste
svagt bølgeformet Overflade og gjennemskaaren
af enkelte Dale. Det høieste Punkt er Brocken
(3,500 F.). Hovedmassen af Fjeldet bestaar af
Lerskifer, Graavakke, Granit og Porfyr. Af
talrige Gruber vindes Sølv, Jern, Bly, Kobber,
Zink og Arsenik. Der findes ogsaa udstrakte
Skove baade af Løv- og Bartræer.

Hasard (udt. Asar), fr., Tilfælde, Lykketræf.
Hasardspil, Spil, hvis Udfald alene beror
paa Tilfældet, f. Ex. Rouge et noir, er i flere
Lande forbudte, saaledes ogsaa i Norge.

Hasjisj, se Hamp.

Hasdrubal, Navn paa flere karthagiske
Hærførere, saaledes Hamilkar Barkas’s Svigersøn,
som udvidede Karthagernes Besiddelser i Spanien,
anlagde Karthagsnova (nu Cartagena) og sluttede
en Overenskomst med Romerne, ifølge hvilken
Ebro skulde være Grændsen for Karthagernes
Besiddelser. Han myrdedes 221 f. Kr. — En anden
Feltherre af Navnet Hasdrubal, en Broder af
Hannibal, fik under dennes Tog til Italien
Kommandoen i Spanien og søgte senere at komme
ham til Undsætning, men blev slagen og faldt
207 f. Kr. ved Floden Metaurus. —
Hasdrubal, Gisgos Søn, førte i den anden Puniske
Krig Hære i Afrika og Spanien. Derved, at
hans Datter Sofonisbe, som var lovet Masinissa,
mod Faderens Vidende af Karthagerne blev givet
Syfax tilægte, foranledigedes, at Masinissa gik
over til Romerne. — En fjerde Hasdrubal
slog i den tredie puniske Krig to Gange Manius
Manilius og forsvarede derpaa tappert Karthago
mod den yngre Scipio, men forraadte tilsidst
sine Folk og sin Familie og bad Scipio om Naade.
Han døde efter sin Fædrenebys Indtagelse som
Krigsfange i Italien.

Hase, Karl August, tysk Theolog, f. 1800,
blev 1823 Docent i Tübingen, men fængsledes
ikke længe efter som Deltager i Burschenschaft
(s. d.) og holdtes næsten et Aar indesperret paa
Hohenasperg. Efterat han var løsladt og
landsforvist gik han til Dresden og nedsatte sig 1828
som Docent i Leipzig; 1829 blev han sammesteds
Professor i Filosofi og 1830 Professor i Theologi
i Jena. Hans theologiske System gaar ud paa
at forsone Kristendommen med den nyere Tids

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free