Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hase, Karl August - Hasenclever, Wilhelm - Hasenclever, Johan Peter - Hasle - Haslidalen - Hasner, Leopold. — Josef Hasner - Hasse, Johann Adolf - Hassel. — Den almindelige Hassel. — Zellernødder. — Lambertsnødden. — Den tyrkiske Hassel - Hassel Verk - Hasselmus, se Syvsovere - Hasselriis, Louis - Hasselt - Hassenfratz, Jean Henri - Hassenpflug, Hans Daniel Ludwig Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aandsdannelse og lægger særlig Vegt paa den
enkeltes religiøse Bevidsthed. Han bekjemper i
samme Grad den nyere Supranaturalisme og
den platte Rationalisme. Af hans Skrifter kan
nævnes „Evangelisk Dogmatik“ (1825), „Gnosis“
(1826—28), „Hutterus redivivus“ (1827), „Jesu
Liv“ (1829) og „Kirkehistorie“ (1834).
Hasenclever, Wilhelm, tysk Socialdemokrat,
f. 1837, var først Garver, redigerede senere „Der
neue Socialdemokrat“ og blev 1871 Præsident
for den „almindelige tyske Arbeiderforening“.
1874—78 og senere fra 1879 har han været
Rigsdagsmedlem.
Hasenclever, Johan Peter, tysk Genremaler,
f. 1810, d. 1853, uddannede sig ved Akademiet i
Düsseldorf. Han var især heldig i humoristiske
Scener af Hverdagslivet og bidrog ved sin
Fremstilling af saadanne meget til at sætte Grændse
for den romantisk-sentimentale Retning, som paa
den Tid herskede i [[** sjk kilde for hva som egtl innleder neste ord **]] Düsseldorferskolens Kunst.
Han var ogsaa en fortræffelig Portrætmaler.
Hasle, By paa Vestkysten af Bornholm, med
ca. 1,000 Indb.
Haslidalen, en Dal i Berner Oberland i
Schweiz, berømt for sin Naturskjønhed,
gjennemstrømmes af Floden Aar. Indbyggerne, som
hører til de kraftigste og smukkeste i Schweiz,
skal ifølge et Sagn, som dog sandsynligvis er
opdigtet, være af svensk Herkomst.
Hasner, Leopold, Ridder af Artha, østerrigsk
Statsmand, f. 1818, blev 1848 Redaktør af
„Prager Zeitung“. 1849 Professor i Retsfilosofi
og 1851 i Statsøkonomi i Prag. I denne
Stilling skrev han „Rettens og dens Histories
Filosofi i Grundrids“ og det ufuldendte „Den
politiske Økonomis System“. 1861 indvalgtes han
i den bøhmiske Landdag og blev dens
Vicepræsident; 1863 blev han Præsident i Underhuset og
1865 Professor i Statsøkonomi i Wien. 1867
blev han Medlem af Herrehuset og 1868
Undervisningsminister, i hvilken Stilling han fik den nye
østerrigske Almueskolelov istand. Efterat han med
en Del andre Medlemmer af Kabinettet havde
bevirket Ministrene Taaffes, Potockis og Bergers
Afgang, blev han Ministerpræsident; efter sin
Aftræden som saadan 1870 er han i den bøhmiske
Landdag og Herrehuset en af Forfatningspartiets
Førere. — Hans Broder Josef Hasner,
Ridder af Artha, f. 1819, siden 1852 Professor i
Prag, er en af den nyere Tids dygtigste
Øienlæger og har udgivet talrige Skrifter og
Afhandlinger over sin Videnskab.
Hasse, Johann Adolf, tysk Komponist, f.
1699, d. 1783, var først Tenorsanger, fik fra 1724
i Neapel Undervisning af Scarlatti og erhvervede
sig snart stor Berømmelse som Operakomponist.
1727 blev han Kapelmester i Venedig og ægtede
den berømte Sangerinde Faustina Bordoni (f. 1700);
1731—63 var han Hofkapelmester i Dresden og
levede senere i Wien og Venedig. Hans henimod
100 Operaer i italiensk Stil var af hans Samtid
Gjenstand for stor Beundring, men er nu
saagodtsom glemte.
Hassel (Corylus), Slægt af de skaalbærende
Træers Familie, omfatter Buske og mindre Træer
med hjerteformet-rundagtige, tilspidsede, dobbelt
sagtakkede og haarede Blade. Hanblomsterne sidder
i lange Rakler, som udvikler sig i Løbet af
Sommeren og Høsten og blomstrer tidlig om Vaaren,
før Bladene springer ud. Hunblomsterne sidder
i en knopformet Blomsterstand, hvoraf de
purpurrøde Grifler rager frem. Frugten er en Nød,
som indesluttes af en haard, træagtig Skal og
er omgiven af et Svøb (Hams). Kjernen
indeholder en fed Olie (indtil 66 Procent) og
er sød og velsmagende, hvorfor samtlige Arter
ofte dyrkes. — I Norge forekommer den
almindelige Hassel (Corylus Avellana) hyppig
vildtvoxende saa langt mod Nord som til Stegen
(68°); i Sverige gaar Hasselen til Själevad i
Ångermanland (68° 22′). Det er en stor Busk, hvis
slanke og rette Skud afgiver et fortræffeligt
Materiale til Tøndebaand. Undertiden plantes den
til levende Hegn. En dyrket Varietet giver de
store, stribede Zellernødder. —
Lambertsnødden er Frugten af Corylus tubulosa, som
voxer vildt i det sydøstlige Europa og dyrkes i de
fleste Lande. Den er mere træformet i sin Vext
og udmærker sig ved sine lange Hamse. — Den
tyrkiske Hassel (Corylus Colurna) hører hjemme
i de nedre Donaulande, Tyrkiet og Lilleasien; den
er et temmelig stort Træ, men har mindre Blade
end de øvrige Arter. Nødderne er meget store,
men modnes ikke i Nordeuropa; Træet holder sig
dog godt ved Kristiania. — Et Par amerikanske
Arter, Corylus americana og Corylus rostrata,
dyrkes undertiden i Europa.
Hassel Verk, tidligere Jernverk i Modums
Prestegjeld, Buskeruds Amt, er nu nedlagt.
Hasselmus, se Syvsovere.
Hasselriis, Louis, dansk Billedhugger, f.
1844, besøgte Kjøbenhavns Akademi og vandt
1868 dets Guldmedalje; han har bl. a. udført
Bellmans Statue paa Hasselbacken i Stockholms
Djurgård og H. C. Andersens Statue i
Rosenborg Have i Kjøbenhavn.
Hasselt, Hovedstad i Provinsen Limburg i
Belgien, 5 Mil nordvest for Lüttich, med 12,000
Indb. og Brændevinsbrænderier.
Hassenfratz, Jean Henri, fransk Kemiker, f.
1755, d. 1827, var under Revolutianen Medlem
af Jakobinerklubben og frelste mange af
Girondinerne fra at fængsles. 1794 var han med at
grunde den polytekniske Skole i Paris, ved hvilken
han s. A. blev Professor.
Hassenpflug, Hans Daniel Ludwig Friedrich,
reaktionær tysk Statsmand, f. 1794, d. 1862,
nærede som ung Student vidtgaaende frisindede
Anskuelser og deltog 1813 i Frihedskrigen. 1817
blev han Assessor ved Retten i Kassel og 1832
Justits- og Indenrigsminister i Kurhessen og
søgte i denne Stilling med Energi og
understøttet af sin Dygtighed at gjøre Fyrstemagten
fuldstændig uindskrænket, til hvilken Ende han fór
haardt frem mod Pressen, de frisindede
Embedsmænd og Landdagen. 1837 maatte han tage
Afsked, men kaldtes 1850 atter til Roret som
Førsteminister og begyndte strax at arbeide i sin
gamle Aand. Det lykkedes ham at faa
Forfatningen omstyrtet og gjøre Reaktionen til den
seirende Magt; hos Folket blev han saa forhadt, at
hans Navn sædvanlig fordreiedes til „Hessenfluch“
(„Hessernes Forbandelse“) eller „Hass und Fluch“)
(„Had og Forbandelse“). 1855 blev han afskediget,
da han kom i Strid med Kurfyrsten, som vilde hævde
hans egne Grundsætninger i hele deres Konsekvens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
