Norsk Haandlexikon / A-J / 756 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hebraisk Sprog og Literatur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føiede da til den af Konsonanter bestaaende Text
et System af Læsetegn, hvoraf en Del udtrykte
Vokalerne, saaledes som disse ifølge Overleveringen
(Massora) pleiede at udtales, medens andre beteg»
nede Interpunktion og Nkcentuation. Dette Sy»
stem of Tegn (væsentlig Punkter) kaldes ben rna
soretiste Punktation og den samtidig med dennes
Indfprelse omhnggelig reviderede Text ben maso
retifite Text. Begges endelige Faststaaen ligger i
Tiden fra det 6te til bet 11te Aarh. e. Kr. —
Det hebraiske Alfabet har 22 Bogstavcr, hvis
Ovrindelse man har føgt hos Fønikerne. Bog
staverne synes oprindelig at have været en Billed
ffrift, altfaa foreftittet ©jenftanbe, hvis Navn enbnu
tildels er opbevarede i Bogstavernes Navn. He
braift strides nu i!fe langer meb ben oftrmdelige
gamtnel^ebraifle Skrift, der ftocrft ligner ben fMi
fiffe, men med den under aramoeifi Indfiydelse
o^jiaaebe Æoabratffrift. De nu benyttede hebraiske
S3ogftatierB Form, Navn og S^btocerbi sees af tøt»
gende Tabel:

א,	alef,	᾿.
ב,	bêt,	b.
ג,	gîmel,	g.
ד,	dalet,	d.
ה,	hê,	h.
ו,	vav,	v.
ז,	zajin,	z.
ח,	chet,	ḥ, ch.
ט,	têt,	ṭ.
י,	jod,	j.
ך ,כ,	kaf,	k.
ל,	lamed,	l.
ם ,מ,	mêm,	m.
ן ,נ,	nûn,	n.
ס,	samek,	s.
ע,	ajin,	c.
ף ,פ,	pê,	p, f.
ץ ,צ,	sadê,	ṣ.
ק,	qôf,	q.
ר,	rês,	r.
שׁ ,שׂ,	sîn, ṡîn,	s, ṡ
ת,	tav,	t.

Alef svarer til det græske Spiritus lenis,
udtrykker altsaa en meget svag Aspiration; Ajin er
en eiendommelig Strubelyb, som ikke vel kan
udtrykkes med vore Bogstaver, og som ligger omtrent
mellem g og det gutturale r. Det gjengives
almindelig med ʿ (Spiritus asper). — Vokalerne
betegnes ved følgende Punkter, tildels i
Forbindelse med Konsonanter:

ַ	patach	ă.
ָ	qames	ā, ŏ.
ֹ	chôlem	ō.
ו,	ṡureq,	ū.
ֻ	qibbus,	ŭ.
ֶ	segôl,	æ, ĕ.
ֵ	sere,	ē.
ִי ִ	chîreq,	ī ī, ĭ.

(De fine Linier antyder Skriftliniernes Plads
og angiver her, om Volaltegnet stal ftaa over eller
under Limen). — Af de andre Loesetegn betegner
nogle en Modifikation i en enkelt Bogstavs Ud
tale, andre Atcent eller Interpunttion. — Det he
braiste Sprogs videnstabelige Studium begyndte
ftrft med det 10de Aarh. og fM hos Inderne
selv. Blandt de Kristne blev Joh. Reuchlin (d. 1522)
i den nyere Tid Skaberm af det hebr. Sprog
studium, men han fulgte endnu i det vesentlige de
jildiste Grammatikere» Methode. En ny Epl,ke for
de hebraiskeStudier aabnedes, da man ogsaa begyndte
at beskjeftige sig med de pvrigesemitiste Sprog ; scerlig
gjorde Alb. Schultens (d. 1750) ogN. N. Schrpder
(d. 1798) Resultaterne af disse Sprogs Studium
frugtbringende fordm hebraiste Filologi. Nf de nyere
fremragende Forflere paa dette Felt kan iscrr ncrvnes
Tysterne Gesenius (d. 1842) og Ewald (d. 1875),
af hvilke den fyrste ved sin Ordbog og begge ved
sine Grammatiker har indlagt sig stor Fortjeneste.
— Den hebraiske Literatur bestaar af historiske,
profetifl-Poetiste og filosofiske Skrifter, som er
samlede i det Gamle Testamente. I Mose
b^gerne skildres ftrst Verdens Skabelse og Men
nestestoegtens Urhistorie; fra Syndstooens Tid be
handler denne Historie faagodtsom udeluktende Fol
kets egne Oplevelser. Derncrst kommer mdftettet
i Beretningen om Israeliternes Udvandring fra
LEgypten den gjennem Moses givne Lov. Til
MosebFgerne slutter sig losvas Bog. Derncest
stildres det hebraiske Folks Historie under og efter
Boslittelsen i Kanaan, indtil den babylonske Land
flygtighed i Dommernes, Ruths, de to Samuels
og de to Kongernes B^ger. Til en anden og
senere Gruppe af historiske Skrifter hprer de to
KrMikernes B^ger, som gaar M Landflygtighedens
Slutning og tildels er byggede paa nu labte
Kilder, samt Esras og Nehemias B^ger, som be»
handler Tilbagetoget fra Babylon og Jerusalems
Ojenopbyggelse. Det sidfte as de historiske Skrifter
er Esthers Hog, der skildrer Purimsfeften» Oprin
delse. — Af de profetiske Skrifter antagee loels
at verre det aldfte og at skrive sig fra det 9de
Aarh. f. Kr.; efter ham kommer mellem 800 og
700 Nmos, Hoseas, Esaias, Obadja, Jonas og
Mila. Af den senere Tids Profeter er Habakuk
(Begyndelfen af det 7de Narh.) den, fom i stor
slagne Tanker og «delt Sprog narmer sig mest
til de ftr navnte «eldre; hos de øvrige viser fig
i stirre eller mindre Grad et vift Forfald i Infpi
ration og Sprog. Under den babylonske Land»
flygtighed levede Profeterne leremias, Ezekiel og
Daniel og efter samme Haggai, Zakarias og Ma
lakias. Af Poesi findes enkelte, tildels meget
gamle Brudftylker indsiettede i de historiske B^ger;
de er, som overhoved det allermefte af den hebraiste
Poesi, af rent lyrisk Natur. Rim og Metrum
mangler overalt, men erstattes ved enstags slhyt
mus i Tanken, idet de to eller flere Led i et
Verb nuancerer den samme Tanke paa forskjellig
Maade; ogsaa ensiags Strofeinddeling forekom
mer, mest i loengere Digte. Den mest fuld
mdte Blomst af den hebraiske Poesi er de 150
Salmer, som alminoeligvis gaar under Kong
Davids Navn, men af hvilke flere ifplge Over
strifterne er forfattede af andre, saaledes af Nsaf,
Korah, Htman, Tthan, Salomo og Moses. Sal
merne kan betragtes som det ypperste, der nogeu»
finde er frembragt af religiøs Lyrik. Af andre
hebraiske Digte er leremias Begroedelsesbog"
en Elegi over Jerusalems Vdelcrggelse ; af gnomist
Natur er Ordsprogsamlingen, hvoraf det meste
er af Kong Salomo, og noget tillegges andre i
selve Bogen, medens HMangen og lobs Bog
«beholder dramatiske Momenter. lobs Bog, som
sandsynligvis er forfattet omkring 700, er et
storartet Lcrredigt, mest i dialogisk Form og rigt
paa poetiske SkMheder og opMede Tanker.
— Uf filosofisk Indhold er den Salomo tilskrcvne,
men sandsynligvis fzllrft i Sluwingen af det per
siske HerredMmes Tid forfattede Pradikeren«
Bog" (Kohelet); den gaar ud paa at vise For
fclngeligheden af alt lordifl og opmuutre til
3, gimel, g. |> nfin’ n’
*T, dalet, d. D «lliuslc, s.
Hj l>«. h. y, ajin. c.
JO, tst, t. T, res, r.
"• , jod. j. t# , t-^ , sin, sin, s, s
patach, a. - , segol, æ, e.
" qames, a, t). ~, sere, é.
cholem, o. —"> — 1 . (. i.
• > cbireq <
sureq, u. — j (I,i,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>