Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedemarkens Amt - Hedemora - Hedenborg, Johan - Hedin, Sven Adolf - Hedlinger, Johan Karl - Hedlund, Sven Adolf - Hedninger. — Hedenskab - Hedonisme - Hedrum - Hedsjra eller Hegira - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sorenskriverier, 24 Herreder og 2
Bykommuner: Hamar og Kongsvinger. De vigtigste
Næringsveie er Fædrift, Agerbrug og
Skovdrift. Bergverksdriften er af mindre
Betydning. Tidligere var der et Jernverk i Odalen
og et Kobberverk i Foldalen, samt et Spigerverk
i Grue, men disse er nu nedlagte. Af
industrielle Anlæg haves endel Brændevinsbrænderier
samt forskjellige Sag- og Møllebrug. Gjennem
Amtet gaar Norges længste Jernbane,
Hamar-Trondhjemsbanen, der 1880 ved
Hedemarksbanen er sat i Forbindelse med Landets
sydlige Jernveisnet. — Hedemarkens Amt udgjorde
i ældre Tider en Del af de Gamles Upplönd, der
var en Fællesbenævnelse for samtlige
søndenfjeldske Oplande. Det egentlige Hedemarken (det
nuværende Hedemarkens Fogderi) havde tidlig
sit eget Navn, Heiðmórk, og stod under
selvstændige Konger af Ynglingeætten. Ligeledes var
Solør (ford. Soleyar) et eget Rige. Gudrød
Veidekonge og hans Søn- og Sønnesøn, Halfdan
svarte og Harald haarfagre, underlagde sig
Hedemarken, der synes at have gjort Frafald ved hvert
Kongebytte. Endog efter Harald haarfagres Tid,
altsaa efterat hele Riget var samlet, sees det, at
hedemarkske eller uplandske Smaakonger har dukket
op. Saaledes fangede Olav den hellige 1017
fem saadanne. Her havde ogsaa Kristendommen
vanskeligst for at vinde Fodfæste, og Hedemarken
og Solør var blandt de Landsdele, som ivrigst
og længst modsatte sig den nye Lære. Anlægget
af Hamar By og en Bispestols Oprettelse der, gav
denne Del af Landet adskillig Anseelse. Under
Borgerkrigene holdt Hedemarken med Magnus
Erlingssøn, Baglerpartiet og de øvrige
Oprørsflokke, som modsatte sig Sverre, og her forefaldt
adskillige Fægtninger. Den sorte Død rammede
ogsaa disse Egne haardt, hvortil kom Hamars
Forfald, der ogsaa i høi Grad bidrog til at sætte
denne Del af Oplandene tilbage. Hedemarken
var paa denne Tid Sædet for mange adelige
Familier, og i Begyndelsen af det 16de Aarh. synes
meget af dens Jordegods at have tilhørt Adelen og
Geistligheden. Reformationens Indførelse gjorde
vel Ende paa den sidstes Magt, men kun for at
forøge Adelens. Først i Slutningen af det 17de
Aarh., da en stor Del af det adelige Jordegods
adsplittedes, begyndte det at spredes paa flere
Hænder, og en selvstændig Bondestand opstod.
Under de dansk-norske Kongers Krige med
Sverige var Hedemarken meget mindre udsat for
fiendtlige Indfald end dets Naboamter,
Smaalenenes og Søndre Trondhjems; men disse
Krige havde dog til Følge, at der oprettedes flere
Forsvarsanlæg, hvoriblandt Kongsvinger Fæstning,
Blakjær og Elverum Skanser m. fl. I
Krigsaarene 1808—14 var derimod den søndre Del af
Amtet flere Gange Krigens Skueplads. Saaledes
stod den 18de April 1808 en Fægtning ved Lier
i Vinger Prestegjeld, hvor de norske Tropper blev
trængt ud af sin Stilling, som besattes og
forskansedes af Svenskerne. Den 25de s. M. blev
en svensk Styrke efter en haard Fægtning
saagodtsom tilintetgjort af et norsk Korps ved
Udnæsset og Nyen i Aasnæs. Endelig kan nævnes
Kampen ved Matrand Bro i Vinger den 5te
August 1814, hvor en 2—3,000 Mand stærk svensk
Hærafdeling efter en haardnakket Modstand og med
betydeligt Tab blev tvungen til at trække sig
tilbage over Grændsen. — Hedemarkens Amt sender
5 Repræsentanter til Storthinget.
Hedemora, By i Dalarne i Sverige, ved
Sjøen Håfran, med 1,300 Indb. og et af de
betydeligste Markeder i Sverige. Her samlede Gustav
Vasa Dalkarlene, da han begyndte sin Kamp mod
Danskerne.
Hedenborg, Johan, svensk Naturforsker og
Ethnograf, f. 1787, d. i Florens 1865, var den
første, som i Stockholm anlagde en
Mineralvandfabrik, gik 1825 til Konstantinopel, hvorfra han
foretog vidtløftige Reiser til Nordafrika og
Lilleasien. Fra disse Reiser hjemsendte han Tid efter
anden kostbare Samlinger af Naturalier og
Oldsager. En ny, særdeles righoldig Samling
tilligemed sine værdifulde Optegnelser mistede han
1859 ved et Skibbrud. Af hans Skrifter kan
nævnes „Turkiska Nationens seder“ (1839—42)
og „Resa i Ægypten og det inre Afrika.“ [[** Tegnrekkefølge sic **]]
Hedin, Sven Adolf, svensk Publicist, f. 1834,
har siden 1864 været Medarbeider i „Aftonbladet“.
1869 valgtes han til Medlem af Rigsdagens andet
Kammer.
Hedlinger, Johan Karl, schweizisk
Stempelskjærer, f. 1691, d. 1771, arbeidede i længere Tid
som svensk Medaljør, men blev ogsaa søgt i
Danmark, Italien og Rusland. Hans Medaljer
udmærker sig ved sin tekniske Fuldendthed og en vis
Indflydelse fra Antiken.
Hedlund, Sven Adolf, svensk Publicist, f. 1821,
overtog 1852 Redaktionen af [[** her mgl. vel innled. anf.tegn **]] Göteborgs
Handels- og Sjöfartstidning“, som han siden har ledet i
afgjort liberal Aand. Som Medlem af
Rigsdagens andet Kammer hører han til
„Landtmannapartiet“.
Hedninger, Fællesnavn for alle dem, som
ikke bekjender sig til Kristendommen, Jødedommen
eller Islam. Da de forskjellige Religioner, som
indbefattes under Begrebet Hedenskab, indbyrdes
er meget forskjellige og tildels staar i Forbindelse
med de Religioner, som ikke gaar ind under dette
Navn, er Betegnelsen ubestemt og hviler ikke paa
en videnskabelig Inddeling af Religionerne.
Hedonisme (af gr. ηδονή, [[** sjk kilde at det ikke er tonos over første η **]] Lyst), Nydelseslære,
Navn paa den kyrenaiske Læres Filosofi.
Hedrum, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, bestaar af Sognene Hedrum, Kvelde og
Hvarnæs.
Hedsjra eller Hegira, arab., Flugt, bruges
især som Betegnelse for Muhameds Flugt fra
Medina til Mekka 15de Juli 622 e. Kr., fra hvilket
Tidspunkt Muhamedanerne gaar ud i sin
Tidsregning.
Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, dansk Filosof,
født i Slangerup paa Sjælland 1835, kom 1849
i Frederiksborg lærde Skole, blev 1853 Student,
1858 theologisk Kandidat, begyndte at lægge sig
efter Mathematik og Naturvidenskaber, men førtes
ved sit Forhold til Professor Rasmus Nielsen, som
netop da begyndte med Eftertryk at accentuere
Filosofiens Forhold til og nøie Sammenhæng med de reale
Videnskaber, ind paa Filosofien, tog 1860 en
Magisterkonferens i Filosofi, 1861 Doktorgraden deri
(„Den Herbartske Filosofi“), blev 1870
extraordinær Docent og 1875 Professor i Filosofi ved
Kjøbenhavns Universitet. 1866 udgav han som
Rasmus Nielsens Discipel „Indledning til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
