- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
760

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm - Heem, Johan David de. — Cornelis de Heem - Heemskerk, Jakob van - Heemskerk, Martin van - Heer, Oswald - Heeren, Arnold Hermann Ludwig - Heermann, Johannes - Hefele, Karl Joseph von - Heffter, August Wilhelm - Hegebostad - Hegel, Georg Wilhelm Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rationelle Ethik“, men sagde sig 1867 efter en
Udenlandereise løs fra hans Filosofi ved sit kritiske
Skrift „R. Nielsens Lære om Tro og Viden“,
har senere væsentlig knyttet sig til Kant og
betegner selv sit Standpunkt som et kritisk. Hans
seneste Skrifter er: „Om Intolerance“ (1878) og
„Om Opdragelse“ (1880), hvilket sidste Verk er
udgivet paa Foranstaltning af det danske Kirke
og Undervisningsministerium.

Heem, Johan David de, berømt hollandsk
Frugt- og Stillebensmaler, f. 1600, d. 1674, uddannede
sig i Utrecht under Veiledning af sin Fader og
opholdt sig mod Slutningen af sit Liv i
Antwerpen. Han udmærkede sig ved en uforlignelig
Fuldkommenhed i den tekniske Udførelse og var en
mesterlig Kolorist. — Hans Søn, Cornelis de
Heem
, f. 1630, var ogsaa en fremragende
Kunstner i samme Genre.

Heemskerk, Jakob van, hollandsk Sjømand,
f. 1567, gjorde 1596 og de følgende Aar forgjeves
Forsøg paa nordenom Europa og Asien at finde
en farbar Vei til Ostindien („Nordvestpassage“).
1607 beseirede og ødelagde han en spansk Flaade
ved Gibraltar, hvor han ved samme Leilighed faldt.

Heemskerk, Martin van, hollandsk Maler,
f. 1498, d. 1574, uddannede sig i Haarlem og
Delft og opholdt sig derpaa flere Aar i Italien,
hvor han paavirkedes af Michel Angelo, uden at
dog denne Impuls formaaede at smelte sammen
med hans oprindelige Manér. Heldigst og mest
ensartede i alle sine Elementer er hans ældre
Billeder.

Heer, Oswald, schweizisk Naturforsker, f. 1809,
blev 1837 Professor i Botanik og Entomologi i
Zürich, hvor han senere ogsaa blev Professor ved
Polyteknikum. Han har især skaffet sig
Anerkjendelse ved sine Arbeider om Schweiz’s Vingedækkede
og om den fossile Fauna og Flora.

Heeren, Arnold, [[** komma sic, trykkfeil **]] Hermann Ludwig, fremragende
tysk Historiker, f. 1760, d. 1842, studerede i
Göttingen, hvor han blev Privatdocent, gjorde derpaa
en Reise til Italien, Holland og Frankrige og
blev 1787 Professor i Filosofi i Göttingen,
hvilken Stilling han 1801 ombyttede med et
Professorat i Historie. Hans vigtigste Verker er
„Idéer over Politik, Samfærdsel og Handel hos
de fornemste Folk i den gamle Verden“ (2 Bd.,
1793—96), „Oldtidens Staters Historie“ (1799),
„Det europæiske Statssystems og dets Koloniers
Historie“ (1809) og „Undersøgelser over
Korstogene“. Sine mindre Afhandlinger udgav han i
3 Bd. 1803—08. Sammen med Ukert begyndte
han Samlerverket „De europæiske Staters
Historie“ som senere er blevet fortsat af Giesebrecht.

Heermann, Johannes, tysk Salmedigter,
f. 1585, d. 1647, fik 1612 et Presteembede i
Köln, hvorfra han blev fordreven 1634 under
Trediveaarskrigens Uroligheder. Af hans Salmer,
hvis Hjertelighed og Troeskraft minder om Paul
Gerhardt, er hos os „O Gud, du fromme Gud“
den mest bekjendte.

Hefele, Karl Joseph von, tysk katholsk Theolog
og Kirkehistorier, f. 1809, blev 1836 Privatdocent
og 1840 Professor i Kirkehistorie i Tübingen. 1868
kaldtes han til Rom for at assistere ved Forarbeiderne
til det vatikanske Koncil, blev 1869 Biskop i
Rottenburg og udtalte sig som saadan paa Koncilet 1870
mod Dogmet om Pavens Ufeilbarhed. Efter at
have protesteret mod Dogmets Proklamation vendte
han tilbage til sit Bispedømme, men bøiede sig
siden af Hensyn til den kirkelige Disciplin for
Koncilets Beslutning. Hans Hovedverk er
„Konciliehistorie“ (7 Bd., 1855—74).

Heffter, August Wilhelm, tysk Jurist, f. 1796,
blev 1820 Assessor ved Apellationsretten i Köln,
var derpaa Professor i Bonn og Halle og fra
1833 i Berlin. Hans Skrifter behandler især
Stats- og Kirkeretten, Strafferetten og Processen.
Desuden har han udgivet flere politiske Brochurer
ligesom han 1849—52 var Medlem af det
preussiske Førstekammer og fra 1861 paa Livstid
Medlem af Herrehuset.

Hegebostad, Prestegjeld i Lister og Mandals
Amt, bestaar af Sognene Hegebostad og Ekern.

Hegel, Georg Wilhelm Friedrich, berømt tysk
Filosof, f. 1770, d. 1831, studerede i Tübingen
Theologi og Filosofi og levede derpaa en Tid som
Huslærer i Bern og Frankfurt am Main.
Allerede under sit Ophold paa det sidstnævnte Sted
(1797—1800) gjorde han Begyndelsen til at
opstille et filosofisk System, skrev 1801 en
Afhandling om Forskjellen mellem Fichtes og Schellings
Systemer og habiliterede sig s. A. som Docent
i Jena med en Afhandling om Planeternes Baner.
Sammen med Schelling, til hvem han allerede i
Tübingen var traadt i et venskabeligt Forhold,
udgav han 1802 „Kritisches Journal der
Philosophie“, hvori han gjennem sine Artikler om Tro
og Viden m. fl. udtalte selvstændige Anskuelser
ligeoverfor de tidligere existerende filosofiske Systemer.
1807 udgav han „Aandens Fænomenologi“, hvori
han for første Gang betjente sig af sin særegne
dialektiske Methode. 1806 blev han Professor i Jena,
men gik allerede s. A. til Bamberg, hvor han
redigerede et Blad, blev 1808 Rektor i Nürnberg,
1816 Professor i Heidelberg og 1818 i Berlin.
Her fandt han strax fra Begyndelsen et stort Antal
Tilhørere, og fra denne Tid begyndte hans Filosofi
at vinde almindelig Anerkjendelse. 1827 stiftede
han med flere af sine Tilhængere Tidsskriftet
„Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik“, som
bidrog meget til at give hans Lære større
Udbredelse. Af hans Skrifter kan foruden de før nævnte
anføres hans „Logik“ (3 Bd.. 1812—16), „De
filosofiske Videnskabers Encyklopædi“ (1817) samt
„Grundlinier til Retsfilosofien, eller Naturret og
Statsvidenskab“ (1821). I hans samlede Skrifter,
udgivne efter hans Død af hans Disciple (18 Bd.,
1832—11), optoges ogsaa hans tidligere utrykte
Forelæsninger over Æstethik, Religionsfilosofi,
Historiens Filosofi og Filosofiens Historie. — Hegel
er den af alle nyere Filosofer, hvis System har
vakt mest Opmærksomhed og fundet størst og
varigst Udbredelse. Dets Grundlag er det fra
Schelling optagne Princip om en absolut
Identitet mellem Viden og Væren, Tanke og
Virkelighed, det subjektive og det objektive. Men
istedenfor Schellings „intellektuelle Anskuelse“, der
forekom ham vilkaarlig og upaalidelig, vendte han
tilbage til Kants transcendentale Logik og
udviklede deraf sin særegne videnskabelige
Fremgangsmaade, den dialektiske Methode. Ved denne søgte
han at trænge ind i Tingenes Væsen, idet han
ligeoverfor hvert Begreb opstillede dets
Modsætning og derpaa ved Modsætningernes Forening
skred frem til Dannelsen af høiere Begreber, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free