Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas. — P. A. Heibergs Hustru, Fru Gyllembourg, s. d. — Johan Ludvig Heiberg. — Johanne Louise Heiberg, f. Pætges - Heide - Heidelberg. — Den heidelbergske Katekismus - Heideloff, Karl Alexander von - Heije, Jan Pieter - Heijn, Peter Petersen - Heilbronn - Heilhornet - Heilo, ogsaa kaldet Agerlo, Fjeldhjerpe - Heim, François Joseph - Heimdal, se Gudelære, den nordiske - Heimdalsvand - Heimskringla, se Snorre Sturlasson - Heinafylke - Heine, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev hun gift med J. L. Heiberg og gjorde 1836
og 1839 sammen med ham Reiser til Tyskland og
Frankrige for at uddanne sig videre. Med en
Afbrydelse i Aarene 1857—59 var hun knyttet til
det kongelige Theater indtil 1864; hun spillede i
denne Tid 268 Roller af de mest forskjellige Slags,
naive unge Piger, tragiske Heltinder, ja endog
komiske Skikkelser som Lukretia i „Den
Vægelsindede“ og gjorde bestandig stormende Lykke ved
sit geniale Spil. Siden 1864 har hun fungeret
som Instruktrice ved det kgl. Theater. Hun nævnes
ogsaa som Forfatterinde af de yndede Vaudeviller
„Abekatten“ og „En Søndag paa Amager“.
Heide, By i Nordditmarsken, med 7,000 Indb.
Her seirede Fredrik den anden over Ditmarskerne
1559.
Heidelberg, By i Baden, ved Floden Neckar, med
23,000 Indb., et berømt Universitet, stiftet 1386,
og betydelig Industri. I Omegnen finder rig
Vinavl Sted. — Den heidelbergske
Katekismus, et af den reformerte Kirkes
Bekjendelsesskrifter, forfattedes paa Kurfyrst Fredrik af Pfalz’s
Befaling af Professorerne Olevianus og Ursinus
i Heidelberg; den udkom 1563 og indførtes som
Lærebog i Skolerne i flere reformerte Lande.
Heideloff, Karl Alexander von, tysk Arkitekt,
f. 1788, d. 1865, studerede ved Akademiet i
Stuttgart, blev 1818 Stadsarkitekt i Nürnberg og 1822
Professor ved den polytekniske Skole sammesteds.
Han opførte i Nürnberg og Omegn mange
Bygninger i en smuk gotisk Stil og forestod
Restaurationen bl. a. af Slottet Lichtenstein, Kapellet paa
Rheinstein, Domkirken i Bamberg, Sebalduskirken
og Lorenzkirken i Nürnberg.
Heije, Jan Pieter, hollandsk Digter, f. 1809,
d. 1876, studerede Medicin i Leiden, deltog i Krigen
mod Belgien og nedsatte sig derpaa som
praktiserende Læge i Amsterdam. Hans Digte, især hans
Barnesange („Dichterlyke Krans“, 1853), har vundet
stor Anerkjendelse ved sin dybe og varme Følelse
og simple og smukke Form.
Heijn, Peter Petersen, hollandsk Sjøhelt, f.
1577, d. 1629, slog som Viceadmiral for det
vestindiske Kompagnis Flaade Spanierne i Brasilien
1626 og fratog dem 45 Skibe og tog 1628 en
stor spansk Sølvflaade. 1620 blev han Admiral
af Holland.
Heilbronn, By i den würtembergske
Neckarkreds, ved Neckar, med 22,000 Indb., Vindyrkning
og livlig Handel og Industri.
Heilhornet, Fjeld i Foldereids Prestegjeld,
Nordre Trondhjems Amt, 3,400 Fod Høit, er et
vigtigt Sjømærke.
Heilo (Charadrius pluvialis), ogsaa kaldet
Agerlo, Fjeldhjerpe, af Sumpfuglenes Orden
og Strandløbernes Familie. Den er af en Dues
Størrelse, og gul- og sortspraglet paa
Overkroppen, hvorhos den i Sommerdragten har en
sort med hvidt indfattet Flek i Brystet. Heiloen
er en Trækfugl, som kommer til Norge i
Begyndelsen af April og drager bort igjen i
September. Om Sommeren opholder den sig paa
Høifjeldet, men naar Ungerne er udvoxne, søger den
ned til Fladbygderne. Dens Kjød er meget
velsmagende.
Heim, François Joseph, fransk Historiemaler,
f. 1787, d. 1865, studerede under Vincent og
senere i Rom, udstillede flere Billeder af
Bibel- og Martyrhistorien og gjorde 1827 megen Lykke
med et fortræffeligt Billede af Karl den tiende,
uddelende Belønninger til de paa Udstillingen i
1824 konkurrerende Kunstnere. Den romantiske
Kunsts Tilhængere kritiserede imidlertid skarpt dette
Verk og stillede ham i Klasse med de forældede
Akademikere, en Dom, hvis Ubillighed han
godtgjorde ved flere fortræffelige Billeder paa senere
Udstillinger.
Heimdal, se Gudelære, den nordiske.
Heimdalsvand, Indsjø i Jotunheimen,
mellem Graahø og Heimdalshø, nordost for Bygdin.
Heimkringla, se Snorre Sturlasson.
Heinafylke, i ældre Tid Navnet paa
Landstrækningen paa den nordøstre Side af Mjøsen,
omtr. den nordlige Del af det nuværende
Hedemarkens Fogderi.
Heine, Heinrich, berømt tysk Digter, f. 1739
af jødiske Forældre, d. 1856, studerede
Retsvidenskaben i Bonn, Berlin og Göttingen, ved hvilket
sidste Universitet han tog den juridiske Doktorgrad
og lod sig 1825 døbe, mindre af religiøs
Overbevisning end fordi han troede derved lettere at kunne
skaffe sig Popularitet. Allerede 1822 var han
optraadt i Literaturen med en Samling Digte, der
imidlertid ligesaalidt som de n. A. udgivne
Tragedier „Almansor“ og „Radcliff“ vakte nogen videre
Opmærksomhed, uagtet hans Eiendommeligheder
allerede i disse Arbeider begyndte at skimte frem.
Sin Berømmelse grundede han ved sine
„Reisebilder“, hvoraf de to første Bind udkom 1826—27;
deres lette og flygtige Skildringer, hvori han i
den mest glimrende Stil og med en hensynsløs
Ugenerthed, men tillige med en sjelden
Aandrighed, behandlede alle mulige Forhold i Livet og
Literaturen, uddelende skarpe og vittige Hug til
alle Sider, er enestaaende i hele den tyske
Literatur. 1830—31 udkom endnu to Bind, som, skjønt
de ikke kan maale sig med de to første, ogsaa har
glimrende Partier. Som lyrisk Digter vandt
Heine først umaadeligt Bifald ved sin „Buch der
Lieder“ (1827), hvis originale og fintformede Sange
vel er den tyske Lyriks ypperste Frembringelse
efter Goethe. Efter i nogle Aar at have levet
som Literat og Journalist i Hamburg, Berlin og
München reiste han 1830, begeistret for
Julirevolutionen og dens Frihedsidéer, til Paris, hvor
han tog fast Ophold og fra 1836 havde en Pension
af den franske Regjering. Han beskjeftigede sig i
denne Tid meget med Tysklands nyere Litteratur, [[** sic -tt-, ordinær staving i verket er -t- **]]
som han gjorde til Gjenstand for flere Skrifter;
samtidig lod han sine Verker oversætte paa Fransk
og skrev i tyske Aviser Korrespondancer om franske
Forhold. Fra Paris gjorde han flere Udflugter
i Frankrige og Udlandet og besøgte 1844 for sidste
Gang Tyskland; denne Reise skildrede han i det
aandrige Digt „Deutschland, Ein Wintermärchen“.
Fra denne Tid led han af en Rygmarvstæring,
som fra 1848 fuldstændig fængslede ham til
Sengen; hans legemlige Tilstand blev jammerlig, og
han maatte udholde de skrækkeligste Lidelser, uden
at hans Aandskræfter i nogen mærkelig Grad
aftog. Fra Sygesengen udgav han Digsamlingen
«Romancero" (1851) med en Efterskrift, hvori
han udtalte sit Forhold til Religionen, „Doctor
Faust“ (1851) og „Vermischte Schriften“ (1854).
— Heine hører unegtelig til vort Aarhundredes
største Begavelser, men den Maade, hvorpaa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
