Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hekatombe - Hekfjeld - Hekkingen - Hekla - Heklunger - Hektare, Hektogram, Hektoliter, Hektometer, se Metrisk Maal og Vegt - Hektik. — Den hektiske Rødme - Hektor - Hel, se Gudelære, den nordiske - Helder - Helena (Datter af Zevs ; Planetoide) - Helena, den hellige - Helgafell - Helge (Sagnkonge) - Helge Hundingsbane - Helge magre - Helgeåen - Helgeland. — Se forøvrigt Art. Nordlands Amt og Haalogaland - Helgene, lat. Sancti. — Helgenlegender, se Legender. — Helgenglorie, Nimbus, ogsaa Aureola - Helgesen, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hekatombe
Hekatombe, hos Grækerne et Offer til Gu
derne, beftaaende af hundre Oxer; ogsaa ethvert
stort og høitideligt Offer.
Hekfjeld, et vidtløftigt Fjeldparti paa
Grændsen mellem Nedenæs og Lister og Mandals Amter.
Dets mest fremragende Punkter er
Tindefjeldet og Skjerkeknuden.
Hekkingen, en liden Ø i Lenvigs Prestegjeld,
Tromsø Amt, med et betydeligt Fuglebjerg,
Skarvbjerget. Paa Øens høieste Punkt er af Staten
opført et større Seilmærke, og paa dens
Nordende er et fast Fyr af 4de Orden.
Hekla, Vulkan paa Island, 15 Mil i
Ostsydost for Reykjavik, under 64° n. B. og 2° v. L.,
er 4,960 Fod høi og bestaar af 5 Kratere, som
berører hverandre med Randen. Den omgives
af en fuldstændig øde Strækning, og over dens
Top svæver i Regelen en Taagemasse. Den har
i Løbet af 800 Aar havt 26 Udbrud, det første
bekjendte 1104, det sidste 1845. 1878 fandt et
Udbrud Sted i Bulkanens Nærhed.
Heklunger, under de borgerlige Uroligheder i
Norge Navnet paa Magnus Erlingssøns
Tilhængere.
Heltare, Hektogram, Hektoliter,
Hektometer, se Metrisk Maal og Vegt.
Hektik, Fællesnavn paa en Gruppe af
Symptomer, som er forbundne med tærende Sygdomme,
navnlig Lungesvindsot, og især bestaar i en
Hensvinden af Legemets Krcrfter og Huld, oftest led
saget af Nattesved, Feber og Diarrhoe.
Karakteristisk er den hektiske Rødme, en begrændset,
stærkt rød Plet paa Kinderne, medens Ansigtet
forresten er meget blegt.
Hektor, Troias tapreste Helt i den troianste
Krig, Søn af Priamos og Hekabe, fældede
Akhilleus’s Ven Patroklos og blev derpaa selv drcebt
af Akhilleus. Skildringen af hans Afsked med
sin Hustru Andromakhe (Iliadens 7de Bog) er en
af de skjønneste Episoder hos Homer.
Hel, se Gudelære [[** sic, komma mgl **]] den nordiske.
Helder, By i den hollandske Provins
Nordholland, ved Mandilp, ligeoverfor Øen Texel, med
22,000 Indb., Befæstninger, udmærket Havn og
betydelig Handel.
Helena, efter de græske Sagn en Datter af
Zevs og Leda, var Oldtidens skjønneste Kvinde.
Hun blev Kong Menelaos’s Hustru, men lod sig
bortføre af Paris (s. d.) og gav derved Anledning
til den troianske Krig. Efter Troias Indtagelse
fulgte hun Menelaus tilbage til Grækenland. —
Helena er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Helena, den hellige, Konstantin den stores
Moder, gjorde sig forjent af Kristendommens
Udbredelse og byggede blandt flere Kirken i Hebron
og den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Hun
døde som Nonne 80 Aar gammel 327. Den
katholske Kirke feirer hendes Mindedag den 18de August.
Helgafell, Fjeld i Breidefjorden paa Islands
Vestkyst, blev af de ældste norske Udvandrere
betragtet som helligt. I Nærheden as Fjeldet byg
gede den første Nordmand, som landede her,
Thoralv Mostarskegg, et prægtigt Gudetempel, til
hvilket hans Undergivne maatte betale Skat. Paa
Helgafell boede flere mægtige islandske Høvdinger,
deriblandt Snorre Gode, som under Olav
Tryggvessøn antog Kristendommen og byggede en Kirke
paa Stedet.
Helge, Sagnkonge i Leire i Danmark, blev
med sin Datter Yrsa Rolf Krakes Fader.
Helge Hundingsbane, nordisk Sagnhelt,
havde faaet sit Tilnavn af, at han dræbte
Hunding, Konge i Svithjod. Han ægtede Valkyrien
Sigrun, men blev dræbt af sin Svoger Dag, og
hans Hustru døde kort efter af Sorg.
Helge magre, Søn af Nordmanden Eyvind
Austmand og en irsk Kongedatter, var en af de
første norske Udvandrere, som bosatte sig ved
Eyafjorden paa Island. Han var en af de første
Islændere, som antog Kristendommen, men pleiede
dog imellem at paakalde Thor, naar det kom an
paa Styrke og Haardførhed. Flere af
Eyafjordens mægtigste Mænd nedstammer fra ham.
Helgeåen, Elv i det sydlige Sverige,
udspringer i Smaaland, flyder mod Syd ind i Skåne,
danner ved Kristiansstad en Indsjø og falder ved
Åhus i Østersjøen. Her stod 1027 et Sjøslag,
hvor Knut den store beseirede Olav den hellige og
den svenske Konge Amund Jakob.
Helgeland, den sydligste Del af Nordlands
Amt, mellem Salten og Namdalen. Se forøvrigt
Art. Nordlands Amt og Haalogaland.
Helgene, Hellige, lat. Sancti, kaldes i den
katholste Kirke saadanne Afdøde, som paa Grund
af sit fromme Levnet æres og paakaldes som
Talsmænd hos Gud og Kristus. Benævnelsen „hellig“
brugtes i Kirkens første Tid særlig om Apostlerne,
Evangelisterne og Martyrerne, hvis Dødsdage fra
Slutningen af det andet Aarh. høitideligholdtes.
Det varede endnu længe, førend de Hellige
begyndte at paakaldes som Forbedere, det skete
førft henimod Slutningen af det fjerde Aar
hundrede. Helgendyrkelsen skulde vistnok
oprindelig ikke opfattes som Tilbedelse, den man
alene skulde henvende til Gud, men som
„Paakaldelse“ (Invocatio); dog blev denne Forskjel
aldrig klar for de uoplyste Klasser, som meget
mere tilbad Helgenerne aldeles paa samme Maade,
som Oldtiden havde tilbedet sine Specialguder og
Heroer. Dette blev saameget lettere, som
Helgenerne snart ikke blot opfattedes som Forbedere
angaaende Syndernes Forladelse, men ogsaa, naar
det gjaldt legemlig Nød, og da hvert Land, hver
By, ja hver Person fik sin Skytshelgen, der ganske
erstattede de hedenske Skytsguder. Paa den
anden Synode i Nikæa 787 fastsattes
Helgendyrkelsen forn Kirkeskik i den Kirke; senere
blev der gjort Forsøg paa at indskrænke den, uden
at dette lod sig gjøre; meget mere tog
Helgendyrkelsen stedse større Overhaand ud igjennem
Middelalderen. Indtil 1170 havde Biskoperne Ret til
at erklære Afdøde for Helgene, men det nævnte Aar
hævdede Pave Alexander den tredie denne Ret for
Paven alene. Siden den Tid kaldes Erklæringen
om, at en Afdød er Helgen, hans Kanonisation;
iforveien for denne gaar Reatifikationen, [[** trykkfeil for Bea- **]]
hvorved den Afdøde erklæres for salig (beatus).
— Helgenlegender, se Legender. —
Helgenglorie, Nimbus, en Straalekrone, hvormed
Kunstnerne undertiden angiver Helgenbilleders Hoved
eller hele Figur, i hvilket sidste Tilfælde den
ogsaa kaldes Aureola.
Helgesen, Hans, norsk Officér, f. 1793, d.
1858, blev 1813 Løitnant i det thelemarkske
Infanteriregiment og deltog 1814 i Krigen med
Sverige. 1815 tog han sammen med Rye og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
